Alle elever har gavn af ordblindevenlige miljøer

De er i fuld gang med at implementere det ordblindevenlige og inkluderende miljø på FGU Hovedstaden og i gang med at systematisere den screening for ordblindhed og læsevanskeligheder, som alle FGU-elever kommer igennem. På den måde kan de i højere grad fordele deres viden og vejledning ud til flere elever, lærere, ledelse – og indimellem også forældre til eleverne.

A for Audiologopædi

Gitte Boe har en lang historik inden for ordblindeområdet. Hun fik i 2023 Notas læsevejlederpris, som går til en læsevejleder, der gør en særlig indsats for at skabe gode rammer for elever med læsevanskeligheder. Gitte fik prisen for sit mangeårige ”store og faglige virke”, for at møde ”eleverne med respekt og nysgerrighed” og med sin ”faglige indsigt og vedholdenhed at give eleverne de bedste forudsætninger”. Det arbejder hun nu med på FGU Hovedstadens skole på Enghavevej på Vesterbro og skolen i Valby. 

Interessen har hun fra sin engagerede folkeskolelærer, der for mange år siden, da Gitte selv var elev, gjorde det, der nu er mere almindelig praksis:

- Jeg blev tit sat sammen med en ordblind elev – uden at det blev nævnt, at vedkommende var ordblind. Jeg kunne se, at det ingen effekt havde, at jeg forklarede stavningen mange gange til dem, selv om de var udmærket begavede. Det var lidt en gåde for mig, fortæller Gitte Boe.

Så da hun valgte studium, landede hun på A for Audiologopædi i bogen ’Hvad kan jeg blive’. Her kunne hun endelig få en løsning på gåden. Og fra starten på dette studium på Københavns Universitet har hun været fascineret af området. 

Det er godt for alle

Gitte Boes folkeskolelærer var på en måde forud for sin tid i sin viden om inklusion og ordblindhed. For et ordblindevenligt undervisningsmiljø kan i sig selv være et meget inkluderende miljø, mener Gitte Boe.

- Det er et miljø, hvor det ikke kun er de ordblinde elever, der tages hensyn til – men alle. Og der er forskellige greb, man kan gøre som lærer for at skabe det, forklarer hun.

For eksempel har elever med ordblindhed gavn af en god struktur for undervisningen – men det har mange andre elever også. På FGU slås flere med forskellige diagnoser, og nogle kan have en snæver hukommelsesspændvidde. 

Derfor kan det være et så simpelt strukturgreb, som at læreren starter med at skrive på tavlen, hvad dagens program er. Hvis elever kommer for sent eller ikke kan huske, hvad læreren sagde for fem minutter siden, kan de lige tjekke tavlens program:

- Det betyder rigtig meget for mange, at de ved, hvor langt man er nået. For elever med for eksempel ADHD kan det betyde, at de ved, at de lige skal koncentrere sig i 20 minutter mere, før timen er forbi.

Men er der noget særligt, man kan gøre for elever med ordblindhed?

- Det kan være en stor hjælp, at de får digitaliserede tekster på forhånd og måske en længere deadline. De har generelt behov for mere tid. De kan for eksempel være meget afhængige af deres IT-støtte, og det er ikke altid, at det fungerer optimalt, forklarer Gitte Boe. 

Stadig nødvendigt med fokus

Gitte Boe oplever stadig at få elever på FGU med ordblindhed, som er blevet ”fuldstændig misforstået i skolesystemet”, og hvor ordblindheden måske ikke er blevet opdaget. Og der er også forskel på, hvor meget viden de enkelte lærere har om ordblindhed:

- Alle ved noget om det på FGU, og Camilla og jeg arbejder dagligt på at udbrede en større viden. Udfordringen med at skabe fælles konsensus om ordblindeområdet har blandt andet været udskiftning af lærere samt prioritering af andre projekter, forklarer hun.

Derfor er der fortsat mange grunde til at fokusere på at få udbredt den nødvendige viden om ordblindhed og læsevanskeligheder, der er forudsætningen for at skabe ordblindevenlige miljøer. 

Flue på væggen

Gitte Boe og Camilla Rask har tidligere udført et toårigt projekt ’Ordblindevenlig værkstedsundervisning’ på FGU for midler fra Børne- og Undervisningsministeriet, som har resulteret i undervisningsmaterialer, podcast og film. De er nu med penge fra den ordblindepakke IV, som regeringen og et flertal i Folketinget vedtog i 2022, i gang med at observere undervisningen på FGU ved selv at deltage på holdene og sammen med lærerne vurdere, hvor der kan sættes ind. Gitte Boe skal denne dag være en flue på væggen i en matematiktime, for som hun siger:

- Jeg er jo nødt til at have en idé om, hvad undervisningen er, inden jeg kan komme med ordblindevenlige redskaber.

De to vejledere skal også ensrette og samle de læsescreeninger, som alle FGU-elever skal igennem på stedet. De vurderer, at 80 procent af eleverne på FGU Hovedstadens institutioner har læse- eller skrivevanskeligheder, men skal bruge midler fra ordblindepakke IV til at samle læsescreeningerne og få et overblik over, hvordan elevernes score placerer sig. 

- Det er baggrunden for, hvilke tiltag der skal ske for eleverne, forklarer hun.   

Mere end bare en computer

Hvis den læsescreening, som eleverne kommer igennem, viser læse- eller stavevanskeligheder eller ordblindhed, kan eleverne få udleveret en computer fra STUK med ordblindeprogrammer. Gitte Boe ser ofte først eleverne, når de sidder med computeren på hendes kontor og skal have instruktion i at bruge den. Og det kan være svært at få ’hul igennem’ til nogle af eleverne:

- De kan have en unuanceret viden om, hvad ordblindhed er. De tror måske, at det skyldes dårlig begavelse. Men det har intet med sandheden at gøre, pointerer hun og fortæller, at hun prøver at overlade så meget til eleverne selv som muligt. 

Dermed kan hun se, hvad de mestrer, og ud fra det kan hun styre sin instruktion. Det vil sige gøre den mere eller mindre kompleks. Der kan være et kæmpe spænd mellem elever på samme hold på FGU: Fra elever med kognitive udfordringer og til gymnasiefrafaldne elever. 

- Det er meget vigtigt at arbejde med didaktikken i IT-instruktionen. Der er en del elever med ordblindhed her, som ikke vil have meget gavn af værktøjerne, for det kræver nogle forudsætninger, siger hun og nævner for eksempel refleksion på et vist niveau. 

Sprækkeeksperten

Gitte Boe kalder sig selv for en ”sprækkeekspert”. Hun skal generelt finde de sprækker, hun kan trænge igennem til dels eleverne – hvordan kan hun løfte dem bedst? Men også i forhold til lærerne, til ledelsen – hele organisationen. 

- Det vil sige: Hvornår kan vi – Camilla og jeg – komme ind og markere os og sætte det ordblindevenlige miljø på dagsordenen.

Her er opbakningen fra ledelsen helt afgørende. 

– Min nærmeste leder er vicerektor og har selv haft indblik i ordblindeområdet, og det er godt at have hende som spydspids i forhold til hele organisationen. Min kollega og jeg oplever, at der er respekt for vores faglige område – fra både lærernes og ledelsens side – ligesom vi har stor respekt for deres arbejde, understreger Gitte Boe.