- Jeg kan være så bange for at dø, at jeg ikke kan gå uden for en dør
Mød fem unge uden uddannelse
Hvorfor har så mange unge svært ved at få en uddannelse, og hvordan ændrer vi statistikken? Fem unge giver her deres svar og deler samtidig deres egen historie.
46.560 unge mellem 15-24 år mangler en ungdomsuddannelse og er ikke i gang med uddannelse eller i job. Blandt politikere, forskere og fagfolk i uddannelsesverdenen er der bred enighed om, at det er et samfundsproblem, der skal gøres noget ved.
Men hvorfor har så mange unge svært ved at få en uddannelse? Og hvordan ændrer vi statistikken?
Det stiller vi skarpt på i temaet ’Unge uden uddannelse’ – blandt andet ved at spørge de unge selv.
I Odense er 20-årige Laust ved at tage hul på de sidste måneder af sin tid på FGU FYN. Her har han gået i knap 2,5 år.
Laust havde ellers i mange år haft gymnasiet som sit mål. For han har som sådan altid været glad for skolen og glad for at lære:
- Jeg har altid troet, at jeg skulle tage en STX. Det har været min plan siden 5. klasse. Det var det, jeg ville. Blandt andet fordi man kunne få lov at have nogle seje fag som oldtidskundskab og latin. Sådan nogle lidt nørdede fag, som jeg godt kan lide, forklarer Laust.
Om artiklen
Hvorfor har så mange unge svært ved at få en uddannelse, og hvordan ændrer vi statistikken? Fem unge giver her deres svar og deler samtidig deres egen historie.
46.560 unge mellem 15-24 år mangler en ungdomsuddannelse og er ikke i gang med uddannelse eller i job. Blandt politikere, forskere og fagfolk i uddannelsesverdenen er der bred enighed om, at det er et samfundsproblem, der skal gøres noget ved.
Men hvorfor har så mange unge svært ved at få en uddannelse? Og hvordan ændrer vi statistikken?
Det stiller vi skarpt på i temaet ’Unge uden uddannelse’ – blandt andet ved at spørge de unge selv.
Dette er et af fem unge-portrætter.
Syg i slutningen af folkeskolen
Det gik dog ikke som planlagt.
Faglige problemer med matematikken har en del af skylden for det. Men oveni dem fik Laust også en anden udfordring at kæmpe med i slutningen af sin folkeskoletid. Nemlig en skizofreni-diagnose.
- Jeg var meget syg de sidste tre år af folkeskolen og også på efterskolen. Jeg havde stadig resterne af det siddende, da jeg startede på FGU, siger Laust.
Læs også
Om Laust:
- Laust Bergh, 20 år
- AGU-elev på FGU Odense.
- Med i Modstrøms ungeråd.
- Forlod folkeskolen uden at bestå sin matematikeksamen.
- Gik herefter et år på produktionsskole og halvandet år på efterskole.
- Starter på HF-enkeltfag efter sommerferien.
Skizofrenien har gjort det nødvendigt med et langt tilløb, inden starten på HF-enkeltfag, som venter efter sommerferien. På FGU fandt Laust det rette springbræt til den videre uddannelsesvej.
- I modsætning til de andre uddannelser, hvor det gik meget stærkt, og der var mange ting man skulle, så er tempoet sat lidt ned på FGU. Og det er rart. Jeg synes, at det er en uddannelse, der er god til at tage vare på og hånd om de elever, der har psykiske sygdomme, har en diagnose eller har noget, de går og kæmper med, siger han og sætter samtidig nogle ord på, hvordan skizofrenien kan være en udfordring for ham i dagligdagen:
- Jeg kan have dage, hvor jeg er så paranoid for at dø, at jeg ikke kan gå uden for en dør. Og jeg kan have dage, hvor jeg fuldstændig lukker ned og ikke kan noget rent psykisk eller fysisk.
Omsorg har været afgørende
På FGU har Laust mødt andre unge på samme snørklede uddannelsesvej, som ham selv. Unge med en noget tungere rygsæk end gennemsnittet.
Laust kan tydeligt at mærke, at de ekstra hensyn og de lavere krav, der er på FGU, har stor betydning:
- Jeg kan først og fremmest mærke det ved, at jeg har været der i 2,5 år. Det er meget længe at være på en uddannelse, der forbereder dig til en ungdomsuddannelse. Jeg har haft brug for den ekstra støtte, når jeg har fået det dårligt og har været lige ved at droppe ud. Den ekstra støtte og omsorg for lærere og vejledere har hjulpet rigtig meget
Ansvar for egen læring
Det hjælper også, at underviserne på FGU inddrager Laust og klassekammeraterne.
- Vi er med til at beslutte, hvordan undervisningen skal foregå, hvor mange afleveringer, vi vil have, og hvor længe vi skal have til at aflevere dem. Det gør, at man føler sig inkluderet og taget seriøst, siger Laust og slutter:
- Jeg føler, at det er en uddannelse, der langt hen ad vejen behandler mig som et voksent menneske. Jeg bliver set som en, der kan tage ansvar for mig selv og min uddannelse. Og det er virkelig godt, synes jeg.
Lausts bud: Sådan får vi flere i uddannelse
- Jeg tror altid, at man har den der frygt for at blive en del af en rigtig nederen statistik. Det er ærgerligt, hvor meget der bliver sat fokus på, at unge mennesker ikke er i uddannelse. Som om det er vores skyld. At det bare er dovne unge mennesker, der vælger ikke at tage en ungdomsuddannelse. Fremfor problemer og huller i uddannelsessystemet, der ikke griber de her unge. Eller ikke hurtigt nok griber dem. Jeg synes også, at der skal deles noget ansvar på en eller anden måde, siger Laust.
- Jeg tror et eller andet sted, at vi nogle gange bliver redt over én kam og set som dovne, skoletrætte eller ugidelige. Når vi i virkeligheden sidder en masse unge mennesker, der er meget motiverede for at tage en uddannelse, men som har nogle ting, der gør det svært.
Og så er der den i hans øjne helt store mangelvare – ordentlig finansiering.
- Hvis man gerne vil have unge i uddannelse, så kræver det, at man finansierer deres uddannelse. Det går ikke, at vi kun finansierer de uddannelser, vi anser som ”gode” uddannelser. Hvis man gerne vil lave et sikkerhedsnet og gribe de her unge, som falder fra, så nytter det ikke, at man laver det af vådt toiletpapir. Det er lidt det, FGU er lavet af nu. Det føles, som om man har taget en produktionsskole og puttet et 10. klasses-center på og så sagt: ’få det til at fungere på 14 dage’. Det virker forhastet og ikke gennemplanlagt.
Lyntog eller vildmarkstur – når vejen til uddannelse ikke er lige let
- Jeg følte mig en lille smule dum og meget ubrugelig
- Jeg havde egentlig ikke lyst til at ryge hash og drikke, men jeg kunne ikke lade være
