Kort fortalt

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har udgivet en række anbefalinger, som skal inspirere gymnasier, erhvervsuddannelser og FGU-institutioner til lokalt at håndtere udfordringer med skærme i undervisningen.
Anbefalingerne sigter mod at minimere risikoen for, at eleverne bliver distraheret af mobiltelefoner og andre skærme. Anbefalingerne kommer i tre publikationer til henholdsvis FGU, erhvervsskoler og gymnasier.

Læsevejleder-prisen for 2023 går til en læsevejleder på FGU Hovedstaden. Det er Gitte Boe, som, modtager prisen for sin engagerede indsats som ordblindevejleder på FGU Hovedstaden og for sit mangeårige engagement i ordblinde unge og voksnes uddannelsesmuligheder.
Det er Nota, en institution under Kulturministeriet, som gør trykte tekster tilgængelige i digitale formater, som uddeler prisen. Med den følger 12.500 kroner.

Fodboldtræning kan faktisk hjælpe til at få nogle unge i uddannelse og arbejde, viser et beskæftigelsesprojekt med ugentlige fodboldtræninger for langtidsledige unge. "Fodbold for fremtiden" hedder projektet, som er koblet til eksisterende kommunale aktiviteter. Projektet er finansieret af DBU Sjælland, og Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE, har evalueret projektet.
Nogle af resultaterne på tværs af de 12 deltagende kommuner er, at 34 procent af de unge i projektet kommet i ordinært arbejde, mens 19 procent er startet på en uddannelse.

De tekniske erhvervsuddannelser og landbrugsuddannelserne, der uddanner arbejdskraft til den grønne omstilling, vil i 2023 få et økonomisk løft på i alt 100 millioner kroner. Pegene vil blive udmøntet som et ét-årigt særtilskud i 2023.

Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, VIVE, har i en ny undersøgelse kortlagt, at unge ofte føler sig ensomme, selv om de er i fællesskaber. Det kan være meget tidligere erindringer, som har sat sig som uro og senere udviklet sig til ensomhed, viser de interviews, VIVE har foretaget med de unge.

Når en større andel af arbejdsstyrken er medlem af en fagforening, så øger det ligheden i samfundet. Det viser en gennemgang af 123 forskningsstudier, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) har foretaget. Fagforeninger øger også virksomhedernes produktivitet og derigennem lønmodtagerne i form af højere lønninger, lyder nogle af pointerne fra analysen.

Danmark er et af de europæiske lande, hvor elever ved mest om politik og samfundsforhold. Det viser en ny international undersøgelse blandt elever i 8. klasse. Det gælder stadig, selvom de danske elevers placering på ranglisten over dem, der ved mest om emnet, er gået tilbage siden en tilsvarende undersøgelse blev lavet i 2016.

Hvorfor er der så mange unge, der ikke søger EUD – og hvorfor falder så stor en del af eleverne fra uddannelsen? Det skal et nyt stort projekt fra VIVE nu undersøge. Men projektet handler også om samme problematik hos lærerne - hvordan det kan sikres, at undervisere tiltrækkes og fastholdes og får mulighed for at udvikle deres faglighed. Projektet vil for eksempel pege på politiske tiltag, der kan reducere problemerne. En ekstern følgegruppe skal følge det praksisnære projekt, og her deltager blandt andre repræsentanter for Uddannelsesforbundet samt to erhvervsskoler.

Det har en positiv effekt at øge det statslige tilskud til praktikløn til ledige voksne på erhvervsuddannelserne – og omvendt en negativ, når det sænkes. Det viser en ny effektanalyse fra EVA, som har målt på fire ændringer i tilskudssatsen gennem årene. Det vil sige den ordning, som giver arbejdsgivere, der indgår uddannelsesaftale med voksne over 25 år, ret til et statsligt tilskud til den løn, de betaler personen i praktikperioden. Et af målene med ordningen har netop været at give ufaglærte voksne bedre muligheder for at tage en erhvervsuddannelse – og det ser ud til at virke.

De unge skal have mere mod på og lyst til at være en aktiv del af Folkemødet på Bornholm. Et nyt projekt ”Folkemøde for Fremtiden” skal de næste tre år give unge en stærkere stemme og større politisk selvtillid – blandt andet ved et nyt demokratisk laboratorium, hvor de kan eksperimentere med aktiviteter og deltagelsesformer, som de selv udvikler på egne præmisser og sammen med andre unge. Projektet er blandt andet sat i gang, fordi mange unge – og især erhvervsskoleelever – ikke føler, de har noget at byde ind med i politiske diskussioner.

Manglen på arbejdskraften står højt på dagsordenen, og den ældre del af arbejdsstyrken er nogle af dem, som kan bidrage til at øge beskæftigelsen ved at blive længere på arbejdsmarkedet. De seneste 20 år er den gennemsnitlige alder for tilbagetrækning da også steget markant. Vi trækker os senere og senere tilbage, og mange gør det også senere, end de selv havde regnet med. Det viser et notat, som VIVE har lavet.

Der er sket en markant stigning i, hvor mange 20-24-årige, som gennemfører en ungdomsuddannelse, hvis man sammenligner med for 10 år siden. I 2012 havde 62 procent af denne aldersgruppe gennemført en ungdomsuddannelse, hvor tallet i 2022 var steget til 68 procent - altså en stigning på 6 procentpoint. Der er dog væsentlig forskel på, hvor stor en andel der har gennemført en ungdomsuddannelse, når man fordeler gruppen efter deres forældres højeste uddannelse.
Der er dog
Dette er en stigning på over 6 procentpoint sammenlignet med 2012, hvor ca. 62 pct. havde gennemført en ungdomsuddannelse.