Kvinde holder fire fingre frem
Bag om

4-dages arbejdsuge – fremtid eller far out?

Janne Gleerup står bag det første forskningsdokumenterede forsøg, som ser på effekterne af en arbejdsuge på fire dage. Vi har spurgt hende, om muligheden for at dit job som underviser vil kunne passe ind i et fire dages skema. Få hendes svar her.

Flere private virksomheder er gået fra fem til fire ugentlige arbejdsdage, og efterhånden har flere kommuner fulgt trop med tilbud om kortere arbejdsuge til udvalgte medarbejdergrupper.

Odsherred Kommune stod bag det første offentlige initiativ. Her overgik 300 administrative medarbejdere i en forsøgsperiode på tre år til en arbejdsuge fra mandag til torsdag på 35 timer plus to selvforvaltede kompetencetimer. Forsøget blev afsluttet i august i år.

Kabalen lægges anderledes

Arbejdslivsforsker ved Roskilde Universitet Janne Gleerup har sammen med kollegaen Henrik L. Lund lavet følgeforskning på forsøget. Dermed har hun fra nærmeste hold fulgt implementeringen af en 4-dages arbejdsuge.

Ifølge hende er det ikke urealistisk, at man i fremtiden kommer til at se en sådan ordning rullet ud til andre faggrupper end administrativt personale. Men der kan være forhold, som gør det svært inden for netop uddannelsesområdet, hvor behovet for at være fysisk til stede er større end i for eksempel et kontorjob.

- Jeg har ikke et konkret bud på, hvordan det kunne se ud på undervisningsområdet. Men hvis man har den fornødne volumen i undervisere til at kunne tilrettelægge undervisningen på nogle mere kreative måder, så er der selvfølgelig mulighed for at lægge kabalen anderledes og tænke i en anden struktur end 37 timer over fem dage, siger Janne Gleerup.

Fleksibilitet kan svække fællesskabet 

Hun fremhæver, at hvis man skal tilbyde medarbejdere en 4-dages arbejdsuge, men dække et skema på fem dage, så kræver det fleksibilitet fra alle parter. Derudover kan det påvirke arbejdspladsens sociale liv, at fridagene ligger spredt over ugen, da flere derved får individuelle mødetider og arbejder på forskellige tidspunkter.

- På den korte bane tænker man måske, at man snildt kan undvære samvær med sine kolleger. Men hvis man over længere tid arbejder meget asynkront, svækkes det faglige fællesskab og vedligeholdelsen af de kompetencer, man får i kraft af den faglige kvalitetssikring og uformelle sparring, der foregår i arbejdsfællesskaberne.

- Så det er noget med at finde en balance imellem at give plads til ønsker om mere fleksibilitet på den ene side og på den anden side sikre noget sammenhængskraft ved at have tidspunkter, hvor man mødes og samler op. siger Janne Gleerup.

Fridagen fredag er meget skattet. For mange opvejes fire hårde dage af de tre sammenhængende fridage. Det giver så stor en restitution.
Janne Gleerup
Arbejdslivsforsker RUC

Sammenhængende fridage en fordel

Samtidig gør de varierende fridage, at alle ansatte ikke nødvendigvis har mulighed for at holde fri i forbindelse med weekenden. En af erfaringerne fra Odsherred-projektet er, at det har været en stor gevinst med tre sammenhængende fridage.

- Vi kan se i tilbagemeldingerne, at fridagen fredag er meget skattet. For mange opvejes fire hårde dage af de tre sammenhængende fridage. Det giver så stor en restitution, og du kan simpelthen noget andet, når du har tre dage frem for to, siger Janne Gleerup.

Fødder ved brændeovn
Colourbox

Skulle man lave en model på skolerne, hvor alle ansatte har fri fredag, må man ind og se på, om elevernes undervisningstid også kan skæres ned til fire ugentlige dage.

- En sådan løsning kræver, at man kigger ind i, hvad det er for nogle rammer og regler området er underlagt, siger Janne Gleerup.

Hun hæfter sig ved, at nedlukningerne i forbindelse med coronakrisen lærte os, at det er muligt at tænke i nye formater for undervisningen.

- Posen blev rystet meget under corona, hvor en stor del af undervisningen på godt og ondt blev henvist til digitale formater. Her blev brugt andre pædagogiske greb og praksisser, end man er vant til. Tilsvarende kan man sige, at hvis det ikke var corona, der var udfordringen, men et ønske blandt medarbejdere om 4-dages arbejdsuge, hvad ville så være de relevante uddannelsesformater? Nogle steder kan det måske lade sig gøre at have hjemmestudiedag om fredagen, eller at undervisningsforberedelse foregår hjemme om fredagen.

Da vores kommunaldirektør præsenterede det her, var det ikke jubelscener, han blev mødt af. Det var mere stilhed. Tanken om fire meget lange dage skræmte mange.
Kamilla Sine Hartman
Projektleder Odsherred Kommune

Det rummer Odsherred Kommunes aftale om fleksibel arbejdstid

Medarbejdere, der er omfattet af aftalen:

  • Skal stå til rådighed for arbejde på op til otte fredage om året. Men kan frit vælge, om vedkommende vil holde fri eller arbejde 34 fredage om året.
  • Har ikke som i forsøgsordningen to ugentlige kompetencetimer, da der ikke er hjemmel til at registrere mindre end 37 timer for en medarbejder på fuld tid. Kompetenceudvikling indgår fortsat i arbejdstiden.
  • Skal præstere 32 arbejdstimer ud af ugens 37 arbejdstimer i gennemsnit mandag-torsdag, men kan frit placere fem af ugens arbejdstimer uden for planlagt arbejdstid.
  • Skal være til rådighed for borgerbetjening mindst én lang dag om ugen.

Lange dage skræmte i starten

Da Odsherred Kommune i 2019 besluttede at indføre forsøget, var det ud fra et ønske om at skabe bedre trivsel, styrke rekrutteringen, tilbyde borgerne øget tilgængelighed samt sikre en effektiv opgaveløsning.

Kamilla Sine Hartman, der har været projektleder på forsøget om 4-dages arbejdsuge husker, da hun og kollegerne første gang hørte om planerne.

- Da vores kommunaldirektør præsenterede det her, var det ikke jubelscener, han blev mødt af. Det var mere stilhed. Tanken om fire meget lange dage skræmte mange, siger hun.

En del var utrygge ved, om det overhovedet var muligt at konvertere fem arbejdsdage til fire. Særligt de medarbejdere, som oplevede et stort arbejdspres, frygtede, at det ville intensivere deres arbejdsuge, når der pludselig var en dag mindre til opgaverne. Mange børnefamilier var også i tvivl, om de kunne få familie- og arbejdslivsbalancen til at hænge sammen.

Tillid og fleksibilitet følges ad

En af de afgørende forudsætninger for, at forsøget er blevet en succes, har været, at der med den nye indretning af arbejdsugen også fulgte en stor portion fleksibilitet, fremhæver Kamilla Sine Hartman:

- Lederne skulle gå ind og kigge på de individuelle behov og ønsker. Hvis man for eksempel havde behov for at gå tidligt mandag, skulle man have mulighed for at gøre det og så selv lægge timerne på et andet tidspunkt i løbet af ugen. Det er klart, at så meget fleksibilitet og mulighed for hjemmearbejde kræver, at der er stor tillid fra lederens side.

Netop den store grad af tillid fra ledelsen og selvledelse blandt de ansatte markerer en ny tænkning. Også for de fem faglige organisationer, som har medlemmer repræsenteret i ordningen.

- Aftaler og overenskomster er normalt kendetegnet ved, at parterne forhandler klare rammer, som regulerer arbejdstiden. Men meget i en 4-dages arbejdsuge handler om at prøve at styre mere værdi- og tillidsbaseret og mindre regelstyret, siger Janne Gleerup.

- Når ingen ved, hvad fleksibiliteten gør ved arbejdslivet på lang sigt, tager man det selvfølgelig alvorligt i de faglige organisationer. Den der hyper-fleksibilitet er alle tiltrukket af på den korte bane, men det er også lidt et tveægget sværd, fordi nogle af effekterne på den lange bane kan vise sig at være nogle andre, end de ønskede. Det kan være negative konsekvenser i form af, at arbejdslivet bliver mere individualiseret, og sammenhængskraften rammes.

Nye veje til fleksibilitet afprøves

Tilbage i oktober vedtog Odsherred Kommune en permanent ordning om fleksibel arbejdstid, der er baseret på erfaringerne fra det treårige forsøg. Den træder i kraft i 2023. Indtil da kører medarbejderne fra forsøget videre med 4-dages arbejdsuge.

Sideløbende undersøges det, om andre jobgrupper også kan tilbydes mere fleksible arbejdsforhold. Der er eksperimenter i gang på plejecentre og i børnehaver, mens også døgnområdet i psykiatrien ser på, hvad man kan gøre. Der arbejdes blandt andet med drømmevagtplaner, eller at teams selv laver deres vagtplan.

- Vi kan ikke få en aftale og en model, der passer en hel kommune. I de her forsøg kigger man mere på den enkelte medarbejders behov og ønsker, og arbejder med at imødekomme ønsker om for eksempel bestemte fridage eller andre mødetider end normalt. Det handler om at forsøge at give de medarbejdere, der ikke kan arbejde hjemme eller få 4-dages arbejdsuge, indflydelse og mulighed for bedre at tilrettelægge deres privatliv sammen med arbejdet, siger projektleder i kommunens HR-afdeling Kamilla Sine Hartman.

Dato
Af
Foto
Istock