Retfærdighedssansen har fulgt mig hele vejen
Lærernes arbejdsvilkår.
Dét er flaget, som afgående næstformand, Morten Bay, planter på toppen af det bjerg af fokusområder, han har haft i sit arbejde for Uddannelsesforbundet.
Listen over, hvad der især har været hjertesager, er ellers lang. For i Bay tændes en ild, når det kommer til uretfærdigheder – om det gælder unge på FGU, lærere, som ikke har fået den efteruddannelse, de har krav på for at undervise på erhvervsskolerne, eller ministerier, som ikke holder, hvad de lover.
Retfærdighedssansen har været drivkraft hele vejen fra tillidsvalgt over fællestillidsmand til næstformand. Både bevidst og underbevidst. Men når lærernes arbejdsvilkår er flaget, han planter øverst, er det fordi, vilkårene bekymrer ham oprigtigt.
– Undersøgelser dokumenterer, at mere end 30 procent af dem, der har undervist mere end fem år, har overvejet at forlade jobbet på grund af pres. Lærernes manglende indflydelse presser dem, og får vi ikke ændret dét, kommer vi i alvorlige problemer, lyder det fra Bay.
Det vidste du (nok) ikke om Morten Bay
- Går fast til curling og har gjort det siden 2008
- Har været landstræner for Skills i flere år. Og desuden trænet deltagere fra Sverige og Norge
- Blev i 1993 ansat på Gladsaxe Tekniske Skole (nu TEC), hvor han underviste i VVS og var pædagogisk praktikvejleder
- Var under fagligt udvalg med til at udvikle VVS-uddannelsen og AMU i forbindelse med Reform 2000
- Blev valgt som tillidsrepræsentant i 2000, i 2005 blev han foreningsformand/fællestillidsrepræsentant og medlem af skolens bestyrelse
- Hovedbestyrelsesmedlem for såvel DTL som Uddannelsesforbundet
- 2017 valgt til næstformand for Uddannelsesforbundet, i 2020 blev han genvalgt
- Har haft udvalgsposter i blandt andet FTF-hovedstadens bestyrelse, Det Regionale Beskæftigelsesråd, Ankestyrelsen og tre udvalgsposter i FH.
Brok skal være konstruktivt
Lærernes arbejdsbetingelser har været et gennemgående tema i karrieren. Fra de første år som tillidsrepræsentant i Gladsaxe til fællestillidsrepræsentant på TEC, som hovedbestyrelsesmedlem og senere næstformand i Uddannelsesforbundet.
Arbejdsmiljøet har han kæmpet for i et væld af udvalg og arbejdsgrupper, for eksempel i Branchefællesskabet for arbejdsmiljø og også FH’s udvalg for arbejdsmiljø. Men selvom han nemt bliver opbragt over uretfærdigheder, har han altid sat en ære i at være konstruktiv.
– Hvis jeg brokker mig, kommer jeg også med et løsningsforslag. Det har givet pote. Ikke at jeg har fået alt igennem – men jeg er blevet taget seriøst.
Dét og evnen til at anerkende de andres synspunkter, mener næstformanden, er årsagen til, at han er god til at bygge relationer, hvilket har været en kæmpe hjælp i hans arbejde.
På skulderklap med de fleste
– Man bliver ikke anerkendt, hvis man ikke kan se den andens argumenter. Man bliver ikke inkluderet. Det råd vil jeg give videre til den nye næstformand: Anerkend de andre. Det handler ikke om at få ret, men om at se, hvor man kan mødes.
Selv når samarbejdsrelationerne har været svære og uenighederne store, har dét været et mål for Bay:
– Jeg er på skulderklap med flere, end jeg er på håndtryk med. Og det er bare sådan nogle små tegn, som viser en god relation. Og jeg tror faktisk, det har været med til at gøre arbejdet så sjovt. At jeg har evnen til at skabe relationer. Relations arbejde er det vigtigste redskab, du har, hvis du vil opnå resultater.
FGU er et smertebarn
En af de ting, Morten Bay også har råbt – konstruktivt – op om, er FGU. Han sidder i en koalition med en bred vifte af aktører inden for blandt andet handicaporganisationer, ungdomsforeninger og arbejdsgivere, og her fremhæver han igen og igen, hvor vigtig, han synes, FGU er.
– FGU er et sindssygt godt sted at være, et sindssygt vigtigt, men misrøgtet værktøj. Vi skal have skabt bedre veje til FGU for både lærere og elever, mener næstformanden.
– FGU skal være et valg. Ikke et henvisningssted. For når man er på et henvisningssted, bliver man ikke anerkendt. Hverken som person eller institution, pointerer Morten Bay. Og så stikker retfærdighedssansen snuden frem igen:
– Og hvad sker der for, at man på FGU ikke kan få handicaptillæg som på en erhvervsuddannelse? What? Det er dybt urimeligt. Det skal vi lave om.
Onde øjne fra begge sider
Retfærdighedssansen drev også Bay til næsten fra første arbejdsdag som næstformand at tage på rundtur til andre store fagforbund for at italesætte, at nogle af dem havde medlemmer, hvor Uddannelsesforbundet havde overenskomsten.
– Jeg sagde: Hverken du eller jeg kan da forsvare, at vi har medlemmer, vi ikke kan forhandle for? Skal vi ikke lave en aftale?
Det gik godt længe. Men der er også en vis konfliktskyhed om emnet, vedgår Bay.
– Jeg får nogle gange onde øjne fra begge sider. Men jeg synes virkelig ikke, det er okay at holde på medlemmerne for pengenes skyld. De skal være der, hvor fagforeningen har forhandlingsretten for dem – ellers kan vi jo ikke hjælpe dem, lyder det fra næstformanden.
Glad på job hver dag
Selvom uenigheder om dét har været svært for Morten Bay, er han gået glad på arbejde hver dag.
– Jeg har nydt hvert sekund. Fået lov at beskæftige mig med så meget, jeg brænder for. Og jeg har nydt at være med til at sætte dagsordenen, gøre en forskel og arbejde for medlemmerne. Det har jeg virkelig.
Alligevel har beslutningen ikke været svær, for pensionsalderen når han midt i en kongresperiode. Derfor er det for ham logisk at stoppe før Uddannelsesforbundets kongres i november.
– Men havde alderen ikke været, som den er, havde jeg gerne taget seks år til, siger Bay.
Nu når han i stedet – før pensionsalderen – et smut tilbage til sin gamle arbejdsplads, TEC, hvor han gerne vil gøre noget andet, han brænder for: undervise. Som pensionist vil han dyrke rejser, sine børnebørn og mere curling. Ja, du læste rigtigt. Curling. Morten Bay fejer både for medlemmernes arbejdsbetingelser – og på curlingbanen
