Alle elever er blevet styrket ved at slå forskellige hold sammen

Efter sommerferien sidste år blev PGU-holdet på Sanne Lausen Wolffs krea- og sundhedsværksted slået sammen med AGU-holdet, fordi der manglede elever til to hold. PGU er forkortelsen for produktionsgrunduddannelse, mens AGU er den almene linje.

Siden har hun arbejdet fokuseret på to ting: At eleverne skulle føle sig som én klasse – samtidig med, at de fik den almene eller praktiske undervisning, som de var gået ind til:

- Men jeg har faktisk kun oplevet det som en styrke, at vi har slået holdene sammen. Det har vist sig at give endnu mere inklusion, siger hun.

Mens AGU’erne ofte er stille elever, der har det bedst med at sidde bag computeren, få stillet en opgave og løse den, har Sanne Lausen Wolff oplevet, at det har styrket dem socialt og kreativt at komme på hold med PGU’erne. Omvendt har PGU-eleverne fået en anden arbejdsmoral og er blevet mere skolet til at arbejde teoretisk:

- Så det har været en rigtig god vekselvirkning – og socialt er alle elever virkelig blevet styrket af det.

Prinsesser og monstre

Blandt andet har der været en del udskiftning af almenlærerne på skolen. Og noget af det, som Sanne Lausen har oplevet på sit værksted, er vigtigheden af en vis stabilitet og en genkendelighed for eleverne. Men hos hende har der været ro på det seneste år.

 

Redskabet til at inkludere og få alle til at føle sig som en del af arbejdet, har for hende været projekter. Holdet har for eksempel lavet et projekt om rygestoppet på FGU. Og mens især PGU-eleverne stod for en spørgeskemaundersøgelse, tog AGU-eleverne sig af at skrive en rapport på baggrund af undersøgelsen. Men alle eleverne arbejdede sammen om opgaven.

Et andet projekt har været at lave en børnebog. Alle skulle skrive og illustrere en historie, og så var de hinandens redaktion. Børnebogen ”Prinsesser, Pyjamasfest og et monster under sengen” blev udgivet med isbn-nummer og med en festlig bogreception:

- Den kunne alle være stolte af – og de havde hver deres historie i bogen, fortæller hun.

Stort spænd bland elever

Den primære udfordring er at lave en undervisning, der passer til og tilgodeser alle. Det kræver en del forberedelse og stilladsering. For der er alle niveauer i klassen – fra de dårligst stillede på omkring 3.-4. klasses niveau og til vedkommende, der har færdiggjort grundforløbet på SOSU-uddannelse. Så der er et kæmpe spænd, understreger Sanne Lausen Wolff.

- Og der kan være mange forskellige ting i gang – man flyver lidt rundt fra den ene til den anden.

Er der afsat ressourcer nok til forberedelsen?

- Det korte svar er nok nej, der mangler altid forberedelse. Jeg håber, det bliver bedre med den nye arbejdstidsaftale – at der bliver mere luft der. Det har været en udfordring, men jeg synes, vi har fundet en vej i det, siger Sanne Lausen Wolff.

Den største fordel ved det inkluderende læringsmiljø er, at elever, der har mødt nederlag gennem deres skolegang, oplever succes med det, de skal lave, og når i mål med tingene. De oplever at være en del af det, de andre kan finde ud af:

- Og så giver det noget rummelighed og tolerance blandt eleverne. Mange kan virke irriterende på andre, og det kan være udfordrende. Men jeg oplever, at de er rigtig gode her til at rumme hinanden.