Kronik

At vakle mellem at hænge i eller tjekke ud

Unge vakler ofte mellem ”at hænge i” eller ”tjekke ud” på en uddannelse. Så hvordan kan man som FGU-lærer og -vejleder bedre træne sit få øje for, hvornår, hvorfor og hvordan den unge træffer den ene eller anden beslutning? Det har Kristina Mariager-Anderson, lektor og projektleder for ”At blive på sporet” om EUD- og VUC-elevers grunde til frafald, sammen med Susanne Gotlieb, der er ansat på projektet, Bjarne Wahlgren, professor, og Vibe Aarkrog, lektor, skrevet om i denne kronik.

Fælles for mange unge, der er tilmeldt Den Forberedende Grunduddannelse (FGU), er, at de ikke har fundet den lige vej fra grundskolen og ind i ungdomsuddannelserne eller på arbejdsmarkedet. I aktionsforskningsprojektet ”At blive på sporet” (Mariager-Anderson et al. 2020) har vi set nærmere på, hvorfor unge mellem 18 og 25 falder fra erhvervsuddannelser og VUC.

FGU eksisterede ikke i 2017-2019, hvor forskningsprojektet blev gennemført, men de VUC-kursister, som indgik i datamaterialet, var tilmeldt almen voksenuddannelsesforløb (AVU) på 9. eller 10. klasseniveau på VUC. Og selvom der er sket et skift med den nye FGU-ordning, mener vi, at unges udfordringer med at tage beslutninger stadig er de samme. Unge vakler ofte mellem ”at hænge i” eller ”tjekke ud” på en uddannelse, og sammen med lærere og vejledere på skolerne har vi udforsket, hvilke forhold der har betydning for de unges beslutning.

Der findes ikke enkle forklaringer på unges frafald.
Kristina Mariager-Anderson, Susanne Gotlieb, Bjarne Wahlgren og Vibe Aarkrog
Henholdsvis Lektor og projektleder, projekt-medarbejder, professor og lektor

Her præsenterer vi vaklebegrebet. Det skal opfattes som en metafor for den usikkerhed, mange elever kan være i. Men det kan samtidig bruges som et praksisorienteret værktøj til, at vejledere/lærere/ledelse får øje på de forhold, som har betydning for elevernes liv og trivsel. Vi præsenterer her centrale fund fra projektet og giver eksempler på, hvordan de faggrupper, som er tæt på de unge, kan udvikle tiltag, der kan støtte eleverne, når de vakler.

Der findes ikke enkle forklaringer på unges frafald. Vores håb er at kunne bidrage til forståelse af, hvor komplekse de unges valgprocesser er, og inspirere til yderligere udvikling af bæredygtige strategier og metoder, der kan fastholde eleverne i FGU.

Frafald i lyset af vaklebegrebet

Lessard et al. (2007) benytter begrebet vaklen (på engelsk ‘teetering’) til at beskrive, hvordan frafaldstruede elever ofte ikke er i balance under deres uddannelsesrejser. Baseret på 80 interviews med canadiske gymnasiedropouts viser Lessard et al., at der er kræfter, som på en gang både fastholder og skubber eleverne væk fra skolen, og at disse kræfter bidrager til en slags tovtrækning mellem kontekster i og uden for skolen. Lessard et al. kalder dem forlængelses- og afbrydelsesstrategier, som den unge benytter, når han/hun vakler i sin beslutning om at blive eller stoppe.

Strategierne benyttes i den midterste af de tre faser, som Lessard et al. beskriver, at en frafaldsproces består af. Første fase ”at sætte scenen” betegner det, eleverne har med sig, når de starter på en uddannelse, for eksempel familieforhold, helbred og kognitive dispositioner, som er med til at forme uddannelsesrejsen. Anden fase, ”vaklefasen”, beskrives som er processuel kategori, hvor eleven vakler mellem at forlænge eller afbryde et uddannelsesforløb. Tredje fase, ”at afslutte rejsen”, angiver det tidspunkt, hvor eleven forlader skolen (gradvist eller pludseligt).

Skal kunne se en mening

Man kan illustrere vakleprocessen med en bjergtop, hvor eleven det ene øjeblik vakler til den ene side og anvender strategier i et forsøg på at (holde ud at) blive og dermed forlænge uddannelsesrejsen, og i det næste øjeblik vakler til den anden side og tænker på at afbryde uddannelsen. 

Noget af det, der kan have betydning for, at eleven ønsker at forlænge uddannelsesforløbet, kan være at se mening med det, der sker i skolen og i fagene i forhold til personlige udvikling eller uddannelsesønske; at eleven føler sig accepteret og velkommen på skolen og/eller i klassen. Muligvis er eleven forsigtig og ønsker ikke at sige noget i klassen for ikke at blamere sig fagligt eller socialt, og eleven bliver i overført forstand usynlig, selvom han/hun er fysisk til stede. 

Når eleven til gengæld vakler mod afbrydelse, kan en strategi være at indlede skænderier eller at vende skolen ryggen, typisk ved at lade være med at møde og få meget fravær. Det betyder så, at eleven ikke får etableret tætte relationer til hverken andre elever eller lærere og derved heller ikke opnår en følelses af at høre til.

Vaklebegrebet hjælper os med at fokusere på processen og ikke elevens endelige beslutning om at ”hænge i eller tjekke ud”.
Kristina Mariager-Anderson, Susanne Gotlieb, Bjarne Wahlgren og Vibe Aarkrog

Vaklebegrebet hjælper os med at fokusere på processen og ikke elevens endelige beslutning om at ”hænge i eller tjekke ud”. Det belyser valgprocessens kompleksitet og hvordan forskellige unges overvejelser enten kolliderer eller interagerer i beslutningsprocessen om at blive eller stoppe på uddannelsen.

Vejlederen/læreren kan lægge mærke til bestemte tegn i arbejdet med at styrke elevens beslutningskompetence i deres valgproces. At se og forsøge at begribe elevers vakleprocesser som betinget af henholdsvis forlængelses- eller afbrydelsesstrategier kan være en måde, hvor såvel elever som lærere kan blive klogere på processen på, hvordan den enkelte elev navigerer og håndterer sin skolegang og på, hvordan skole/lærerteam/vejlederteam på FGU kan støtte netop disse elever i deres uddannelses- og afklaringsforløb.

Hvordan ser det ud, når elever vakler?

Med inspiration fra Lessard et al. (2007) har vi analyseret elevernes interview og her identificeret centrale forlængelses- og afbrydelsesstrategier.

I vores analyse blev det tydeligt, at den samme strategi – vakletemaet – oftest kan udtrykkes med både et positivt og et negativt fortegn. Eksempelvis har vi (identificeret) forlængelsesstrategien: ”At få styrke via positive relationer til lærer/vejleder” over for afbrydelsesstrategien ”At føle sig alene uden nogen relationer eller støtte fra lærer/vejleder”. Når en elev finder støtte hos sin lærer, kan oplevelsen således få betydning for, at elever ikke afbryder deres uddannelse og omvendt.

Selvom strategierne kan opfattes som opdelte og ikke som ét fælles parameter, mener vi, at metoden kan bidrage med to væsentlige ting. For det første kan den illustrere selve processen at vakle, og for det andet synliggøre, hvordan vaklen og tilhørende strategier kan italesættes og dermed arbejdes med systematisk.

Mest fokus på afbrydelse

I elevernes interviewmateriale fandt vi en tydelig overvægt af udtryk for fastholdelsesstrategier, helt nøjagtigt 45 mod 23 udtryk for afbrydelsesstrategier. Til sammenligning synes vejleder og uddannelseskonsulenten i deres interview oftest at have øje for elevernes afbrydelsesstrategier. Samtidig med de tydeligt forskellige perspektiver ser vi også sammenfald i udtalelserne, der giver en grobund for at tolke hvilke afbrydelse- og fastholdelsesstrategier, der har størst betydning for de unge.

Styrke gennem positive relationer

Vaklestrategierne FS1 og AS1 handler om den betydning, eleven tillægger at blive lagt mærke til og blive værdsat af en betydningsfuld voksen (en lærer, en vejleder). Såvel international som national forskning (Niemic & Ryan 2009; Ågard 2013) fokuseret på unges motivation for at gå i skole peger på, at relationen til en lærer eller vejleder kan være afgørende for, om eleven vælger at ”hænge i” eller ”tjekke ud”. 

Når elever således oplever anerkendelse og (positiv) feedback fra en betydningsfuld voksen (en lærer eller vejleder), er det en væsentlig forlængelsesfaktor, der gør, at eleven tror, at han/hun kan gennemføre uddannelsen, mens det omvendt bliver en afbrydelsesstrategi, når behovet ikke opleves imødekommet (Mariager-Andersen, 2020 s. 12).

Vaklestrategierne handler også om elevens oplevelse af at høre til.
Kristina Mariager-Anderson, Susanne Gotlieb, Bjarne Wahlgren og Vibe Aarkrog

At høre til og være en del af fællesskabet

Vaklestrategierne FS2 og AS2 handler også om elevens oplevelse af at høre til, men i dette strategipar er fokus på betydningen af den enkelte elevs oplevelse af tilhørsforhold til sin klasse og fællesskabet heri. 

Forskning i processer før, under og efter, at unge dropper ud af en ungdomsuddannelse, peger på, at institutionens tilrettelæggelse af undervisningen, de institutionelle strukturer og det generelle læringsmiljø har stor betydning for udviklingen af faglige kompetencer, uanset hvilken uddannelse, den unge er i færd med (Riviére 2009, Tinto 1993/2012). 

Hvis skolen ikke tager hensyn til det, kan mødet mellem den unge og uddannelsesstedet resultere i en uoverensstemmelse mellem den unges forventninger og realisering af sin egen selvopfattelse. Og hvis uoverensstemmelsen fortsætter, kan det resultere i, at den unge ikke føler, at han/hun hører til på uddannelsesstedet.

Når skoler udvikler studiemiljøer med fokus på social tryghed, har det vist sig at understøtte elevernes ønske og mål om at færdiggøre uddannelsen (Mariager-Anderson, 2020, s. 11).

Mål og mening med/i uddannelse

Vaklestrategierne FS3 og AS3 handler om at kunne se mening med det, man er i gang med, det vil sige formålet med at gå på uddannelsen. Mange af de elever, der beskriver, at en uddannelse er nødvendig for at få et godt job, benytter denne motivation til at holde ud, når de oplever modgang eller udfordringer i skolen. 

Når elevens vaklen peger mod afbrydelse, har det ofte at gøre med at føle sig placeret på uddannelsen af andre. En del elever går på uddannelse af økonomiske grunde, eller fordi de ikke har andre alternativer. Begge situationer kan for eleven indebære en oplevelse af manglende selvbestemmelse, valgfrihed og kontrol over egne handlinger og ikke mindst meningsfuldhed i de valg, der træffes (for dem). 

Meget forskning peger netop på, at motivationen for deltagelse i for eksempel uddannelse falder, hvis man føler sig styret eller kontrolleret udefra, mens motivationen omvendt stiger, når man oplever at se mening med sine handlinger (Mariager-Anderson, 2020, p. 16, Ryan & Deci 2017).

At mestre skolen

Vaklestrategierne FS4 og AS4 handler om at tro på sig selv og sin faglige formåen. Bandura (1982, 1997) kalder de antagelser, individet har om sig selv og sin formåen self-efficacy, og han beskriver, at det er tillært gennem social læring og erfaring. 

Det indebærer, at individets evner ikke er statiske, men derimod dynamiske og kan udvikles livslangt, hvis man får muligheder for det. Vi kan have evnen til at handle, men vi gør det ikke, hvis vi ikke tror på os selv og på, at vi kan lykkes med handlingen. Man kan både have en høj grad af (uddannelses-)self-efficacy (‘Jeg klarer det. Jeg er god nok!’) og lav self-efficacy (‘Det er fagligt svært og uoverskueligt for mig!’). Individer med høj self-efficacy tilskriver manglende succes, at de ikke har anstrengt sig nok, mens individer med lav self-efficacy tilskriver det med, at de ikke har evnerne.

Ifølge Bandura (1997) spiller self-efficacy derfor en vigtig og undervurderet rolle i frafaldsforskning, fordi den har indflydelse på elevens opfattelse af egne muligheder, fastholdelse af interesser for studiet og for udholdenhed. I projektet ”At blive på sporet” viste resultaterne også en sammenhæng mellem socialt tilhørsforhold og den faglige self-efficacy, samt at dette havde betydning for den unges målorientering i forhold til at gennemføre uddannelsen (Mariager-Anderson, 2020 s. 11-12).

Fire eksempler på vaklen

I det følgende vil vi udfolde de fastholdelses- og afbrydelsesstrategier, vi har beskrevet ovenfor. Vi vil illustrere strategierne med citater fra eleverne og vise nogle fællestræk i de unges måder at navigere på i deres uddannelsesrejse. Dermed håber vi at kunne bidrage med forståelse af, hvor komplekst feltet er. De unges udsagn vil blive perspektiveret med udsagn fra en FGU-uddannelseskonsulent og en FGU-vejleder.

Vores hensigt er at bidrage til, at skoler/lærer- og vejlederteams på FGU kan genkende disse mønstre hos egne elever og benytte dem som opmærksomhedspunkter i forhold til at støtte eleverne i deres uddannelses- og afklaringsforløb.

Hvad kan denne viden bidrage til?

Vaklebegrebet er i den ovenstående analyse brugt som et perspektiv til at få øje på de forskellige og ofte modstridende faktorer, som kan have indflydelse på de unges beslutning. De fire vaklestrategier, som er beskrevet, er de mest karakteristiske for den gruppe af VUC’s AVU-elever, der gennem deres ugentlige surveysvar har givet udtryk for at vakle i forhold til, om de skulle ’hænge i eller droppe ud’ af det uddannelsesforløb, de var i gang med. I vores interview med en FGU-uddannelseskonsulent og en FGU–vejleder fortæller de samstemmende om oplevelser af, at de samme vaklestrategier bliver brugt af mange af de elever, der i dag går på FGU’s AGU-linje. På baggrund af de fællestræk, der tilsyneladende ses i henholdsvis AVU- og AGU-elevers måder at navigere i deres skolegang/uddannelsesrejse, håber vi på, at de opmærksomhedspunkter, som vores analyse af både elev- og skoleperspektiver har givet, kan bidrage til, at FGU-skolerne, vejledere og lærere, kan støtte netop disse elever i deres uddannelses- og afklaringsforløb.

Dette indlæg er udtryk for skribentens egen holdning.

Debatindlæg og kronikker kan sendes til blad@uddannelsesforbundet.dk

Læs mere om, hvordan du sender debatindlæg eller kronikker her

Dato
Af
Kristina Mariager-Anderson, Susanne Gotlieb, Bjarne Wahlgren og Vibe Aarkrog