FGU elev
Aktuelt

Farlig cocktail presser erhvervsskolernes økonomi i retning af røde tal

Faldende elevoptag, dyrere materialer og stigende energipriser har kastet mange erhvervsskoler ud i en situation med blødende budgetter og alvorlig bekymring for bundlinjen. Kvaliteten af undervisningen kan stå for skud, lyder det i dag fra flere sider.

Siden vi tilbage i november satte fokus på prisstigninger her på Uddannelsesbladet, er inflationen kun gået op. Det samme gælder for priserne på energi, brændstof og materialer som metal, træ og mursten.

Dermed er de økonomiske panderynker fortsat til at få øje på hos direktør på EUC Nord A. Neil Jacobsen, som allerede dengang var bekymret for de stigende priser:
 
- Kort fortalt er udfordringen ikke blevet mindre. Materialepriserne er forsat med at stige specielt inden for metal- og byggefagene. Og så er energipriserne også steget voldsomt. Med 65.000 m2 bygninger betyder det virkelig noget. For 14 dage siden skulle jeg indgå kontrakter for køb af el næste år, her var priserne steget 2,5 gange i forhold til kontrakten for i år, siger A. Neil Jacobsen, som havde budgetteret med et stigende energiforbrug i det nuværende budget:

- Men vi havde ikke lige forestillet os, at der kom en krig i Ukraine oveni, forklarer han.

Energiforbruget i første kvartal endte således med at blive 1 million kroner dyrere - 25 procent mere end budgetteret.

Benhårde prioriteringer

De fortsat stigende omkostninger til el, varme og indkøb af undervisningsmaterialer falder for mange skoler sammen med en dalende elevtilslutning til erhvervsuddannelserne. Optaget til grundforløb 2 var i januar det laveste, siden grundforløbet kom til i 2016.

Den farlige cocktail af dyrere drift og færre elever har efterladt flere af landets erhvervsskoler i en kritisk økonomisk situation her knap halvvejs inde i 2022. Ikke mindst fordi taxametertilskuddet pr. elev ikke er fulgt med prisstigningerne.

Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier (DEG) fortæller, at mange skoler lige nu sidder med benhårde prioriteringer for at få økonomien til at slå til.

Det billede bekræftes af de skoledirektører, Uddannelsesbladet har været i kontakt med.

Det mest sandsynlige er nok, at der skal et alvorligt løft til i vores taxameter, hvis vi skal klare skærene.
Bent Oppelstrup
Områdedirektør Tradium

Energiregning steg tre millioner

På Learnmark Horsens forventer direktør, Niels Yde, at skolens energiomkostninger ender med at løbe op i 6,6 millioner kroner i år, hvilket vil være en stigning på 3 millioner kroner.

Og selvom underviserne gør en masse for at genanvende endnu flere materialer, end det i forvejen var tilfældet, så er forventningen også, at der ryger en halv million kroner mere til materialer end sidste år.

- Det er da en økonomisk udfordring for os. Vi er enormt presset på at sikre, at vores økonomi stadig hænger sammen, siger Niels Yde.

Svært at dæmme op for højere priser

Hos Tradium i Randers er de særligt udfordret af stigende priser på træ, metal og brændstof. På for eksempel smedeuddannelsen er udgifterne til materialer fordoblet på tre år.

Det faldende elevoptag var tidligere på året anledning til afskedigelser blandt skolens medarbejdere. Til trods for de nedskæringer, så var det med områdedirektør Bent Oppelstrups egne ord ikke kønt, da han for nylig reviderede budgetterne:

- Vi er nødt til at se på, hvordan vi kan prioritere anderledes økonomisk, fordi vi har en formodning om, at vi kommer til at overskride vores budgetter, siger han og fremhæver, at det dog er svært at dæmme op for stigende priser. For eksempel er det, uanset hvor høje brændstofpriserne er, nødvendigt at sende køretøjer på vejene for at få uddannet chauffører.

 - Vi klarer os igennem det her år. Men sker der ikke takstreguleringer eller fald i priserne, så bliver det svært. Det mest sandsynlige er nok, at der skal et alvorligt løft til i vores taxameter, hvis vi skal klare skærene.

Hvis der ikke bliver tilført nye midler, så kan vi ikke blive ved med at opretholde den kvalitet, som vores elever fortjener.
A. Neil Jacobsen
Direktør EUC Nord

Mere overlevelse end udvikling

Fælles for EUC Nord, Learnmark Horsens og Tradium er, at alle investeringer i form af renoveringer og indkøb af nyt udstyr eller inventar, som ikke er strengt nødvendigt, sættes på pause.

Fokus er mere rettet mod overlevelse end udvikling, og det sætter sit præg på blandt andet værkstederne. Her hives søm ud af allerede anvendt træ, og de konstruktioner, eleverne skal bygge i undervisningen, skaleres ned, så der spares bedst muligt på materialerne.

- Eleverne vil stadig lære det, de skal, men de vil ikke opleve den samme finish som tidligere. Forstået på den måde, at når man for eksempel bygger noget, som er fuld af andres sømhuller, så vil det pille ved elevernes tilfredshed med egne produkter. Den kommer mere under pres, siger Niels Yde, direktør hos Learnmark Horsens.

Kvalitet under pres

Også på EUC Nord vurderer man, at kvaliteten af undervisningen er presset:

- Vores bestyrelse er heldigvis med på, at vi ikke kan gøre så meget ved, at vi ikke lever op til vores budgetter lige nu. Men det holder jo ikke i længden. Det er absolut ikke holdbart. Hvis der ikke bliver tilført nye midler, så kan vi ikke blive ved med at opretholde den kvalitet, som vores elever fortjener, siger direktør A. Neil Jacobsen.

Det er ikke mere end en måned siden at flere hundrede elever og lærlinge på erhvervsuddannelserne samlede sig i et lærlingeoprør mod netop mangelfulde forhold og slidt materiel på erhvervsskolerne. Med den nuværende økonomiske situation er der umiddelbart lange udsigter til, at elevernes kritik kan imødekommes.

Løsningerne, som vi ser det, er justeringer i bevillingssystemet, der kan gøre systemet agilt overfor samfundsmæssige forandringer, og en taxameterberegning, som tager højde for priserne på materialer.
Kasper Palm
Formand for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Bestyrelserne

Politisk handling efterlyses

Skolerne efterlyser en økonomisk håndsrækning fra politisk hold til at komme igennem den økonomiske krise, som prisstigningerne giver. Og flere direktører undrer sig over, at der endnu ikke er sket noget. De stigende priser er jo ikke en nyhed, lyder det.

- Det har selvfølgelig været frustrerende. Men jeg stoler rigtig meget på, at vores folketingspolitikere vil lytte til os og erkende, at det her er altså alvorligt, siger A. Neil Jacobsen fra EUC Nord.

- Jeg kan godt frygte, at det bliver gemt væk i nogle Finanslovsforhandlinger, hvor man så laver en pulje til at imødegå disse ekstraordinære prisstigninger, men så samtidig lukker en anden pulje ned. Så de både giver og tager på samme tid og efterlader os samme sted, som vi står nu.

Også Bent Oppelstrup fra Tradium er spændt på, om eventuelle politiske initiativer komme til at være tilstrækkelige:

- Normalt pristalsreguleres vores taxameter. Men jeg er da spændt på, om det kommer til at stå mål med de reelle prisstigninger, der har været.

Justeret bevillingssystem og taxameter

Hos DEG er kompensation for de stigende priser et politisk sigtepunkt for øjeblikket.

- Det er helt klart noget, vi arbejder for. Det er helt afgørende for samfundet, at skolerne har midler til at uddanne fremtidens faglærte og levere den opkvalificering, der skal til for at sikre den grønne omstilling. Det bør afspejles i politikernes prioriteringer, og det har det ikke gjort i tilstrækkelig grad. Hvis vi vil i mål med den grønne omstilling og samtidig holde hånden under vores velfærdssamfund, så kræver det stenhårde prioriteringer og politisk mod, lyder det i et skriftligt svar fra Kasper Palm, formand for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Bestyrelserne (DEG-B).

- Løsningerne, som vi ser det, er justeringer i bevillingssystemet, der kan gøre systemet agilt over for samfundsmæssige forandringer, og en taxameterberegning, som tager højde for priserne på materialer.

Ministeriet tavst

Uddannelsesbladet har spurgt børne- og undervisningsminister Pernille Rosentkrantz-Theil om en kommentar til den alvorlige økonomiske situation, erhvervsskolerne befinder sig i, og det faktum, at det truer kvaliteten af undervisningen. Hun har dog ikke ønsket at udtale sig.

Det har heller ikke været muligt at få en kommentar fra Børne- og undervisningsministeriet om, hvorvidt der bliver arbejdet på politiske løsninger og initiativer, der kan imødekomme det økonomiske pres, skolerne oplever som følge af prisstigningerne.

Der er dermed udsigt til, at landets skoleledere må lukke skoleåret ned uden afklaring af, om det bliver muligt at få de økonomiske ender til at mødes, når det ringer ind igen efter sommerferien.

Dato
Af
Foto
Jens Bach