Elevernes perspektiver

”Elevernes perspektiver” er umiddelbart rettet mod undervisning i folkeskolen, men dens budskab favner langt bredere. 

På side 36 peger forfatteren på en vigtig pointe. Fællesskab opstår ikke blot fordi en gruppe mennesker, som er til stede inden for samme ramme. “Oplevelsen af at være en del af fællesskabet … er muligheden for at tage del i og bidrage til det fælles”. Den fælles skabelse. Anderledes gentaget i slutningen. “Eleverne skal opleve, at de er værdifulde, ved at de kan bidrage værdifuldt”. 

Med basis i enhver lærers/undervisers erfaring med at gennemskue og forstå alle sociale samspil i klassen, udruller Christina Holm Poulsen bud på ny forståelse og ny pædagogik. Er undervisningen præget af uro, forstyrrelser og konflikter mellem eleverne, kan det være frugtbart, at læreren – alene eller med observatør – retter opmærksomheden mod andet end tilrettevisninger og samtale. Ud fra egen erfaring foreslår forfatteren at inddrage de faktiske faglige aktiviteter og måden, eleven deltager i den fælles skabelse. Altså HVAD der læres, og HVORDAN der læres.

Christina H. Poulsen argumenterer for, at alskens små og store dramaer i undervisningen – manglende læring, mistrivsel, forvirring ved opgaveløsning og andet – ”… kalder på observationer og analyser på tværs af fag og på tværs af undervisning og frikvarterer/pauser. Hvad sker der mellem eleverne? Hvilke betingelser har de hver især for at være med, og hvad ser ud til at være vigtigt for dem?” 

Da nøgleordet i universet “elevperspektiv” er fællesskaber, og hele bogen peger mod et udviklingsperspektiv, bliver denne lille bogs indhold relevant og nærværende i alle typer af undervisning.  Både hos børn og voksne. Fordi forfatteren selv og det pædagogiske blik, hun præsenterer, utvivlsomt er på elevernes side. “… faglige og sociale aspekter er forbundet på måder, vi må forholde os nysgerrigt og undersøgende til”.

Der er delte meninger om demokratiets vilkår i skole og uddannelse. Men idealet i lovgivningen er stadig ligeværd, medbestemmelse og samarbejde. Forfatterens bestræbelser på at praktisere den gode vilje og fastholde det positive potentiale i ethvert pædagogisk træf truer ind imellem med at kuldsejle. Fra anmelderens position.

Alt i alt kan bogen anbefales som håndbogen, alle undervisere læser et par gange om året. Og lader læsning, overvejelser og praksis mødes i en lille pædagogisk, opstrammede “rystetur”.