Maria underviser på fire forskellige niveauer på én gang

Lærerne har været med til at udvikle tilbuddet

På Læringscenteret Nordvestsjælland HF & VUC er den såkaldte ”modulbaserede didaktiske læringscentertilbud”, som Maria Revsbech har været med til at udvikle, ét af de nye forsøg på at tilrettelægge VUC-undervisning på en måde, så undervisningen kan fungere med et mindre optag af elever end normalt.

Mens Uddannelsesforbundet oplever, at de nye tilrettelæggelsesformer alt for ofte sker ved, at lærerne bliver kastet ud i det uden tid til at omstille sig, er man på Nordvestsjælland HF & VUC gået en anden vej. Allerede da FGU-loven blev vedtaget, gik man i gang med at forberede et læringstilbud, som kunne opretholde dynamikken på hold med færre kursister. Og her er det lærerne, der har stået for udviklingen af tilbuddet inden for de rammer, som AVU-bekendtgørelsen giver.

– Det har været meget vigtigt for os. Det er Maria, Pernille og Jespers ejerskab til det, der betyder noget. Og det er dem, der skaber succesen, siger vicerektor for Nordvestsjælland HF & VUC, Claus Helbert Pedersen, med henvisning til de lærere, der står for Læringscenteret i Holbæk.

Underviseren er guide

Maria Revsbech har været ansat siden 2015 og har været med til at udvikle det modulbaserede didaktiske tilbud. Først på VUC i Kalundborg, og siden efteråret 2019 på VUC Holbæk.

Princippet i læringscentertilgangen er, at det er kursisten og hans eller hendes fag og niveau, der er udgangspunktet for skemastrukturen og uddannelsesplanen, og at vedkommende får hjælp, støtte og guidning til at følge den fra en lærer.

– Jeg fungerer nu mere som en slags vejleder i faget – en, der kan guide kursisterne, siger Maria ­Revsbech.

Maria Revsbech erkender, at det er en anden måde at arbejde på. Man skal omstille sig i lærerrollen og være oplægsholder, mere konsulterende og faciliterende, ligesom det var angstprovokerende at lægge alt materialet ud til kursisten og slippe kontrollen i starten. Især når de nu skal til eksamen i faget.

– Men det kan sagtens lade sig gøre, fordi jeg hele tiden holder fast i kursisten og holder øje med den faglige progression. Jeg kan netop holde mere fast i kursisten nu end tidligere, synes jeg.

Tager udgangspunkt i min master

Det er altså kursisten, der selv har ansvar for uddannelsesplanen – men lærerne i Læringscenteret, der griber den og kobler den sammen i fagmodulerne og får skemaerne og kvaliteten til at gå op. Det betyder, at Maria Revsbech for eksempel lige nu skal kunne gabe over syv danskhold med forskellige kursister på forskellige niveauer.

Det klarer hun ved at holde et fælles oplæg om et emne for alle kursisterne på alle niveauer – for eksempel om kommasætning eller Tove Ditlevsen. I læringscentertimerne arbejder kursisten herefter selv med det materiale, der passer til hans eller hendes niveau, mens Maria Revsbech står til rådighed for dem.

I ”gamle dage”, som Maria Revsbech kalder tiden før Læringscenteret, ville det lyde vanvittigt at skulle undervise syv hold.

– Men det kan man godt, hvis noget ligner hinanden, og fordi jeg har forberedt mig, siger hun.

Hun har nemlig fået tid til at udvikle dét, hun kalder sin master. Det vil sige basismateriale med eksemplariske tekster til hvert niveau på AVU.

– Det betyder, at jeg kan genbruge rigtig meget. Og det gør jeg. Det bliver jeg nødt til, hvis jeg skal kunne trække vejret med syv hold, siger hun, men tilføjer, at det er et vilkår.

Maria kan dog stadig også udvikle, understreger hun. Det er der mulighed for på den digitale platform, der er tilknyttet Læringscenteret. Her kan hun for eksempel lægge videoer, hvor hun kan tale ind over noget tekst, PowerPoint eller andet.

En bedre relation til kursisterne

Den udstrakte fleksibilitet har ikke umiddelbart nogle bagsider, mener AVU-læreren:

– Det hjælper, at jeg er god til at skabe struktur, tænke i kasser eller farver. Det er hårdt at forberede undervisning til fire niveauer på én gang – og at skulle forberede undervisningen til syv danskhold.

Men det går ikke ud over relationen til kursisten. Tværtimod har hun bedre tid til den enkelte i sine læringscentertimer:

– Jeg kan fornemme mine kursister på en anden måde, end jeg kunne før. Og jeg kan hele tiden tilpasse og presse og støtte fagligt og personligt, siger Maria Revsbech.

Hun fortæller, at kursisterne, der er kommet efter FGU’s start i 2019, er ældre, og ikke altid så strømlinede. 80-90 procent af dem har en diagnose eller andre vanskeligheder, vurderer hun.

– Men det synes jeg, jeg kan rumme og imødekomme i Læringscentret, fordi der er få kursister. Jeg kan i højere grad nurse, siger hun.

En af forudsætningerne for Læringscenteret er da også, at der ikke er for mange kursister. Der vil helt sikkert være en grænse, men hvor den går, ved vi ikke, understreger vicerektor Claus Helbert Pedersen.

– Men Maria er god til at sige, hvis der er for mange på et hold, og så går vi ind og justerer på det.

Vi kan ikke følge dem

Den ugentlige aflevering fra kursisterne til lærerne giver et godt indblik i, hvor kursisten er, og hvor der kan være brug for hjælp. Gennem dem kan Maria Revsbech se, hvad hun skal tale med kursisten om.

– Så jeg kan bruge deres afleveringer til at vejlede, siger hun.

Men hvad Læringscenter-måden på sigt giver eleven – og om det bliver brugt til noget efterfølgende – ved man ikke, selv om det nu kører på tredje år, erkender vicerektoren:

– Når kursisterne er gået ud ad vores dør, må vi ikke følge dem mere. Så vi kan ikke se, om de har klaret sig bedre ude i samfundet, forklarer han.

Det eneste, man kan vurdere ud fra, er en sammenligning af eksamensgennemsnittet fra 2014 til 2021. Og her er ikke den store forskel – måske en lille stigning, erklærer han. Spørgsmålet er bare, som han siger, om det er de samme type af kursister, der gik og går ind ad døren, og om man derfor kan sammenligne dem?

Claus Helbert Pedersen peger dog på en sidegevinst ved Læringscenteret. Lærerne bliver mere og mere dygtige, mens de udvikler tilbuddet – og mens tilbuddet udvikler dem:

– Vi er hele tiden i udvikling og i proces, og folk her er ikke bange for, at der skal ske noget nyt, siger Claus Helbert Pedersen og tilføjer:

– Vores mission er vigtig: Vi skal tilbyde god kvalificeret undervisning Og hvis det her er den rigtige måde at gøre det på, må vi finde pengene et andet sted. Lige nu kører det med et underskud, men det må vi håndtere.