Bag om

Seksualundervisning er ikke (kun) for børn

Såvel organisationer, elever som lærere ser gode grunde til, at undervisning i køn, krop og seksualitet kommer på skemaet på EUD og FGU. Men det kræver, at ikke alene eleverne, men også lærerne, tager et selvkritisk blik i spejlet.

Læreren kom faktisk også med sådan en joke. Så siger han: "Du skal lige lukke ørerne", og så kommer han med sådan en joke midt inde i klassen, hvor han siger: "Hvorfor er det, kvinder har bryster? Jamen, det er, fordi ellers er der ikke nogen, der gider at tale med dem”.”

Sådan fortæller en kvindelig erhvervsskoleelev i en ny undersøgelse fra Institut for Menneskerettigheder.

For selv om hendes mandlige lærer ikke nødvendigvis var bevidst om det, var han med sin joke med til at skabe en sexistisk tone og kønsstereotyper. Det kan medføre mistrivsel for mange elever, mens det for andre elever bliver sproget, man(d) taler på til hinanden på uddannelsen og arbejdspladsen.

Seksualundervisning er en stor del af trivselsarbejdet.
Lene Stavngaard
National chef for Sex og Samfund

Behov for et opgør med sexisme

Flere organisationer er enige om, at der er behov for at tage et opgør med den tone og jargon, som kan få eksempelvis køn, der er i mindretal, til at mistrives. De efterspørger derfor, at seksualundervisning bliver et obligatorisk fag på ungdomsuddannelserne – herunder erhvervsuddannelserne og FGU.

- Seksualundervisning er en stor del af trivselsarbejdet, slår Lene Stavngaard, der er national chef for Sex og Samfund, fast.

Hun henviser til, at mobning ifølge flere undersøgelser som oftest sker på baggrund af køn og seksualitet.

Og selv om det måske kan være svært at være uenig i, at man skal arbejde med at undgå mobning og diskrimination, så afslører et projekt med fokus på LGBT+-personer på FGU og EUD, som Sex og Samfund for nyligt har gennemført, at det kan forekomme alle steder.

- Skolerne har svært ved at anerkende, at de har problemer. De bliver blinde over for, at der selvfølgelig også finder diskrimination sted på deres spillebane ligesom alle mulige andre steder i samfundet, forklarer Lene Stavngaard.

Hvad står LGBT for?

  • LGBT er en forkortelse af lesbiske, bøsser, biseksuelle og transpersoner.
  • Der findes også udvidede forkortelser, som i højere grad synliggør andre marginaliserede grupper – eksempelvis LGBTQIA*. Her står forkortelsen desuden for queer personer, interkønnede og aseksuelle, mens stjernen – som også kan være et plus – står for alle andre grupperinger.

Kilde: Wikipedia

Frafald og trivsel på erhvervsuddannelserne

Institut for Menneskerettigheders har foretaget en undersøgelse af minoritetskøn på erhvervsuddannelser. Den viser, at når kvindelige elever udgør kønsminoriteten på EUD, er frafaldet dobbelt så højt som hos deres mandlige medstuderende. Institut for Menneskerettigheder har i undersøgelsen talt med en række kvindelige elever, som er kønsminoriteter på deres uddannelse. De unge kvinder oplever, at der er en ubehagelig opmærksomhed på deres køn. 

- De kvinder, vi har talt med, giver udtryk for en konstant opmærksomhed på deres køn, der både er ubehagelig og skaber en forventning om, at de hele tiden skal bevise, at de er kompetente til deres job. De oplever også et arbejds- og læringsmiljø præget af kommentarer med seksuelle undertoner og en jargon, som er meget seksualiserende og kan være chikanerende, fremhæver Morten Emmerik Wøldike, leder af Institut for Menneskerettigheders arbejde med kønsligestilling.

De mænd, der er interviewet i undersøgelsen, oplever også, at det kan være svært at være kønsminoritet på en uddannelse, hvor de ofte føler sig ekskluderet og ensomme. Det kan medføre, at de trækker sig fra det kollegiale fællesskab og isolerer sig med de få andre mænd, de går på hold med.

Et forhold, som overraskede Institut for Menneskerettigheder, er, at lærerne ofte er bærere af den negative opmærksomhed på køn.

- Blandt dem, vi har talt med, går det igen, at den negative opmærksomhed på kvinders køn også kommer fra underviserne. De oplever, at underviserne gør opmærksom på, at der er et mindretal af kvinder, eller tillader en sexistisk jargon eller selv ligefrem bidrager til den, påpeger Morten Emmerik Wøldike.

De kvinder, vi har talt med, giver udtryk for en konstant opmærksomhed på deres køn.
Morten Emmerik Wøldike
Leder af Institut for Menneskerettigheders arbejde med kønsligestilling

Christiansborg har fokus på folkeskolen

Ifølge Sex og Samfund er en stor barriere for at gøre seksualundervisning obligatorisk på ungdomsuddannelserne at det fra politisk side anses for at være besværligt at lave en overordnet ramme på ungdomsuddannelserne – altså gymnasierne, EUD og FGU – idet de er meget forskellige.

Men håndtering af sexisme bør være en fast del af undervisningen på landets uddannelsesinstitutioner – særligt på ungdomsuddannelserne – lød det i oktober 2020 fra ordførere fra Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten og Alternativet over for DR.

Holdningen er dog ikke afspejlet i finansloven for 2021, der blev vedtaget i december. Her er der ganske vist afsat fem millioner kroner ekstra årligt i 2021-2023 til at styrke seksualundervisningen. Men pengene er øremærket folkeskolen.

Uddannelsesbladet ville gerne have spurgt børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) om hendes holdning til at indføre seksualundervisning på ungdomsuddannelserne. Men det har hun ikke ønsket at kommentere.

Amnesty: Lad os tale om samtykke

Selv om seksualundervisning er obligatorisk i grundskolen, er det ikke ensbetydende med, at de unge dér har fået god nok undervisning i køn, krop og seksualitet. Faktisk tyder flere undersøgelser på det modsatte, og en undersøgelse fra ALS Research fra 2019 viser, at kun 36 procent af børnene i folkeskolen overhovedet har fået seksualundervisning.

- Når de unge mennesker kommer på en ungdomsuddannelse, har de ofte en alder, hvor de begynder at blive seksuelt aktive, så derfor er det rigtig vigtigt at følge op på den seksualundervisning, som de forhåbentligt har fået i folkeskolen, på ungdomsuddannelserne, mener Helle Jacobsen.

Hun er programleder for Køn, kvinder og LGBTI-rettigheder ved Amnesty, der arbejder på at få seksualundervisning timefastsat i folkeskolen.

På ungdomsuddannelserne kan man ifølge hende desuden have nogle andre slags snakke med de unge. Det kunne med fordel være med fokus på samtykke og relationer, som mange børn efterlyser i seksualundervisningen i grundskolen. På ungdomsuddannelserne kan det være med til at forebygge blandt andet seksuel vold og voldtægter, påpeger Helle Jacobsen.

Amnesty og Dansk Kvindesamfund har talt med omkring 3.000 unge. De siger, at de virkelig gerne vil tale om samtykke, men at de mangler nogen til at sætte rammerne for samtalen og til at have samtalen med.

Og det kan der være mere behov for, end man måske umiddelbart skulle tro. Ifølge to store EU-undersøgelser ligger Danmark nemlig helt i top, hvad angår seksuel chikane, seksuel vold og voldtægter. Og undersøgelserne viser samtidig, at Danmark omvendt ligger helt i bund med hensyn til, hvor mange der anmelder seksuel chikane, seksuel vold og voldtægter.

En Amnesty-rapport fra 2019 tegner samme billede. Og det resultat overrasker mange, fortæller Helle Jacobsen. En af de største barrierer i Danmark for at få adgang til retssikkerhed som voldtægtsoffer, er da også, at der er en forforståelse af, at vi i Danmark allerede har ligestilling.

Find inspiration til forløb og opgaver

Har du mod på selv at kaste dig ud i seksualundervisning? 

Du kan finde inspiration til undervisningsforløb og opgaver til undervisning i køn, krop og seksualitet på Sex og Samfunds underviserportal.

Dato
Af
Andreas Antoni Lund
Foto
Illustration Julie Flansmose