AGU-læreren: Tre benspænd for inkluderende undervisning
FGU er generelt gode til at inkludere socialt. Men skal det også ske fagligt, må nogle forudsætninger være på plads. Sådan lyder det fra almenlærer og tillidsrepræsentant på FGU Fyn/Nordfyn, Jesper Aalbæk, når han gør status efter tre år.
Privatfoto
26. august 2022
Både elever og undervisergrupper har fået den sociale inklusion til at fungere på FGU Fyns Nordfyns-skole. Men når det gælder det faglige, har der vist sig mindst tre benspænd: Målgruppen, bygningerne og it.
Det største er det første – nemlig spændet mellem FGU-eleverne.
- Det er alt andet lige lettere at inkludere i en gruppe, hvor polariseringen ikke er for stor, siger Jesper Aalbæk, der er almenlærer og tillidsrepræsentant på stedet, når han gør status på det inkluderende læringsmiljø efter tre år.
Det inkluderende læringsmiljø…
… er en del af de 15 didaktiske principper for FGU. Det hænger tæt sammen med praksisfællesskaber, ordblindevenlig undervisning med mere. Inklusion betyder her, at den enkelte elev skal opleve sig som en del af det miljø og det fællesskab han/hun befinder sig i – og det omfatter hele skoledagen og gælder både socialt og fagligt. Samtidigt skal den elev, der har brug for det, have mulighed for at trække sig tilbage.
Mange af eleverne fra kommunen har nemlig vist sig at være langt dårligere fungerende end den definition af FGU-målgruppen, som Jesper Aalbæk har læst sig til. Og spændet er kun blevet større og større siden, mener han.
- Vi har en rigtig stor gruppe på FGU, som ikke er i målgruppen. Og de ressourcer, vi har til rådighed i FGU-regi, gør, at der er nogle, vi ikke kan inkludere, siger han og forklarer, at nogle af eleverne kun udvikler sig én til én – det vil sige med en lærer ind over hele tiden. Og de udvikler sig så langsomt, at selv hvis de blev indskrevet for to år, ville det være svært for dem at nå et fagligt mål.
Men de får kun et halvt år ad gangen af kommunen.
- Det er en meget kort frist. Selv for en, der bare skal nå et højere niveau i et alment fag. Det er jo turboforløb, men det skal samtidig foregå i FGU-ånden med, at vi også skal være helhedsorienterede og inkluderende. Det er urimeligt over for alle, siger han.
Hvor giver udvikling mening
Jesper Aalbæk peger på, at de får elever, der for ham at se tydeligt er STU-elever (Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse, red) . Elever, der er så kognitivt og mentalt udfordret, at de ikke profiterer af FGU – og især ikke på et halvt år. Og de får elever med dansk som andetsprog, som ikke har bestået et sprogligt niveau, og som ikke kan forstå eller gøre sig forståelige:
- Hvis der skal være så bred en målgruppe, må ressourcerne i hvert fald følge med, siger han.
Det inkluderende er en ledestjerne på FGU
Alle elever i FGU skal udvikle sig, lære og trives. Og det sker bedst i fællesskabet. Derfor er inklusion og det inkluderende læringsmiljø så vigtigt på FGU. Her giver en ekspert på området, lektor Jonna Nøttrup fra UC Syd, sin status tre år efter, at FGU-institutionerne slog dørene op for første gang.
Alle elever er blevet styrket ved at slå forskellige hold sammen
Det skete af nød, men blev en succes, da FGU-skolen i Syddjurs-Ryomgård slog eleverne fra det mere praktiske spor sammen med eleverne på det almene spor. Ikke mindst i forhold til inklusionen. Lærer Sanne Lausen Wolff gør status over arbejdet med det inkluderende læringsmiljø, som er en del af grundlaget for FGU.
Afdelingslederen: ”Nu prøver vi noget helt andet”
Maja Larsen, afdelingsleder på FGU Midt- Østsjælland i Ringsted, har kun været i FGU i ét år. Alligevel har hun og lærerne allerede prøvet at gå nye veje med det inkluderende læringsmiljø. De mixer elementer fra den praktiske linje PGU med den almene AGU.
OBU-læreren: Der er et før og efter corona
Med mange ordblinde elever på FGU er ordblindevenlig undervisning en del af det inkluderende læringsmiljø. Men det kræver, at alle underviserne lærer at bruge it-værktøjerne. Tina Lind, ordblindelærer på FGU Nordvestsjælland i Kalundborg, gør her status over tre års OBU-arbejde på FGU.
Det, der ellers sker, er, at han som underviser må prioritere:
- Jeg må finde ud af, hvordan jeg kan bruge min tid bedst – hvordan kan jeg flytte flest mulige bedst muligt. Og dermed kan der blive nogen, som jeg så må lade være, beklager Jesper Aalbæk.
Han ville dog ønske, at der var et større fokus fra kommunens side, at på succes på FGU ikke kun er lig med faglig succes i almene fag:
- Derfor arbejder vi alle med at se på, hvor den enkelte elev har den nærmeste ”udviklingszone”, og hvor det gavner eleven bedst – og nemmest – at udvikle sig. Det er tit på det personlige og sociale, vi ser succeser, men det er nogle gange på bekostning af det alment faglige. Alligevel tror jeg, de kommer bedre videre, siger Jesper Aalbæk.
Bygningerne er langtfra optimale
Det andet store bespænd for inkluderende undervisning er bygningerne: Hvis der skal være mulighed for en inkluderende undervisning, skal der være nogle gode arbejdsrum, hvor eleverne kan arbejde sammen i større og mindre grupper og med rum, hvor de kan trække sig tilbage og arbejde i ro og fred, men uden at være ”ude af øje og sind”:
- Det har vi langtfra, og det er et stort problem, understreger Jesper Aalbæk.
Og endelig er der det tredje benspænd – den ordblindevenlige undervisning. Almenlæreren arbejder selv med at bruge it-kompenserende værktøjer som en naturlig del af undervisningen:
- Men jeg møder som ikke-OBU-lærer rigtig meget modstand – ikke kun hos de ikke-ordblinde, men hos alle, siger Jesper Aalbæk og peger på, at hvis man skal bruge det, skal man have adgang til godt og brugbart it:
- Og vi er langt fra der, hvor alle elever har en god og brugbar computer med, kan huske deres adgangskoder eller unilogin. Jeg bruger mindst den første halve time af hver lektion på at hente computere og nulstille adgangskoder.
