Støtte til elever med nedsat funktion varierer
- Jeg kan huske, at jeg ikke havde forberedt noget, for jeg kunne slet ikke overskue det, fortæller en elev, der skulle op til prøve.
Men så kontaktede eleven sin støtteperson på skolen.
Om SPS-ordningen
Den specialpædagogisk støtte (SPS) skal sikre, at elever med funktionsnedsættelser har mulighed for at uddanne sig på lige fod med andre. Der var i 2017 cirka 20.000 elever på ordningen, mens det i dag er knap 28.000 elever.
SPS-ordningen består af en eller flere støtteformer:
- Hjælpemidler – for eksempel til elever med ordblindhed eller synshandicap.
- Personlig assistance og sekretærhjælp – for eksempel til elever med bevægehandicap.
- Støttetimer til kompensation for funktionsnedsættelsen – for eksempel til elever med ADHD, autisme eller angst.
- Særligt undervisningsmateriale – for eksempel til elever med ordblindhed eller synshandicap.
- Tegnsprogs- og skrivetolkning – til døve eller hørehæmmede elever.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet
- Og hun skrev, at jeg skulle komme derned, så vi kunne forberede nogle noter. Og hun sagde, at hun gerne ville stå uden for lokalet, hvis jeg havde brug for det. Jeg fik mere mod på det.
Det fortæller en elev, der er på den specialpædagogiske støtte-ordning (SPS), i en evaluering af SPS-ordningen, som Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har gennemført på ungdomsuddannelserne for perioden 2018 til 2021.D
e unge på SPS-ordningen ville da også generelt have vanskeligere ved at gennemføre deres ungdomsuddannelse uden støtten, blandt andet fordi de får større overskud til at deltage i undervisningen og gruppearbejde, konkluderer EVA overordnet.
Oven i det kommer, at eleverne på ordningen ifølge undersøgelsen ender med at få højere karakterer og har mindre eller samme sandsynlighed for at droppe ud af uddannelsen i forhold til sammenlignelige elever, der ikke har modtaget SPS. Det gælder også selv om de har flere afbrudte uddannelsesforløb.
Større sandsynlighed for skolepraktik
Der er imidlertid også plads til at forbedre ordningen, pointerer EVA – især når eleverne møder arbejdsmarkedet. Eksempelvis har elever med psykiske vanskeligheder på ordningen ti procentpoint større sandsynlighed for at ende i skolepraktik i deres første praktikforløb end andre elever.
For selv om det er skolernes ansvar at sikre, at eleverne bliver støttet under hele deres uddannelsesforløb, er der ifølge undersøgelsen skoler, hvor den enkelte elev stort set overlades til sig selv under praktikken.
Og selv om nogle elever giver udtryk for, at deres støttebehov er mindre i praktikken, fordi den typisk stiller krav til mere praktiske end boglige kompetencer, kan særligt elever med psykiske vanskeligheder være udfordrede i mødet med nye omgivelser, relationer og opgaver, påpeger EVA.
Lavere sandsynlighed for at få job
Også når eleverne møder arbejdsmarkedet, efter at de har fået deres svendebrev, løber de ind i udfordringer. De har således 16 procentpoint lavere sandsynlighed for at komme i beskæftigelse – og ligeledes her er det især elever med psykiske belastninger, som oplever vanskeligheder – selv om der er stor forskel fra skole til skole.
En forklaring på SPS-elevernes udfordringer med lærepladser og job kan ifølge undersøgelsen være, at eleverne oplever det som et dilemma, hvorvidt de skal fortælle en potentiel arbejdsgiver om deres udfordringer, idet de er bekymrede for, at det vil påvirke deres chancer for at få en praktikplads.
Der er dog også skoler, der kommunikerer direkte med elevernes praktiksteder om de udfordringer, eleverne har. Det sker med henblik på at klæde praktikstederne på til at yde den bedst mulige støtte under praktikken. Det forudsætter dog, at eleven ønsker at være åben om sine vanskeligheder, pointerer EVA.
