Er EUD for unge med autisme?
Mennesker med ASF har ofte en anden funktionsmåde. Det betyder et større fokus på detaljer på bekostning af et helhedsfokus, og at mennesker med ASF kan have svært ved at abstrahere fra sensoriske impulser – de kan afstedkomme en følelse af stress og kaos.
Jeg har interviewet syv elever med ASF i et forskningsprojekt, og de peger alle på sensoriske forstyrrelser som et element, der påvirker dem i deres daglige aktiviteter.
Ofte beskriver de, at sensoriske forstyrrelser afbryder dem i deres aktiviteter og gør det besværligt at holde fokus på opgaven. Der er dog stor forskel på, hvilke sensoriske impulser, der påvirker den enkelte, og hvor meget vedkommende bliver påvirket.
Med udgangspunkt i elevernes oplevelser virker det alligevel nødvendigt at begrænse disse forstyrrelser på både uddannelsesstedet og i praktikvirksomheden for at nedsætte elevens angst og stress, der ellers kan medføre sygemeldinger eller udmeldelser af uddannelsen.
Lige så forskellige som alle andre
I min undersøgelse beretter eleverne om mange forskellige elementer, som påvirker deres sensoriske processering. Det kan være rod på lageret (visuelle forstyrrelser), snak fra medstuderende/kolleger (auditive forstyrrelser), andres lugtende madpakker (olfaktoriske forstyrrelser) eller udluftning under undervisning (taktile forstyrrelser). Nogle af disse elementer kan relativt nemt ændres til fordel for eleverne med ASF. Dermed kan han eller hun bruge sin energi på uddannelsesaktiviteter i stedet for at forsøge at lukke forstyrrelserne ude. Det kan medvirke til, at elevens deltagelse i uddannelsesaktiviteter forbedres kvalitativt.
Elever med ASF er lige så forskellige som alle andre, og derfor er det vigtigt at tilpasse omgivelserne til den enkelte elevs behov. Det sker lettest ved at spørge de enkelte elever, hvilke sensoriske impulser netop han eller hun påvirkes af, så man bedre kan målrette en indsats.
For undervisere uden tilknytning til eleven kan det virke, som om eleven fungerer fint, men det bør ikke stoppe en eventuel samtale. For elever med ASF reagerer typisk anderledes på stress end mennesker med ”typisk” udvikling. Ofte kan stress vise sig i form af ændret toneleje og kropssprog, men for mennesker med ASF er denne stress ofte ikke synlig for andre. Den er i stedet en indre kaotisk tilstand, som først kommer til syne for andre, når den når et kritisk punkt. Ofte vil eleven end ikke vise sin stress eller angst på uddannelsen, men i hjemmet.
Det er derfor vigtigt, man ikke blot antager, at alt er fint, fordi der ikke er nogen reaktioner. Elever med ASF har et ønske om ikke at skille sig negativt ud og holder derfor ofte deres frustrationer for dem selv.
Underviseren skal tage initiativet
En anden problematik, som eleverne beskriver, er besværet ved at fortælle om deres udfordringer til deres undervisere, hvis de ikke har en tæt relation.
Årsagen kan være elevernes iboende frygt for at skille sig for meget ud, eller at underviseren skal dømme eleven på baggrund af diagnosen. Derfor er det vigtigt, at det er underviseren, der tager initiativet til at prøve at forstå elevens udfordringer. På den måde bliver dialogen et redskab, som er med til at skabe forståelse for elevens udfordringer – og hvordan diagnosen påvirker netop denne elev i netop denne kontekst.
en samtidig er underviserens nysgerrighed og undersøgende dialog med til at bygge en tættere relation til eleven op, der kan gøre det lettere for eleven at initiere en samtale en anden gang.
Har du spørgsmål eller kommentarer til kronikken, kan Kasper Stenbæk Larsen kontaktes på stenbaek@hotmail.dk eller LinkedIn (http://linkedin.com/in/kasper-stenbæk-larsen-b498321a6)
Studiemiljøet kan også have en stærk indflydelse på, om eleven er åben om sine udfordringer. Er der på uddannelsen eller praktikpladsen en generel plads til forskelligheder og forskellige måder at deltage på, bliver det lettere for elever med ASF også at være åbne om deres udfordringer.
Mange elever med ASF har været udsat for mobning gennem deres liv, og derfor holder de hellere deres udfordringer og frustrationer for sig selv, hvis der er en mulighed for, at andre vil dømme dem. Studiemiljøet kan altså være med til at påvirke elevens stress og angst og herved elevens deltagelse i faglige og sociale aktiviteter.
Ligeledes kan elever med ASF bruge meget energi på at skulle opføre sig ”normalt” – og det er energi, som ellers kunne være brugt mere hensigtsmæssigt.
Opbygningen af EUD kan være en barriere
Mange skift mellem undervisere kan medføre, at eleven har svært ved at opnå en god relation til underviseren. I disse skift kan vigtige informationer om elevens udfordringer samt hensyn eller tilpasninger i undervisning gå tabt, og eleven vil derfor stå tilbage med ansvaret alene. Det kan være et uoverskueligt ansvar, som kan medføre ekstra stress og angst. Det anbefales derfor, at elever med særlige udfordringer bliver tilknyttet en fast kontaktlærer, eller at der er klasselærerfunktion.
Skal det for alvor lykkes at inkludere elever med ASF på erhvervsuddannelserne, må man forvente at skulle tilpasse uddannelsen til elevens kompetencer og behov – for eksempel ved at eleven tager uddannelsen på nedsat tid. Herved får eleven større mulighed for at være med i aktiviteter på lige fod med andre elever og fordybe sig både fagligt og socialt.
Det kan være svært at tilpasse uddannelsen til den enkelte elevs behov inden for rammerne af Erhvervsuddannelsesloven. Den giver kun i begrænset omfang fleksible vilkår til det. Dermed kan loven altså medvirke til at fastholde elever med ASF i en marginal position, fordi den ikke tillader fleksibilitet. Der kan derfor være behov for en ændring i lovgivningen, så de professionelle på erhvervsuddannelserne i højere grad kan tage beslutninger ud fra den enkelte elevs behov.
Dette indlæg er udtryk for skribentens egen holdning.
Debatindlæg og kronikker kan sendes til blad@uddannelsesforbundet.dk
Læs mere om, hvordan du sender debatindlæg eller kronikker her
