For mange er FGU deres sidste mulighed
- Det var lidt tilfældigt, at det første job, jeg søgte og fik i 2017, var på en sprogskole. Jeg var glad for at være der og undervise i dansk som andetsprog. Sprogskolerne var dog i politisk modvind, og næsten samtidig med, at jeg startede, kom ansættelsesstop. Så jeg blev ansat i barselsvikariater, tidsbegrænsede ansættelser og som timelærer.
Isabelle Lavallée fortæller, at hun derfor søgte og blev fastansat på FGU-skolen i Hillerød i 2020.
- Det var virkelig dejligt efter at være kommet fra timelærer-ansættelser og konstante fyringsrunder. Der var nogle relevante fagområder med DSA-undervisning, hvor jeg kunne bruge min uddannelse og erfaringerne fra sprogcentret. Jeg har en relativ bred profil inden for de humanistiske fag, så jeg har kunnet udfylde huller på den måde.
Om Isabelle Lavallée
…er 31 år, er cand.mag. i dansk og historie, lærer og vejleder på FGU Hillerød. Var fra 2017 til 2020 ansat på Vestegnens sprogcenter i Glostrup. Er uddannet i Dansk som andetsprog, DAU.
Hvordan var skiftet?
- Den største omvæltning er den helt anderledes elevgruppe.
Isabelle Lavallée begyndte i en coronatid. Hun har sideløbende været med til at udvikle onlineundervisning. Derfor har hun hele tiden haft et antal klasser til fremmøde-undervisning og et antal til onlineundervisning. Her oplevede lærerne, at en gruppe af elever er godt tjent med onlineundervisningen.
- Den største gruppe af FGU-elever trives ikke med det. For dem er det en kæmpe udfordring både fagligt, teknologisk og socialt. Men andre har brug for den fleksibilitet, som onlineundervisning giver. Det kan der være mange grunde til. Der er nogle elever, der bliver rigtig distraheret af at være i en klasse og af hele det sociale spil.
Nu er du på vejlederfunktionen?
- Det er vist ingen hemmelighed, at FGU længe har været presset på økonomien. Det har resulteret i store klasser med meget tunge elever og uden så mange lærerressourcer. Så jeg blev sygemeldt med stress for et år siden. Da jeg var lidt overvældet af at skulle tilbage til klasseundervisningen, besluttede vi i stedet at skrue op for vejledningsdelen. I løbet af foråret er jeg trappet op i tid, men mest på vejledningsdelen.
- Det er også dejligt. Man har en anden relation til eleverne – den er mere én til én. Man snakker mere personligt på den måde. Så jeg har den del og onlineundervisningen nu – det er meget forskelligt, hvad man arbejder med på FGU.
Hvad kan du godt lide ved dit job som lærer og vejleder?
- Det er så meningsfuldt at arbejde med de unge elever, der virkelig har brug for hjælp. Og det giver mening, når vi rent faktisk kan hjælpe og gøre en forskel for nogle, som jo risikerer at blive tabt i samfundet, hvis vi ikke griber dem. Man opdager også, at lige så irriterende, de kan være, lige så søde unge mennesker er de på enmandshånd. For mange er FGU deres sidste mulighed.
- Det undrer mig ofte, at når man taler om den store gruppe på 43.000 unge uden uddannelse og job, at man så ikke taler mere om FGU. Mange af dem er i den målgruppe, vi er sat i verden til at tage os af. Jeg føler, at vi kan – eller ville kunne – gøre rigtig meget på FGU, hvis vi havde ressourcerne og rammerne. Hvis vi akut fik flere lærerressourcer og mindre klasser, ville vi virkelig kunne række ud til de enkelte elever.
Isabelle Lavallée mener, rammer for FGU burde være mere fleksible.
- Der er gode tanker i, at det skal være et midlertidigt tilbud, men vi har elever, som bliver fanget i alt for firkantede rammer. Jeg møder tit unge, som har været kastet rundt mellem den ene og anden instans, og de har ofte også dårlige skoleoplevelser med i bagagen. Mit bud ville være, at de skulle møde færre instanser, som så til gengæld kunne mere.
