Kort fortalt

Hver femte af de 64.300 ansøgere, der i år forlader grundskolen, har søgt en erhvervsuddannelse (EUD). Det er nogenlunde samme mønster som sidste år på trods af forskellige initiativer. Børne- og undervisningsministeren udtaler af samme grund, at man vil arbejde videre med planer om en ny ungdomsuddannelse.

Alle nordjyske FGU’er er gået sammen med professionshøjskolen UCN act2learn i et nyt projekt: "FGU – når vi lykkes". Det skal styrke undervisningen og fastholde de unge. Blandt andet skal de enkelte skoler dele erfaringer med, hvordan man omdanner didaktiske principper til konkret handling. Projektet er støttet af Børne- og Undervisningsministeriets udlodningsmidler.

Fremover bliver det nemmere at finde ud af, hvor man skal sætte ind, hvis man for eksempel vil vende elevoptaget til EUD. I maj kommer en ny version af Lærer-elev-registret fra Danmarks Statistik - Danmarks datavindue - hvor omfattende data fra danske ungdomsuddannelser bliver en del. Dermed får forskere nye muligheder for at finde effekter og sammenhænge i for eksempel frafald og omvalg.

Mange års lønforskel på et kønsopdelt arbejdsmarked betyder, at der også kan være en forskel i pensionsopsparingen mellem mænd og kvinder på helt op til 25 procent, skriver Faglige Seniorer på baggrund af tal fra Danmarks Statistik. Årsagerne er blandt andet, at kvinder i højere grad har haft deltidsarbejde, og at når lønnen er lavere, bliver procentdelen til pensionsopsparingen det også. Men mænd trækker sig også senere fra arbejdsmarkedet, og færre kvinder arbejder efter pensionsalderen.

Flere unge mellem 13 og 17 år havde et fritidsjob i 2022 end året før. Tallet er samlet steget fra 34,9 procent til 35,7. Flere piger end drenge har fritidsjob, men stigningen er størst hos drenge. Og der er flere unge vestjyder, som har et fritidsarbejde, end unge i hovedstadsområdet.
Det er især de ældste på 15-17 år, der arbejder i fritiden – 61,8 procent – og mest i supermarkeder og varehuse. Hos de 13-14-årige er de fleste ansat i post- og kurertjeneste og restauranter.

En fejl i det IT-system, der beregner tilskuddet i lærepladstaxameter til EUD, betyder, at der er blevet udbetalt for meget til nogle erhvervsskoler. I alt har 48 erhvervsskoler fået udbetalt 37 millioner kroner for meget i 2022, hvilket svarer til cirka 10 procent af det samlede udbetalte lærepladstilskud. Det er Styrelsen for It og Læring, der med et nyt IT-system er blevet opmærksom på fejlen. Den betyder, at nogle institutioner i udbetalingen for marts får et mindre tilskud, end det hidtil har været tilfældet.

Trivslen blandt elever på FGU lå i 2023 på samme niveau som tidligere år - i gennemsnit på 3,8 på en skala fra 1 til 5, hvor 5 er høj trivsel. Det viser den årlige trivselsmåling. Målingen viser også, at trivslen er lavest på opfattelsen af faglig trivsel, her er scoren på 3,7, og at 15 procent af eleverne svarer, at de er blevet udsat for uønsket seksuel opmærksomhed.

Regeringen har indgået ny mobilitets- og migrationsaftale med Indien. Baggrunden er, at Danmark har brug for arbejdskraft, og Indien med verdens største arbejdsdygtige befolkning har brug for opkvalificering.
Aftalen skal gøre det lettere for yngre indere at komme hertil og arbejde kortvarigt. Herefter skal de vende tilbage til Indien med styrkede færdigheder. Aftalen indeholder blandt andet også et tilsagn om at undersøge, om man kan samarbejde specifikt på sundhedsområdet.

Unge mellem 20 og 30 år kan nu få redskaberne til selv at trives bedre – og for at blive ambassadører for trivsel og fællesskaber for andre unge i uddannelser. Det nye ungedrevne projekt – GROW – med base i innovationshuset Station på Frederiksberg – har netop fået en halv million kroner fra Tuborgfondet til at uddanne trivselsambassadører. De skal gennem en 100 timers uddannelse lære at styrke egen trivsel og støtte op om andres på alle slags uddannelser.

At uddannelsesambassadører fysisk er til stede hos a-kasserne har stor betydning for, om ledige kommer i uddannelse. Det viser en opsamling af erfaringer med Projekt Uddannelsesambassadører III, som STAR har foretaget i de 19 medvirkende projektkommuner. I 16 af kommunerne har man øget antallet af påbegyndte uddannelsesforløb med over 50 procent siden projektstart og i de andre med cirka 30-40 procent.

Et enigt folketing har endelig afskaffet uddannelsesparathedsvurderingen, UPV’en, fra skoleåret 2024/2025. Det betyder, at eleverne i 8., 9. og 10. klasse ikke længere skal vurderes gennem deres sociale, personlige og praksisfaglige forudsætninger forud for optagelse på en ungdomsuddannelse. Fremover bliver der lokal frihed til, at lærere, skoleledere og vejledere kan tilrettelægge en vejledningsproces, som tager hensyn til den enkelte elev.

Landssammenslutningen af Handelsskoleelever og Erhvervsskolernes Elevorganisation har fået 8,4 millioner kroner fra Nordea-fonden til projektet ElevfællesSKABER. Målsætningen med ElevfællesSKABER er at etablere robuste og bæredygtige elevråd på erhvervsskolerne. Målet med elevrådsforløbene er at styrke elevernes demokratiske selvtillid og evne til at engagere sig på tværs af uddannelsesforløbene.