Når gode mennesker handler ondt - mulige løsninger på et vildt problem
Citatet gengives i denne udvidede udgave med undertitlen ’Mulige løsninger på et vildt problem’. Så er scenen sat for opgør med berøringsangst og benægtelse af tidligere tabuer. Fokus er på “hvad det er, der går galt, når mennesker bliver forråede, hvordan vi håndterer det (…) og hvad vi kan gøre for at forhindre, at det sker”.
Bogen henvender sig både til medarbejdere, ledere og politikere, men kan med stort udbytte også læses og diskuteres af klienter, patienter, pårørende, der er blevet udsat for forråelse af deres professionelle kontakter.
Nødvendigheden af igen/stadigvæk at sætte ’forråelse’ højt på dagsordenen bliver stadig mere aktuel på trods af øget demokratisering i samfundet. For når besparelser og accelereret arbejdstempo presser menneskelige (natur-)ressourcer, ”stiger risikoen for, at vi griber til forråelse som en strategi til håndtering af afmagtsfølelser”, hedder det i bogens indledning.
Desværre har forfatteren Dorthe Birkmose ikke manglet empirisk stof til at formidle cases, erfaringer og indsamlet viden om temaet. Til orientering og illustration af, hvor og hvor stærkt disse forhold breder sig i mere eller mindre almindeligt kendte sammenhænge, kan ses alene af ud fra kapiteloverskrifterne i bogen. Blandt andet:
- Det ondes eksistens
- Forråelse er en mestringsstrategi og
- Hvad skal der til for at et menneske kan gøre et andet menneske ondt?
Forfatteren fremlægger en solid og troværdig model til bedre at forstå og løse problemer med forråelse. På side 243 gengives en afgørende pointe: “… Når jeg viser min forråelse, har jeg ikke brug for ukritisk samtykke, tavshed eller skældud. (Men)… at min samtalepartner påpeger det problematiske ved min adfærd og samtidig ubetinget accepterer mit psykiske slid … i en forrået kultur. … Formålet er at få stoppet krænkelserne”.
I medier og i den offentlige og private diskussion synes der at være både erfaring og forståelse af begreber som ’at gå ned med stress’, ’grænseoverskridende oplevelser’, ’mistrivsel og mobning’ og for eksempel ’den lille mand mod systemet’. Fælles for dem er, at nogen har gjort noget mod andre, som der ikke har været enighed om. Magt er blevet brugt og misbrugt, og mennesker har følt sig afmægtige.
Forråelsen dukker også op i politik og lovgivning, skriver forfatteren på side 35. Grundlaget er en fundamental mistro til borgeren (og medarbejderne) og derfor ”fuld af bestemmelser om trusler og afstraffelser”. Tydeligt især i loven om beskæftigelse og integration. Også psykiatrien og handicapområdet er blevet beskåret og udsultet i mange år. Og det har kun været muligt, ”fordi politikere har gjort sig hårde og ligeglade med konsekvenserne af at udpine de menneskelige ressourcer” (side 35).
Magtens rum har i historiens løb haft forskellige udtryk. Træhesten og spanskrøret er skrottet, men da det blev brugt, var det helt i overensstemmelse med lovens ord.
Det samfundslag, der til enhver tid har uddannet og erfaret sig til at udføre lovens hensigt og forsøg på regulering af adfærden, har været drevet frem af ønsket om at yde hjælp og omsorg.
Alligevel er det en almen erfaring for både medarbejdere, klienter og pårørende, at det ikke altid går uden omkostninger. En markant tråd i bogen er, at Opgaven bliver løst, men ikke problemet.
Trods denne barske virkelighed er forfatteren og resultaterne også fulde af håb. For hvis vi tør tage fat om problemerne og drøfte dem med hinanden, ”åbner der sig en mulighed for at vi sammen kan løse problemerne” (side 54).
’Når gode mennesker handler ondt’ er en bog, der side efter side beriger og udfordrer sin læser. Den er ganske enkelt svær at lægge fra sig. Teksten er aldeles klar, overskuelig, og hvert et ord virker vedkommende.