Når læreren underviser på udebane

For Henriette Lassen, der er FVU-underviser, og hendes kolleger på HF og VUC Nord er det imidlertid næsten blevet både hver dag og hverdag at rykke ud for at undervise kortuddannede på fiskerivirksomheder, landbrug og i hotel- og restaurantbranchen. I en pause fra undervisningen fortæller hun, at hun holder meget af, at hendes job er så afvekslende:

– Jeg trives med de forskellige arbejdstider og det at have travlt i perioder og mindre travlt i andre, siger hun.

Trives med forskellige roller

Henriette Lassen har dagen før undervist et SOSU-hold på VUC. I morgen skal hun undervise udenlandske arbejdsmænd fra en stor amerikansk skibsgenbrugsvirksomhed, M.A.R.S., i Frederikshavn. Og i dag ved besøget sidder otte ukrainske og rumænske kursister bøjet over kopier med det danske hverdagssprog som fællesnævner. De er næsten alle ansat i hotel- og restaurationsbranchen, så normalt lægger Ruths Hotel i Skagen lokaler til. Men de holder lukket, så kursisterne sidder nu i lokalet ved siden af svømmehallen i Kultur- og fritidshuset i Skagen. 

Efter at have trænet kursisterne i dag i at tale om vejret, klokken, tal, beklædning – og givet dem helt basis grammatik, siger Henriette Lassen:

– Jeg tror, at en af mine styrker er, at jeg er god til forskellige mennesker og situationer. Så det handler om, hvem man er som lærer. Jeg trives med at være i forskellige roller og nyder fleksibiliteten.

Nuancerne

Kursisterne i Kultur- og fritidshuset i Skagen er ved at være færdige. Nogle har været på arbejde før kurset, andre skal på arbejde. Nu slutter Henriette Lassen undervisningen af med en runde, hvor kursisterne skal tale om det tøj, de har på. Hun fokuserer på et par støvler:

– Hvilken farve har de? Spørger hun og ser appellerende rundt på kursisterne i lokalet, og en af dem forslår ”lysepink?”

– Nej, det kan man ikke sige. De er lyserøde…, lyder det fra Henriette Lassen, som tilføjer:

– Vi har mange nuancer for farver på dansk. Kursisterne griner lidt – det har de opdaget.

Der er også flere nuancer i den virksomhedsforlagte undervisning, mener hun. Blandt andet kommer opgaverne i bølger: I perioder har man mange timer, i andre ikke. 

– Og den uvished er det ikke alle undervisere, der trives med. De bliver bekymrede og kan føle sig stressede over det, siger hun, men tilføjer, at hun selv har erfaring med, at der kommer noget. Hun skal for eksempel snart undervise på en fiskevirksomhed, hvor undervisningen starter klokken 7 om morgen og slutter klokken 15. Det er et intensivt undervisningsforløb, som løber over fire uger, hvilket er ”megahårdt”, men i en forholdsvis kort periode. 

– Jeg har aldrig følt mig utryg, Men jeg har også brug for at have en fod inden for på VUC og møde mine kolleger. Jeg kunne ikke holde til kun at undervise ude, understreger hun, inden hun går ud til sin bil for at køre til VUC i Frederikshavn.