Lærere skal ikke være eksperter i AI for at bruge det
Hvorfor står Morten Walsted og underviser elever i afsætning på en mørk, tung torsdag morgen, når læreren oplever, at der er så stor efterspørgsel på hans ekspertise i brugen af AI fra mange andre steder?
Fordi:
- Det duer ikke, hvis jeg bare tager rundt og taler om teknikken og implementeringen af AI. Jeg skal kunne finde ud af det i hverdagen. Og den bedste læring, du kan få, er at undervise nogen i et emne. Det er her, du får den dybeste forståelse, siger Morten Walsted, som udover at være lærer kalder sig for AI intraprenør. Det er en entreprenør, som arbejder innovativt inden for en eksisterende organisation
Han underviser derfor stadig to hold i syv timer om ugen på Nordsjællands Erhvervs- og gymnasieuddannelser, NEG i Holbæk og står nu altså denne torsdag med livlige fagter og forsøger at aktivere de 16 elever om OT-opstillinger, PESTEL, SWOT-analyser og ekstern konkurrencesituation for virksomheder.
Det tager to minutter
Morten Walsted gennemgår sin opgave for eleverne, mens han driller dem med deres ”mandagsstemning”. Opgaven indeholder blandt andet et skema over de læringsmål, eleverne skal opnå i hans undervisning i afsætning, samt de fem niveauer, der viser dem hvor i processen, de befinder sig på vej mod målet.
Men det er ikke ham selv, der har sat det meget overskuelige evalueringsskema op. Han har fodret sin chatbot med de nødvendige instruktioner, og bedt den gøre det.
- Det kan tage en krig for en lærer at lave sådan et skema, men den gør det på to minutter, forklarer han og tilføjer, at han selvfølgelig tjekker det efter.
Og, pointerer han, det kan selvfølgelig tage længere tid for en lærer, der endnu ikke er helt fortrolig med at give instruktioner til chatten – eller prompte, som det hedder:
- Men man skal altså ikke være superekspert og tage en masse kurser for at lave de her ting. Man skal i princippet bare kunne tale et ganske almindeligt sprog og udtrykke sine ønsker og behov til den – og være klar over, at den aldrig laver det hele selv!
Det tredje ben i strategien
NEG har vedtaget, at AI skal være det tredje ben i skolens strategi. Det blev meddelt i august, hvor alle ansatte – undervisere, administration og ledelse – var til et kick off-møde for at høre om forløbet og planerne for det. Her fik de samme basisinformation om AI, som Walsted nu også deler med andre på møder, webinarer og foredrag. Siden er der fulgt op med flere møder på skolen, og på hjemmesiden ligger nu forskellige prompts, som lærerne har udviklet og bruger i deres hverdag, ligesom Morten Walsted kommer ud på afdelinger, hvor lærere vil bruge det i fagene.
- Nu er der mange her, der har kastet sig over det og eksperimenterer med billeder, lyd, film – alle slags. Og med den her teknologi går det kun én vej: Den bliver bedre og bedre, siger Morten Walsted og fortæller, at kvaliteten af billeder for eksempel er gået fra at ligne en børnetegning, til at være i superopløsning.
- Denne fjerde industrielle revolution går bare stærkere end noget, vi har set nogensinde før, understreger han.
Det fortæller han også om mange andre steder. Udover at undervise og være konsulent på egen skole – deraf titlen intraprenør – arbejder Morten Walsted også med vidensdeling og uddannelse eksternt. Han bliver lejet flittigt ud for at vise andre, hvordan de arbejder med AI på NEG. Rygtet har spredt sig, som han siger.
Læreren skal udstikke rammerne
Tilbage til torsdagslektionen, hvor Morten Walsted fortsætter med at gennemgå opgaven for eleverne. De kan få hjælp af AI undervejs i deres opgave og han giver dem den instruktion – eller prompt – som de skal bruge til at instruere AI, når – eller hvis – de vil have evaluerings- og procesfeedback, for det er frivilligt.
Prompt:
”Jeg arbejder på min opgave i Afsætning B om at afdække en virksomheds eksterne situation. Jeg vil gerne have pædagogisk feedback, der hjælper mig til at forstå og dokumentere min analyseproces. Feedbacken skal være i tråd med fagets læsemål (…) samt dokumentere mine valg i opstillingen. Kan du hjælpe mig og se på, hvor jeg er i processen, og hvad jeg kan forbedre – uden at give mig direkte svar på opgaven”.
Sådan kommer du i gang med at bruge AI
- Leg med det: Det handler om at prøve sig frem. Er du interesseret i et værktøj, så prøv det af. Du behøver ikke den betalte version af ChatGPT for at komme i gang. ChatGPT 3 er ganske fin at starte med. Man kan også bruge Googles Bard chatbot. Hvis du vil lave illustrationer eller billeder, kan du komme gratis i gang på bing.com/create.
- Opsøg tips og råd: Lige nu findes der masser af kurser, webinarer og oplæg om AI i undervisningssektoren. Hold dig opdateret og søg den information, du kan komme i nærheden af. Området udvikler sig i en rasende fart.
- Brug AI-værktøjer klogt: Husk på, at det er en maskine, du har med at gøre. Vær derfor altid kritisk over for det resultat den spytter ud og sørg for at klæde den på til at hjælpe. Hvis du for eksempel bruger en chatbot som ChatGPT er det vigtigt med gode instruktioner – det man også kalder at prompte. Jo bedre et prompt, du giver maskinen, des bedre svar får du igen.
Chatbot’en har brug for at kende din kontekst. For eksempel hvor arbejder du, hvem underviser du og i hvad. Giv de nødvendige baggrundsfakta sammen med den opgave, du ønsker løst. Du skal blot skrive til den i et almindeligt sprog og udtrykke dine ønsker og behov. Og ja, den forstår dansk.
Herunder kan du se et eksempel på et prompt, som Morten Walsted har lavet til sine elever i afsætning på EUX. Teksten kan eleverne selv lægge ind i chatbotten, hvis de ønsker feedback undervejs. I promptet er spørgerens rolle, baggrund og kontekst, opgaven og præcisering af for eksempel begrænsninger beskrevet. Hvis man ønskede svaret beskrevet i en bestemt tone, kunne man også sagtens have bedt om det.
Eksempel på et prompt:
”Jeg er elev på merkantil EUX og arbejder på min opgave i Afsætning B. Jeg arbejder med en opgave i Afsætning B og skal afdække en virksomheds eksterne situation. Jeg vil gerne have pædagogisk feedback, der hjælper mig til at forstå og dokumentere min analyseproces. Feedbacken skal være i tråd med fagets læsemål (kapitlets læsemål indsættes) samt dokumentere mine valg i opstillingen. Kan du hjælpe mig til at se på, hvor jeg er i processen, og hvad jeg kan forbedre – uden at give mig direkte svar på opgaven.
Råd fra Morten Walsted
Lægger eleverne denne instruktion ind i chatbotten og derefter deres opgaver, giver den feedback efter det evalueringsskema, han har fodret den med.
- I må også gerne bruge AI i jeres research om de virksomheder, I skal lave opgaven om. Men I skal huske at tjekke jeres kilder, siger han til eleverne. For han har forklaret dem, at chatbotten altid vil forsøge at hjælpe – også selv om den ikke har de korrekte oplysninger. Så finder den selv på nogen. Hvis eleverne derfor bruger AI til at få hjælp til opgaven, skal de altid give Morten hele samtalen med den eller et screenshot.
Mere kvalitet på mindre tid
Morten Walsteds oplevelse i praksis er ikke, at han sparer tid ved at arbejde med ChatGPT, men til gengæld oplever han, at hans kvalitet forøges kraftigt med det samme tidsforbrug.
- Når først du begynder at producere, stiger din kvalitet. AI sætter dig i stand til at accelerere fra sekund ét i det, du producerer. Og det betyder, at du måske kan lave 80 procent af kvaliteten på den tid, hvor du normalt ville kunne nå at lave 50 procent, forklarer han.
Det giver efter hans mening bedre læring og bedre uddannelser – ja, bonus hele vejen rundt.
- I uddannelsesverdenen ser jeg det som en kæmpehjælp på mange niveauer.
Morten Walsted ser også tid og kvalitet i et andet forhold. Han har for eksempel flyttet al sin undervisning ind på Teams, der virker som en platform. Her har alle elever en chat, hvor de kan skrive til ham. Og her har alle et dokument, som de skriver deres opgaver ind på. Dermed kan han både se, hvor langt de er kommet, og de kan altid spørge ham til råds:
- Det betyder, at jeg ikke behøver rende rundt til gruppelokaler, som de er sendt ud i – og det kan jeg heller ikke nå med så mange elever, siger han.
Tre pointer
- Der kan være en stor risiko ved, at vi udvikler et a- og b-hold i forhold til de elever, der bruger AI, og dem, der ikke gør. Det er ofte de dygtigste elever, der tager teknologien til sig, mens de mindre stærke kan have svært ved at overskue, at der er en ting mere, de skal lære. Vi skal italesætte AI i klasselokalet og uddanne dem i det – ellers skaber vi et kæmpe skel. Der bør også indføres et obligatorisk grundfag i folkeskolen, der hedder teknologiforståelse, for man skal ikke kunne fravælge at blive digitalt kompetent.
- Vi skal også undgå at lave et a- og b-hold blandt lærerne. Det må være et ledelsesansvar eller tillidsrepræsentanterne, der sammen med deres samarbejdsudvalg laver en plan for at bruge AI. Det er fint, at man som lærer vælger det helt fra, hvis man har prøvet det. Men det u-informerede valg er fjenden i det her. At man tager nogle valg på baggrund af noget, man ikke ved noget om eller har prøvet.
- Som et led i NEGs AI-strategi har alle ansatte på NEG fået tilbud om den betalte version af GhatGPT. Men det er ikke nødvendigt på alle andre skoler, for at man kan komme i gang. Man kan sagtens bruge mange af de gode, gratis tjenester.
En anden tidsforståelse
Walsted ærgrer sig over, at flere skoler ikke også har taget det til sig. For ved at løfte det op på strategi-niveau, som på NEG, bliver det en af de ting, man fokuserer på i organisationen. Andre steder er AI stadig noget, som nogle få ildsjæle arbejder med i klasselokalerne:
- Jeg mener, vi er nødt til at uddanne vores unge mennesker i fremtidens værktøjer og implementere det nu. Det er fint nok at vente på test og best practice, men det går lidt for stærkt til det denne gang. Derfor er vi nødt til at have en anden tidsforståelse: Mens systemer førhen blev bygget over nogle år, sker udviklingen nu i løbet af måneder, uger eller dage.
- Mit vigtigste hovedbudskab er, at dét ikke at tage stilling til AI også er at tage stilling. Du må gerne som underviser sige nej eller lade være at bruge det. Men du skal gøre det på et oplyst grundlag, understreger Morten Walsted.
Samspillet kan ikke erstattes
Men skal man være bange som lærer for, om man bliver overflødig med AI?
- AI kan ikke selv lave sådan en opgave, som du har set her. Den skal hjælpes og kan ikke uden os. Så AI er der for at styrke – ikke erstatte – vores kompetencer.
- Samspillet med klassekammerater eller læreren kan ikke erstattes. Og det er svært at have det samspil med AI. Den laver fejl, hver gang du ikke er omhyggelig med at instruere den, eller den performer kun 80 procent af det, du forventer. Og hvis du sidder med mig som vejleder, skulle jeg gerne performe lidt bedre. Så nej, jobbene vil ikke blive erstattet, men der vil være nogle funktioner, der bliver erstattet – og mange, der bliver forstærket.
Eleverne skal kunne mestre
Hvor ser du de største risici ved at bruge AI i undervisningsverdenen?
… Her bliver den ellers speedsnakkende og begejstrede Morten Walsted for en gangs skyld tavs. Så mumler han et Åh, det er sgu svært:
- Min iværksætterhjerne siger nok, at risikoen er, hvis vi ignorerer den. Hvis man vil bruge den og finde ud af, hvordan det kan implementeres i undervisningen, har jeg svært ved at se nogle bagsider ved det.
Så får han talt sig varm på bagsider – men ud fra en anden vinkel. For hvorfor har vi de sidste hundrede år evalueret og målt på, om eleven for eksempel kan alle de tyske remser udenad? Det behøver de ikke i dag med de værktøjer, de har, mener han.
- Jeg kunne godt tænke mig, at vi i stedet målte på mestring og proces – og forståelsen af det. Og med mestring mener jeg, at det handler om, at man kan anvende det, man har lært. Det kan godt være, at du har en klæbehjerne og kan huske alle bogstaver, men hvad nytter det, hvis du ikke kan sætte bogstaverne sammen?
