Bag om

Jobcentre har gjort det, de er blevet bedt om

Landets jobcentre har været en politisk prügelknabe under valgkampen. Men det er på mange måder sket imod bedrevidende fra politikeres side. Det mener blandt andre professor Dorte Caswell fra Aalborg Universitet.

Retorikken om jobcentrene har i denne valgkamp været voldsommere end normalt.  Partierne har nærmest forsøgt at overgå hinanden i måder at nedlægge jobcentrene på. De har både skullet lukkes helt, spare milliarder, befries for medarbejdere og bureaukrati.

-  Den retorik er voldsom for de medarbejdere, der sidder med den her indsats og gør sig umage med at gøre et godt arbejde hver eneste dag. Men fælles for valgretorikken er, at den hviler på et åbenlyst utilstrækkeligt vidensgrundlag. Nogle politikere aner helt åbenlyst ikke, hvad de snakker om, og andre taler imod bedrevidende, siger professor Dorte Caswell, Institut for Sociologi og Socialt Arbejde på Aalborg Universitet.

Hun har arbejdet sig dybt ned i historien bag de stormombruste jobcentre som en af lederne af CUBB - Center for Udvikling af Borgerinddragelse i Beskæftigelsesindsatsen. Og på den baggrund mener hun, at opgaven, som jobcentrene arbejder med, er blevet mere udfordrende undervejs. Der er fokus på arbejdsmarkedsmuligheder for de borgere, der kommer, men stadig flere af dem har andre problemer end 'kun' arbejdsløshed. Og det er dem, CUBB i samarbejde med de medvirkende kommuner har fokus på i forskningen.

Det vil sige borgere, som også har brug for socialfaglige og mere helhedsorienterede indsatser for i sidste ende at komme i beskæftigelse.

Grus i maskineriet

Jobcentrene blev skabt i 2007 med et politisk mandat til at arbejde med både de dagpengeforsikrede ledige og de ikke forsikrede kontanthjælpsmodtagere. Indsatsen for begge grupper havde i starten udelukkende beskæftigelse som fokus. Og man vedtog, at styringen skulle overgå kommunerne alene – men med stram statslig styring med benchmark, jobindsats.dk og med STAR-styrelsen under Beskæftigelsesministeriet som myndighed i praksis.

Da jobcentersystemet blev skabt, skete det med en indbygget tredobbelt mistillid, pointerer Dorte Caswell: Til borgeren, til medarbejderne og til den udførende part, jobcentrene. Og den mistillid kommer til udtryk i en masse kontrolmekanismer – for eksempel af, hvor mange der kommer i beskæftigelse – og hvor hurtigt.

- Jeg tænker, det er en politisk beslutning, hvor man lægger styringen, men som minimum har man brug for at forholde sig til, hvordan de her styringsstrukturer kan skabe grus i maskineriet. Så når der bliver talt om afbureaukratisering, er det i virkeligheden behovet for at mildne effekterne af den mistillid, der er indbygget i systemet.

Det, der derfor er brug for, er en forandring, så vi igen får genskabt tilliden til borgerne, medarbejderne og systemet, mener Dorte Caswell.

Den ekspederende faglighed

Hvis man skal have genskabt tilliden til medarbejderne, skal man have med i overvejelserne, at jobcentrenes målgruppe er vokset eksplosivt i de 15 år, centrene har eksisteret, og at 80 procent af de borgerne, der kommer der, har andre problemer end ledighed med i bagagen. De har ofte brug for understøttende indsatser, hvis det skal lykkes for dem at få en fod inden for på arbejdsmarkedet.

- Denne udvidede målgruppe har jo udfordret den oprindelige tankegang om, hvad jobcentre skulle og kunne. Nemlig kun at fokusere på beskæftigelse, siger Dorte Caswell, der mener, at fordi jobcentrene har haft dette fokus, er der mange elementer i den måde, de har udviklet sig og fungerer på, som har skabt en ekspeditionsfaglighed hos medarbejderne.

- Man har haft fokus på at vinge af og udføre opgaver, der nemt kan måles på bestemte parametre. Og til det har man rekrutteret og været med til at udvikle kompetencer hos medarbejderen om at være ekspederende. 

En borger får vejledning
Medarbejderne lærer at være opmærksomme og lydhøre over for det enkelte menneskes behov. Foto: Marianne Jørgensen

Udvikling af en gribningsfaglighed

En ekspeditionsfaglighed er bare ikke det, der virker eller hjælper i forhold til de mere udsatte borgere. Her er det nødvendigt, at de ansatte også udvikler og bruger en gribnings-faglighed, som Dorte Caswell kalder det.

- Forskningen viser ret tydeligt, at borgere – især de mest udsattes – arbejdsmarkedsrettede initiativer kan være svære at få øje på i en samtale. De kommer forsigtigt og tøvende. Men hvis man ikke får øje på dem og hjælper borgerne med at finde ud af, hvordan han eller hun kan handle på dem, kan man ikke få inddraget borgerne i de løsninger, der skal laves.

I CUBB arbejder de derfor med at udvikle en faglighed hos medarbejderne på jobcentrene, som skaber rum for, at de kan arbejde både socialfagligt og beskæftigelsesfagligt, så det giver mening for den enkelte ledige. Og hvor medarbejderne lærer at være opmærksomme og lydhøre over for det enkelte menneskes behov – det vil sige en mere håndholdt bevægelse hen imod arbejdsmarkedet.

Er private bedre end offentlige jobcentre?

Venstre foreslår flere private aktører i jobcentrene. Og det er prøvet før. Da man i rammeaftalerne under Serviceudbuddet i 2009 lod andre aktører overtage beskæftigelsesindsatsen, blev resultatet undersøgt af VIVE. Konklusionen var, at andre aktører både er dårligere og dyrere til at få ledige i beskæftigelse end i det offentlige.

LÆS VIVEs undersøgelse

Et andet menneskesyn

I forhold til at genoprette tilliden til borgerne, oplyser Dorte Caswell, at man i nogle kommuner har taget en principbeslutning om, at beskæftigelsesindsatsen ikke skal rettes mod de borgere, der er ude på at ”snyde” eller ”nasse på” systemet, men mod de 95 procent af borgerne, der gerne vil i beskæftigelse.

- Det handler om det menneskesyn, man beslutter sig for at have, og om at få det gennemtænkt i sin praksis: Det vil sige forholde sig til, hvordan vi taler om borgeren og operationaliserer vores indsats, så den er enten mistillids- eller tillidsorienteret. Og det er lykkedes ret godt at flytte det mindset i CUBB, tilføjer Dorte Caswell. 

En mere helhedsorienteret indsats

Det er en politisk beslutning, om man fortsat vil holde hele målgruppen samlet i jobcentrene. Eller om man vil dele de ledige op i en gruppe af borgere, som kun har arbejdsløshed som problem, og en gruppe, hvor det giver bedre mening at arbejde beskæftigelsesrettet med en socialfaglig kompetence. 

Dorte Caswell mener, at der lige nu er en forsigtig bevægelse hen imod en mere helhedsorienteret indsats. Den kommunale ungeindsats, KUI, er et eksempel på det. Den nye hovedlov på beskæftigelsesområdet, der skal besluttes og behandles i Folketinget på den anden side af valget, er et andet.

Hendes pointe er, at hvis jobcentrene fortsat skal have borgere med andet end ledighed som problem, handler det om at varedeklarere opgaven bedre.

- Den kunne mere præcist kaldes en velfærdsservice, siger hun og forklarer, at den udover et beskæftigelsessigte skal understøtte og give de bedste muligheder for den ledige for at deltage i fællesskaber – også arbejdsmarkedets.

Kommuner vil være frie

Over halvdelen af kommunerne søgte for nogle måneder siden om at blive frikommune på beskæftigelsesområdet. Det ser Dorte Caswell som et klart signal fra kommunerne om, at de er klar til større handlefrihed. De vil gerne hjælpe borgerne i beskæftigelse – og har også en økonomisk interesse i det:

- Derfor vil de gerne have, at der gives lidt slip på den stramme og nogle gange problemproducerende styring, som der er på beskæftigelsesområdet, siger hun.

Det er et af de få områder, hvor kommunerne kan opnå økonomiske gevinster: Jo flere borgere, der kommer i beskæftigelse, jo større er besparelsen i sidste ende for kommunen.

Og der har været en voksende kommunal selvstændighedsproces efter den kommunale refusionsreform i 2016 og frem til nu. Beskæftigelsesområdet er på godt og ondt mere og mere blevet en del af den samlede kommunale portefølje, mener Dorte Caswell.

- Der er kommet en øget opmærksomhed på, at kommuner kan gøre noget. Det er et forandret landskab. Og det, der er fælles for udviklingen, er, at vi i dag står et sted, hvor kommunerne i højere grad har taget opgaven til sig. Derfor er det selvfølgelig også der, hvor halvdelen af kommunerne går ud og siger: ”Vi har den. Lad os nu få lov at have den”.

To andre forskere bakker jobcentrene op

Jobcentrene er bedre end deres rygte. Det mener professor i økonomi ved Aarhus Universitet og formand for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Michael Rosholm. Han henviser i en kronik i Jyllands-Posten til, at bruttoledigheden strukturelt er faldet fra 11 procent i 1993 til fire procent i dag siden udrulningen af den aktive beskæftigelsesindsats.

Michael Svarer, økonomiprofessor og tidligere overvismand, siger i samme avis, at beskæftigelsesindsatsens effekt er veldokumenteret: Jobcentrene er ikke bare spild af penge og et sted, som man bare kan tage milliarder fra, hver gang man har brug for at finansiere noget andet, uden at det får konsekvenser, sagde han i den forbindelse.

Dato
Af
Foto
Thomas Busk