Unge vil reagere forskelligt på tilbagevenden til corona-sikrede skoler
Knap hvert fjerde barn har oplevet angst under corona-pandemien, viser en undersøgelse, som Red Barnet har foretaget på baggrund af svar fra over 6.000 børn og forældre i flere lande.
Mere om Silke Stjerneklar
- Silke Stjerneklar er klinisk børne-og ungepsykolog og ph.d. ved Center for Psykologisk Behandling til Børn og Unge (CEBU) under Aarhus Universitet.
- Hun forsker blandt andet i internetbaseret behandling til teenagere med angst.
- Hun er 36 år gammel og bor i Højbjerg med sin mand og sine to børn.
Og også mange unge har formentlig kæmpet med bekymringer om sygdom og død under hjemmeskolingen. Især for de unge, der i forvejen har tendens til at bekymre sig, har nedlukningen af landet været særlig vanskelig og måske endda angstprovokerende.
Det vurderer ungepsykolog Silke Stjerneklar på baggrund af nyere international forskning og udvekslinger af erfaringer med kolleger i klinisk praksis. Selv er hun ansat på Center for Psykologisk Behandling til Børn og Unge under Aarhus Universitet.
Unge har hørt om corona på sociale medier
- Nyhedsstrømmen i medierne og særligt feeds på de sociale medier har jo haft enormt stort fokus på corona, påpeger Silke Stjerneklar.
- Men selv om de unge er vant til at færdes på sociale medier, har de ikke nødvendigvis udviklet evnen til fuldstændigt at kunne sortere i strømmen af information. Deres hjerner er fortsat under udvikling, og deres erfaringsgrundlag er simpelthen ikke stort nok til at sætte dem i stand til at skelne fakta fra fiktion og myter, ligesom de ikke har den nødvendige forhåndsviden, uddyber hun.
Selv om de unge har været opmærksom på corona siden nedlukningen, vil mange af dem nok for alvor blive bevidste om, hvordan verden har forandret sig, når de møder de nye virkeligheder ude på skolernes matrikler.
Vil reagere dybt forskelligt på genåbningen
Spørgsmålet er, hvordan de unge reagerer på at vende tilbage til skolerne. For her vil de – ud over fra sociale medier – løbende blive mindet om virussen af de nye omgivelser og selv nok så rolige lærere, når de høfligt men bestemt bliver mindet om at huske at vaske hænder, at holde afstand, og når frokosten skal spises på en anden måde.
- Det tror jeg, at de vil reagere meget forskelligt på. Der vil nok være nogle, hvor det ikke vil skabe øget bekymring. De har hørt om genåbningen i medierne og er forberedte på, hvad der venter dem, vurderer Silke Stjerneklar.
Men for en anden gruppe unge – dem der i forvejen har en øget tendens til at bekymre sig – er der en risiko for, at bekymringerne vil tiltage, når de kommer tilbage.
Mange i denne gruppe kan have svært ved at lave det, psykologerne kalder ”realistisk tænkning”, hvor man forholder sig til fakta og beviser i stedet for at lade de bange tanker tage styringen, fordi angsten simpelthen overskygger alt andet.
- Vi har vel alle haft flere bekymringer under pandamien. Alle har hørt om den ene kernesunde unge, som er død af COVID-19. For de særligt bekymrede er den historie med til at bekræfte den bange tanke, at de vil dø af COVID-19. De mister kontrollen over deres tanker og bliver ude af stand til at foretage den beregning, der hedder, at det er meget usandsynligt, at de bliver alvorligt syge, forklarer Silke Stjerneklar.
Sygdomsangste vender tilbage til mareridt
De unge, der bliver aller mest udfordrede af at vende tilbage, er de unge, som i forvejen lider af sygdomsangst.
- De bliver virkelig væltede nu. Deres angst er blevet fodret med superføde i den her tid, og nu skal de ud i en virkelighed, der ligner deres værste mareridt, påpeger Silke Stjerneklar.
Det samme gælder unge, der lider af tvangshandlinger og/eller tvangstanker – også kaldet OCD – der også er en angstlidelse. Det klassiske eksempel på OCD er netop en person, der er bange for bakterier, og som derfor blandt andet vasker sine hænder ualmindeligt tit.
Gå endnu mere i dybden med angst og bekymringer hos unge
- Corona-bekymringer - herunder gode råd til unge med mange bekymringer
- CEBU tilbyder gratis behandling til unge med social angst
- Angst blandt børn og unge
- Silke Stjerneklars ph.d.-projekt: Stjerneklar, S., 2019. Internetbaseret behandling af unge med angstlidelser. P Psykologernes fagmagasin, 26-28
- Bogen Kort & godt om ANGST af Mikkel Arendt og Sanne Kjær
- Lige pludseligt er det blevet lovligt – faktisk pålagt – at vaske hænder hyppigt. Når de vender tilbage til skolerne, vil de stå som strålende eksempler på, hvor ofte man skal spritte hænder, og hvor grundigt man skal vaske hænder. Det er problematisk, hvis de opnår ros og anerkendelse for deres tvangshandlinger, blandt andet fordi deres handlinger derved risikerer at blive mere rodfæstede, advarer Silke Stjerneklar.
En tredje særligt udsat gruppe er unge med social fobi. Mange af dem vil opleve mere angst under genåbningen, hvor de skal bevæge sig fra de trygge rammer hjemme ud i større sociale arenaer.
- Den ”pause”, de har haft, er ovre. Nu skal de stå ansigt til ansigt med deres sociale omverden igen – og det ovenikøbet i en ny virkelighed, de også skal forholde sig til, påpeger Silke Stjerneklar.
Det, børne- og unge-psykologen selv er bekymret for, er, at der unge, der har brug for hjælp, der ikke får søgt hjælp.
- Jeg håber, at vi har ressourcer nok til at hjælpe dem, som rent faktisk beder om hjælp, ønsker Silke Stjerneklar.
