Her er Uddannelses-forbundets krav til OK24
Lønforbedringer for alle. En bedre fælles forståelse mellem lærere og arbejdsgivere af, hvordan arbejdstidsaftalerne skal forstås. Et arbejdsliv i balance. Bedre vilkår for tillidsrepræsentanternes arbejde.
Det er de fire overordnede temaer, som Uddannelsesforbundet tager med til overenskomstforhandlingerne på vegne af medlemmerne, når alle offentligt ansatte i begyndelsen af 2024 skal have fornyet deres overenskomster.
Kravene er blevet til på baggrund af en medlemsundersøgelse og en række medlemsmøder, hvor det har været diskuteret og konkretiseret, hvilke problemstillinger overenskomstkravene skal forsøge at løse. Tilbagemeldingerne fra medlemmerne har kredset om løn, arbejdstid, fleksibilitet, kompetenceudvikling og seniorvilkår. Tilbagemeldingerne er blevet samlet i fire overskrifter.
Vejen til forhandlingsbordet
- November-december 2022
Alle medlemmer af Uddannelsesforbundet inviteres til at svare på en medlemsundersøgelse om deres arbejdsliv.
Der bliver spurgt til, hvad der er særligt problematisk, og hvad de især sætter pris på, samt hvad Uddannelsesforbundet skal arbejde for i de kommende år.
- Marts-april 2023
Svarene fra medlemsundersøgelsen bliver blandt andet brugt som grundlag for dialogen om krav til OK24.
Det sker på lokale medlemsmøder på arbejdspladser og digitale medlemsmøder på tværs af arbejdspladser, i de forskellige sektionsbestyrelser og Udvalget for erhvervsuddannelser og AMU.
- Juni 2023
Uddannelsesforbundets hovedbestyrelse udtager forbundets generelle krav til næste års overenskomstforhandlinger på baggrund af de indkomne krav.
- September 2023
Uddannelsesforbundets generelle krav til OK24 bliver vedtaget på et ekstraordinært repræsentantskabsmøde.
- Oktober 2023
OK24-kravene koordineres med Danmark Lærerforening og Frie Skolers Lærerforening i LC (Lærernes Centralorganisation).
- Oktober-november 2023
LC går videre med de fælles generelle krav til Forhandlingsfællesskabet, der forhandler på vegne af de kommunalt ansatte medlemmer, og til CFU (Centralorganisationernes Fællesudvalg), der forhandler på vegne af faggrupperne, som er ansat i staten.
- December 2023
CFU mødes med den statslige arbejdsgiver Medarbejder- og Kompetencestyrelsen og udveksler krav. Forhandlingsfællesskabet mødes med KL (Kommunernes Landsforening) og udveksler krav.
- Januar-marts 2024
Forhandlingerne begynder. I første omgang forhandles de generelle krav, som gælder alle faggrupper.
.....
Derefter forhandles de specielle krav, hvor Uddannelsesforbundet er med ved forhandlingsbordet. De specielle krav handler for lærergrupperne blandt andet om arbejdstid, tillæg og andre forhold, der er særlige for Uddannelsesforbundets medlemmer.
Krav om mærkbare lønstigninger
Uddannelsesforbundet stiller krav om lønstigninger til alle. For Uddannelsesforbundet er det vigtigt at få rettet op på reallønstabet fra de seneste år på grund af den høje inflation. Samtidig skal de kommende overenskomstresultater sikre en udvikling af reallønnen de næste år.
Uddannelsesforbundet havde ønsket, at de kommende lønstigninger skulle aftales som stigninger i kroner i stedet for procenter, så de lavest lønnede faggrupper reelt fik de største lønstigninger.
Da lønstigninger er et generelt overenskomstkrav, som alle fagforbund har, bliver kravet forhandlet samlet. Kun få andre fagforbund har ønsket kronestigninger frem for procentstigninger. Det forventes derfor, at lønstigninger i næste overenskomstperiode vil være i procenter.
Bedre brug af arbejdstidsaftaler
De nuværende arbejdstidsaftaler har været i brug på kommunale sprogcentre og ungdomsskoler siden august 2021. Og for medlemmerne på erhvervsskoler, AMU, FGU og VUC fra januar 2022.
Under debatten på Uddannelsesforbundets repræsentantskabsmøde i september, hvor kravene til OK24 blev vedtaget, var der kritik fra både statslige og kommunale tillidsrepræsentanter af aftalerne.
De første officielle evalueringer, som Uddannelsesforbundet, Danmarks Lærerforening og Frie Skolers Lærerforening har gennemført sammen med KL og Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, har også vist, at aftalerne på en del skoler ikke altid bliver brugt efter hensigten. Derfor ønsker Uddannelsesforbundet, at lærernes opgaveoversigter og skoleplaner fremover skal hjælpe med at give et bedre overblik og skabe mere gennemsigtighed for både lærere og ledere.
Det har været tydeligt, at der på nogle skoler er problemer med at få lokale arbejdsgivere til at leve op til intentionerne i arbejdstidsaftalerne. Alligevel har Uddannelsesforbundet besluttet, at det er for tidligt at vende tommelfingeren nedad til de nuværende aftaler og kræve nye. Derfor skal man til OK24 aftale fortolkninger og vejledninger med arbejdsgiverne, der giver lærerne bedre muligheder for at få overblik over sammenhængen mellem opgaver og arbejdstid.
Plads til at gå ned i tid
Uddannelsesforbundet ønsker, at medlemmernes overenskomster sikrer mulighed for et fleksibelt arbejdsliv og ret til faglig udvikling.
En vej til mere fleksibilitet er en lavere arbejdstid. Uddannelsesforbundet stiller derfor krav om, at der skal være mulighed for en rammeaftale, hvor lærere og ledelse lokalt kan aftale en lavere arbejdstid end i dag – med fuld løn.
Uddannelsesforbundet stiller også et krav om forbedrede seniorvilkår i form af flere og tidligere seniordage, så ældre lærere får lyst til at blive længere på arbejdsmarkedet.
Desuden vil forbundet have indført ret til løn i de fem årlige dages omsorgsorlov, som en lønmodtager har ret til uden løn som følge af et EU-direktiv.
Bedre vilkår for TR-ene
Gennem de seneste ti år har der været en tendens til, at flere uddannelsesinstitutioner er fusioneret. Det er særligt sket på de statslige skoleområder for erhvervsskoler og VUC. FGU-institutionerne blev også dannet med flere lokale afdelinger under samme institution.
De store uddannelsesinstitutioner kan være en udfordring for arbejdet som tillidsrepræsentant. Derfor stiller Uddannelsesforbundet krav om, at der kan vælges tillidsrepræsentanter på alle matrikler, hvor medlemmer arbejder. Det skal samtidig præciseres i overenskomsterne, at tillidsrepræsentanten får tilstrækkelige rammer for at varetage hvervet både i forhold til kollegerne og ledelsen.
Tillidsrepræsentanter har i dag en særlig beskyttelse, når der sker afskedigelser. På det kommunale område stiller Uddannelsesforbundet krav om, at beskyttelsen udvides til også at gælde en periode efter, at tillidsrepræsentanten er stoppet med tillidshvervet. Derved vil de kommunale tillidsrepræsentanter få samme beskyttelse som de statslige.
