Kort fortalt

Få et hurtigt overblik over seneste nyt for erhvervsskolelærere, AMU-lærere, FGU-lærere, VUC-lærere, sprogskolelærere, daghøjskolelærere, undervisere i oplysningsforbund og vejledere på beskæftigelsesområdet.
Nye forpersoner til handelsskoleeleverne
Landssammenslutningen af Handelsskoleelever får hele tre nye forpersoner. Det stod klart, efter at de i weekenden holdt generalforsamling. Her valgte man med bred opbakning tre nye personer, der skal stå i spidsen for det arbejde, som Landssammenslutningen af Handelsskoleelever (LH) udfører. Lucas Westphal tiltræder som formand, Andreas R. Drasbek bliver ny politisk næstformand, og Django Denman skal være organisatorisk næstformand.
Rekord i ikke-vestlige indvandrere i job
Antallet af ikke-vestlige indvandrere i arbejde er højere end nogensinde før. Godt 180.000 var ved udgangen af 2022 i job. Især stiger antallet af indvandrerkvinder i arbejde, viser en analyse. Der har været stigning i beskæftigelse inden for stort set alle brancher, men især inden for sundhed og rengøring.

Lovende resultater af test til talblindhed
Der mangler viden om, hvordan man finder og hjælper talblinde elever. Derfor har Børne- og undervisningsministeriet sat gang i et projekt hos Epinion og DPU. Første fase viser lovende resultater for en test for talblinde elever. Næste fase, som nu går i gang, skal undersøge, hvordan man bedst kan hjælpe eleverne i undervisningen.
Vejledere vil gerne involveres mere
Fire ud af fem vejledere ser forbedringspotentialer i, at de kan blive inddraget mere i undervisningen og i sparring omkring eleverne på erhvervsuddannelser. Det viser en ny kortlægning fra Børne- og Undervisningsministeriet, som har fokus på, hvilken støtte og vejledning erhvervsuddannelserne iværksætter, når de identificerer en ordblind eller læsesvag elev.
UPV er død
Samtidig ophæves kravet om, at alle elever i folkeskolens 8.-10. klasse skal arbejde med en studievalgsportfolio. Det fremgår af den politiske aftale, at den nye ordning træder i kraft med virkning fra skoleåret 2024/2025.

Uligheden i uddannelse stiger
Selvom uddannelse er gratis i Danmark, er der stadig stor ulighed i forhold til uddannelse – og den stiger. Undersøgelser viser, at det primært er unge med højtuddannede forældre, der tager lange uddannelser. Den større social arv i uddannelse betyder også, at offentlige uddannelsesudgifter i stigende grad går til personer med højtuddannede forældre.
Flere med ikke-vestlig baggrund tager uddannelse
I perioden 2010 til 2022 er der sket en positiv udvikling i andelen af 25-39-årige mænd og kvinder med ikke-vestlig og dansk oprindelse, som har gennemført en erhvervskompetencegivende uddannelse. Særligt er andelen af kvinder med ikke-vestlig oprindelse, som har gennemført en erhvervskompetencegivende uddannelse, steget. Blandt 16-19-årige er kvinder i højere grad end mænd i gang med en ungdoms- eller videregående uddannelse.

For få faglærte - men med geografiske forskelle
Kun 17,6 procent af den ungdomsårgang, som afsluttede 9. klasse i 2021, forventes at have en erhvervsuddannelse i 2029. Det viser en ny analyse. Men den viser også forskelle på geografien: Mens flere jyske kommuner forventer flere faglærte, må nordsjællændere se langt efter en i 2029.

Hver femte er digitalt udfordret
Næsten 900.000 danskere – eller 18 procent af de 15-89-årige – er digitalt udfordrede. Det vil sige, at de ikke mener, at de er rustet til at bruge nettet eller installere en app. Og udfordringerne stiger med alderen. Tre fjerdedele af gruppen ved for eksempel ikke, hvordan man installerer en app, og 70 procent føler sig kun i ringe grad rustet til at bruge internettet.
Flere overvejer erhvervsuddannelse efter DM i Skills
En undersøgelse udført af Epinon for SkillsDenmark viser, at flere overvejer en erhvervsuddannelse i Region Syddanmark, efter DM i Skills i Fredericia. Undersøgelsen måler kendskab og holdning til erhvervsuddannelser i Region Syddanmark før og efter DM i Skills. Før svarede 33 procent af regionens unge mellem 16 og 30 år, at de kunne overveje en erhvervsuddannelsen. Efter DM i Skills steg den andel til 42 procent.

Flere udlændinge kom for at arbejde
Sidste år bød på en stor stigning i hvor mange, der indvandrede for at arbejde. I 2022 kom der nemlig 31.600 personer, hvilket er en stigning på 24 procent i forhold til året før. Hver tredje var fra Ukraine. Andre store grupper var personer fra Rumænien og Polen, som indvandrede med en arbejdstilladelse. Også blandt indiske statsborgere sås i 2022 en stor stigning i indvandring, nemlig 73 procent.
Mange frygter at miste deres job
Selvom arbejdsløsheden skraber bunden, er hver fjerde dansker bange for at miste deres job og ikke kunne finde et nyt. Hver tiende er meget utryg. Det viser en ny måling, som TrygFonden har lavet. På trods af at der er mangel på arbejdskraft, angiver hver femte samtidig, at de vil få svært ved at finde et nyt job, selvom de er villige til for eksempel at gå ned i løn eller flytte. Målingen viser også en stor splittelse i arbejdsstyrken, for 38 procent svarer, at de slet ikke er utrygge.