Hvorfor i alverden?

”Vi står bare stærkere, hvis vi forhandler løn sammen”

Hvorfor er kravet om lønstigninger i kroner i stedet for i procent fra Uddannelsesforbundets medlemmer forsvundet allerede inden OK24-forhandlingerne er begyndt? Og hvorfor bliver der ikke stillet krav om nye arbejdstidsaftaler? Det giver Uddannelsesforbundets forhandlingschef Amalie Ferdinand svar på.
Foto: Mette Ovgaard

Hvorfor bliver medlemmernes OK24-krav om lønstigninger i kroner i stedet for samme procentsats til både højt- og lavtlønnede ikke taget med til forhandlingsbordet? 

– Uddannelsesforbundet er sammen med FOA et af de få fagforbund, der har ønsket, at lønstigningerne ved OK24 skal være i kronebeløb i stedet for procentsatser. Vi forhandler med de øvrige statsansatte i CFU og i Forhandlingsfællesskabet på det kommunale arbejdsmarked, så derfor skal vi blive enige om lønkrav. Her stillede flertallet krav om procentstigninger. Der har derfor ikke været opbakning blandt de øvrige fagforbund til at gå den vej, som vi ville i Uddannelsesforbundet. 

Hvorfor vælger Uddannelsesforbundet ikke at forhandle som en selvstændig organisation, så forbundet kan få egne mærkesager igennem? 

– Uddannelsesforbundets hovedkrav er løn. Det samme krav har alle andre forbund. Vi står bare stærkere, hvis vi forhandler løn sammen, end hvis kontorpersonale, fængselsbetjente og VUC-lærere skal forhandle hver for sig. Gennem kollektive forhandlinger undgår fagbevægelsen, at forbund bliver spillet ud mod hinanden, og det er med til at sikre, at alle faggrupper opnår samme rettigheder. Det gælder for eksempel i forhold til ferie og barselsregler. 

Alle fagforbund får også mulighed for at forhandle særlige krav til overenskomsterne, når de tværgående krav er forhandlet på plads. Det kan være meget detaljerede krav – for eksempel, hvor høje aftentillæg for kommunalt ansatte sproglærere skal være. 

Evalueringerne af de første år med arbejdstidsaftaler viser, at de flere steder ikke virker efter hensigten. Hvorfor er der ikke et krav om nye aftaler? 

– Vi stiller ikke krav om nye arbejdstidsaftaler, vi stiller i stedet krav om en fortsat fælles indsats med arbejdsgiverne for at få arbejdstidsaftalerne til at fungere lokalt. For vi ved godt, at aftalerne ikke i tilstrækkelig grad har givet den nødvendige sammenhæng mellem opgaver – og særligt ikke mellem undervisning og forberedelse. 

Arbejdstidsaftalerne på det kommunale og statslige område trådte i kraft fra sommeren 2021 til sommeren 2022, og erfaringer fra tidligere viser, at det tager nogle år, inden nye arbejdstidsaftaler fungerer. Derfor arbejder vi fortsat for at få aftalerne til at virke. 

De senere år har der været mange afskedigelser blandt Uddannelsesforbundets medlemmer. Hvorfor er der ikke et krav om at sikre medlemmerne bedre ved afskedigelsesrunder? 

– Det er rigtigt nok, at reglerne om afskedigelse er aftalt i overenskomsterne, men vi har kun meget få og enkeltstående tilkendegivelser fra medlemmerne af, at vi skal forsøge at gå den vej. Derfor er det ikke rejst som krav her ved OK24. Det kan også være en svær vej at gå, da arbejdsgiverne, hvis de overhovedet ville være med, vil tage sig godt betalt for sådan et krav, og hovedkravet fra os er mest muligt til løn.

Dato
Af
Af Inge Gleerup