Tidlig intro til EUD virker
Projektleder Tine Sejr Larsen fra erhvervsskolen CELF har netop lagt sidste hånd på en rapport. Her lister hun 196 eksempler op på brobygningsforløb, der har været gennemført i Region Sjælland med støtte fra EU’s socialfond og regionale midler. Ud fra denne massive erfaring er Tine Sejr Larsen ikke i tvivl om, hvornår der skal sættes ind, hvis man vil gøre flere unge opmærksomme på, at der er mange uddannelsesveje:
- Det skal ske i mellemtrinnet – eller endnu tidligere, siger hun.
Derfor har Tine Sejr Larsen taget et af de brobygningsforløb, som især skiller sig ud, med i afrapporteringen til EU, selv om det er ’uden for nummer’ i forhold til EU-projektet.
Det er et længerevarende partnerskab mellem Guldborgsund kommune og CELF, der betyder, at alle elever allerede fra 4. klasse bliver introduceret til reelle undervisningsforløb på erhvervsskolen og dermed helt konkret og fra en tidlig alder finder ud af, hvad praksisfaglighed er.
Haves: Stort behov for faglærte
Ønskes: Idéer til at få flere elever på EUD
Alt for få unge søger og fuldfører en erhvervsuddannelse i forhold til behovet for faglærte.
På uddannelsesbladet.dk vil vi løbende give forskellige bud på, hvordan man forsøger at tiltrække flere elever til EUD.
Alle lærere skal klædes på
En tidlig indsats kan betyde en stor forskel i forhold til, hvor mange elever der efterfølgende vælger en erhvervsuddannelse. Men det kræver et stort forarbejde fra alle de involverede. Det viser erfaringerne fra Guldborgsund-modellen.
Der skal nemlig ske en kobling mellem den faglige viden fra folkeskolen, så den følger læreplanerne, og til omsætningen til praktiske færdigheder på erhvervsskolen. Her skal faglærerne omvendt lære at arbejde med en yngre målgruppe.
Derfor bliver der arrangeret kick off-møder mellem lærere og faglærere fra henholdsvis grundskolen og erhvervsskolen, hvor det skal blive tydeligt for alle, hvilke forberedelser der skal til, for at eleverne forstår koblingen mellem teori og praksis og kan møde forberedt op på erhvervsskolen, forklarer den projektansvarlige på CELF, Lena Pind.
- Det er vigtigt, at partnerskabet står tæt sammen, og at alle lærerne føler sig godt klædt på til opgaven, siger hun og tilføjer, at det i praksis betyder, at hun sidder med et stort stykke koordineringsarbejde.
Brobygningsforløbene i Region Sjælland
Målet med brobygningsforløb for 8. og 9. klasses elever i region Sjælland har været, at 10.500 folkeskoleelever skulle gennemføre et forløb. Af dem skulle 1.200 – eller 11,43 procent – starte på en erhvervsuddannelse.
Da projektet sluttede den 31. december 2022, havde 24.617 folkeskoleelever imidlertid deltaget, og af dem er 3.072 efterfølgende startet på en EUD. Det svarer til 12,48 procent. Så rent procentuelt er flere folkeskoleelever end forventet startet på en EUD efter deltagelse i forskellige brobygningsforløb.
Har bygget arbejdspladser til eleverne
Fjerdeklasserne laver for eksempel forsøg med lys og lyd i natur og teknik i folkeskolen, og den viden skal de bruge, når de kommer på erhvervsskolen. De robotter, de skal bygge, er nemlig udstyret med lys- og lydsensorer og kan kun bevæges, hvis de bliver kodet rigtigt. Det vil sige ud fra viden på erhvervsskolens elektriker-, automatik og proces-uddannelser.
På femte årgang fremstiller eleverne plan- og facadetegninger og designer møbler i matematik og håndværk og design i folkeskolen. Det foldes ud på en projektdag, hvor de bygger Tiny Houses i målestoksforholdet 1:10 på CELF. De bliver udstillet på et arrangement på CELF, hvor forældrene også kan se det færdige produkt, opleve erhvervsskolen og møde en eller flere faglærere til en snak om processen.
Og i 7. klasse konkurrerer eleverne i en slags bagedyst, hvor madkundskab fra folkeskolen kobles med gastronomuddannelsen.
På CELF har man fået bygget arbejdsborde på CELF, der passer i højden, indkøbt juniorsave, bænkhammere og skærekasser. Og efterhånden har man fået udarbejdet tre ”eksemplariske” forløb.
Vi skal sikre de gode valg
Lederen af Ungdommens Uddannelsesvejledning i Guldborgsund kommune, Ulla Petersen, understreger, at denne indsats i kommunen ikke sker for at ”påtvinge” børn og unge en erhvervsuddannelse. Vejledningen skal i langt højere grad gøre eleverne i stand til at tilegne sig valgkompetencer end til at foretage det egentlige uddannelsesvalg, som ligger i midten af 9. klasse.
- Der ligger tydelige anbefalinger fra forskningen, der viser, at arbejdet med valgkompetencer skal begynde langt tidligere, påpeger hun og henviser til en rapport fra EVA. Den viser, at uddannelsesvalget for den store gruppe af elever allerede er truffet i 8. klasse. Vil man udvide elevernes udsyn og påvirke de unges uddannelsesvalg, skal man altså sætte ind langt tidligere.
- Derfor har vi lavet en satsning med fremskudt vejledning. Og vi arbejder med den nationale målsætning om, at flere skal vælge en erhvervsuddannelse, så alle elever møder erhvervsskolen mindst én gang om året fra det år, de går i 4. klasse, siger Ulla Petersen.
Om Guldborgsundforløbene
Startede som en politisk prioritering i kommunen. Der blev afsat ressourcer til et fremskudt karrierelæringsforløb i folkeskolens 4., 5. og 7. klasser, og efterfølgende har CELF søgt udviklingsmidler i Nordea Fonden, så man kunne få ny viden i forhold til målgruppen og udvikle en egnet didaktik.
Vil I også prøve modellen?
Erfaringerne fra Guldborgsund kan sagtens flyttes til andre erhvervsskoler, men der er vigtige overvejelser og forarbejder, I skal gøre, før I går i gang. Det forklarer leder af UU-vejledningen i Guldborgsund, Ulla Petersen, og projektleder på CELF, Lena Pind. Først og fremmest kræver det, at I som erhvervsskole har mod på at gå med, og at I allierer jer med en folkeskole, som har øje for, at læring kan være andet end det, der lige foregår der.
Derudover er det vigtigt, at I har forarbejdet på plads:
- Brug temaer og emner til forløbene, som tager udgangspunkt i læreplanerne fra folkeskolen. Blandt andet fordi både skolen, lærerne og forældrene dermed oplever, at selv om eleverne rykker ud på erhvervsskolen nogle dage, skal de ikke indhente noget læringsmæssigt bagefter. Undervisningen bliver blot omlagt til et andet sted og gøres mere praksisnært.
- Aftal, hvordan I prioriterer indsatsen. På CELF har man koblet en projektansvarlig til at koordinere partnerskabet, udvikle forløbene, understøtte grundskolerne og fastholde den fælles målsætning. Man har også indkøbt arbejdsborde og værktøj, der passer til eleverne højde.
- Find ud af, om der er 4. og 5. klasser, som I kan ”øve” jer på. Det gjorde CELF i starten.
- Inviter alle involverede lærere ind på erhvervsskolen, hvor det samlede undervisningsforløb gennemgås. Dermed bliver der en ’fagfaglig og pædagogisk vidensdeling’ mellem de to lærergrupper. Er kommunen med i projektet, så er det vigtigt, at en repræsentant herfra deltager, så alle ved, at og hvorfor indsatsen er prioriteret.
- Definér rollerne for de medvirkende, så alle ved, hvem der har ansvaret for forberedelse, gennemførelse og efterbehandling af forløbene, og hvem der står for aktiviteterne, når man er på EUD.
Opfylder det nationale mål
Lederen af UU-vejledningen i Guldborgsund, Ulla Petersen, forklarer, at de har deltaget i forskningsprojektet ”Udsyn i udskolingen”. Ud fra det er det vigtigt, at eleverne tænker over og forholder sig til, hvad de skal ud at se, hvilke spørgsmål de skal stille, hvad de skal undersøge – og hvordan de skal arbejde med det, når de kommer tilbage til folkeskolen. Den forskning har man taget så alvorligt i Guldborgsund Kommune, at kommunen betaler for både 4., 5. og 7. klasseprojekterne på tredje år.
Virker det så?
- Man kan selvfølgelig ikke sige, at den her indsats gør hele forskellen, men vi forsøger i alle ting at gøre flere unge og deres forældre opmærksomme på, at EUD er en attraktiv ungdomsuddannelse. Det betyder tilsammen, at flere vælger den i direkte forlængelse af grundskolen, siger hun og forklarer, at de måler det på, hvor mange der søger en EUD. Og den procent er hele tiden for opadgående.
- Vi ligger på små 24 procent af de unge, der vælger en erhvervsuddannelse i direkte forlængelse af grundskolen. På den måde er vi rigtig godt på vej i forhold til de nationale mål, siger Ulla Petersen.
