Uskønt overenskomstresultat
Da jeg har deltaget og godkendt de overenskomstkrav, som sektionen og hovedbestyrelsen har udtaget til denne overenskomstfornyelse, tillader jeg mig at kommentere på processen og resultatet af OK24.
Hver overenskomstfornyelse har sine særlige kendetegn og betingelser. Og denne gang skulle så sandelig ikke være anderledes.
En trepartsaftale for 200.000 ud af 800.000 offentligt ansatte satte præg på hele efteråret. Regeringen havde afsat tre milliarder kroner - ikke for at løse en ulighed i lønstrukturen på det offentlige arbejdsmarked, men i et forsøg på at sikre en større rekruttering til udvalgte velfærdsområder.
Forhandlingerne trak ud, og da resultatet endelig lå klart, viste det sig, at aftalen slet ikke var færdigforhandlet. I stedet skulle de mange detaljer færdigforhandles via de overenskomstforhandlinger, som nu ventede på at begynde!
Men ikke nok med det. Forhandlerne havde allerede startet op på OK-forhandlingerne ved at aftale, at afstemningsprocedurerne denne gang skulle ændres til en gang ”bunkebryllup”, hvor der skulle ske en sammenkædning af alle resultaterne på det kommunale og det regionale område!
Og det sluttede ikke her. Parterne aftalte ligeledes, at man ved de næste overenskomstforhandlinger (i 2026) har accepteret, at spørgsmålet og temaet om lokal løndannelse skal være et OK-tema. Regeringen har allerede afsat en milliard til de kommende forhandlinger!
Uhørt og uskønt! Jeg er tvivl, om medlemmerne er med på den i 2026.
Trepartens pris
Treparten kom altså med en pris. Den er ellers blevet solgt som et stort lønløft for de grupper, som den omhandler. Men prisen for at få andel i de tre milliarder kroner har ikke fyldt meget: Flere skal på fuld tid, flere vagter i weekenden og om natten samt forringelser på seniorområdet:
” Aldersgrænserne for eventuelle yderligere allerede aftalte seniordage indekseres i forhold til fremtidige beslutninger om levetidsindeksering af folkepensionsalderen, samt at seniordage som udgangspunkt udbetales.”. (Trepartsaftalen af 4. dec.23. Side 4.)
”Som udgangspunkt udbetales”! Det er en de factor afskaffelse af seniorordningen, som den oprindelig var tiltænkt. Fridagene bliver til kolde kontanter. Det bliver spændende at følge, hvordan det udmøntes.
En total sammenblanding af trepart og OK24
Nu står vi altså med et overenskomstresultat, som ikke kan adskilles fra treparten. Det demonstreres tydeligt, når de faglige ledere, som har ”nydt godt af treparten”, sælger det samlede resultat til medlemmerne som et historisk lønløft.
For det store flertal - de 600.000 - og for Uddannelsesforbundets medlemmer er resultatet uden det historiske vingesus.
Rammen landende på 8,8 procent, hvilket allerede Finansminister Wammen havde annonceret, inden forhandlingerne startede. Så meget for ”den danske model”.
Efter at organisationsforhandlingerne er overståede, kan vi konstatere, at et sted mellem 7,5 procent og 8 procent går til reelle lønforbedringer. I en toårig overenskomst er det normalt rigtig pænt. Men intet er normalt denne gang!
Løn og atter løn var hovedkravet denne gang. Vi delte endda lønkravet op i to dele: sikring af lønefterslæbet samt sikring af reallønnen. Set i dette lys er de 7-8 procent ikke ”rigtig pænt”. Ifølge chefanalytiker i Sydbank vil vi være fattigere i 2026.
Lønefterslæbet er ikke indhentet. Resultatet er derfor en minusoverenskomst, når vi snakker løn. Talen om ”solide lønstigninger”, som forbundets hovedbestyrelse giver som begrundelse for, at der skal stemmes ja, skal jo ses i sammenhæng med den historiske inflation og prisstigning, som vi har set de sidste to til tre år!
Jeg kender godt ”vilkårene i jernindustrien”, når det drejer sig om overenskomstfornyelse på det offentlige område. Da der blev nikket til rammen på de 8,8 procent på statens område, ja, så var det løb jo kørt. Det var tilsyneladelsen det opnåelige. Men er det så godt nok?
De mere ”bløde værdier” i aftalen
Vi rejste blandt andet en række øvrige krav som forbedringer af TR-vilkår, præciseringer af dele af arbejdstidsaftalen og bedre vilkår omkring seniorer. (For ungdomsskolen: En efter-videreuddannelsesfond). Og der er sket fremskridt på enkelte dele. Men rykker det? Bliver det nemmere at være tillidsrepræsentant i den kommende periode? Det må den enkelte jo vurdere.
Det er glædeligt, at der er kommet hul igennem til uddannelse af underviserne på vores ungdomsskoler. Det bekymrer mig dog, at der i finansieringen af efter-videreuddannelsen står, at kommunen skal finansiere mindst 20 procent af den planlagte aktivitet. Da mange kommuner er så økonomisk presset, kan det kan blive et problem. Vi har jo set, hvorledes ”millionerne til folkeskolerne” aldrig nåede helt frem!
Der bliver som altid meget at holde øje med og følge op på. Jeg ønsker jer alle en fortsat god kamp med dette arbejde.
