Nu mangler der sproglærere til de ukrainske flygtninge
Det sker på en tragisk baggrund, men krigen i Ukraine har betydet en ilt-tilførsel til landets mange sprogcentre. De har ellers de seneste år måtte fyre lærere i takt med, at de syriske flygtninge, der ankom omkring 2015, er færdige med eller ikke længere har ret til danskuddannelse.
Når de ukrainske flygtninge får opholdstilladelse efter særloven fra 4. marts i år, bliver de ukrainske flygtninge en del af integrationsprogrammet. Og bliver de det og er over 18 år, skal de på sprogcentrene og have en danskuddannelse.
- Flere steder er der nærmest sket en fordobling i antallet af kursister. Så vi er i fuld gang med at ansætte lærere igen, siger formanden for De Danske Sprogcentre, Lars Nordborg.
Hvor mange voksne ukrainere, det handler om, bliver først opgjort senere, oplyses det i Udlændinge- og integrationsministeriet. Men af de 26.766 ukrainske flygtninge, der lige nu har fået opholdstilladelse, er 63 procent voksne. Det svarer til cirka 16.800, der kan være i målgruppen for et tilbud om en danskuddannelse, som passer til deres forudsætninger.
Kort om de tre niveauer for danskuddannelse
Når flygtninge eller andre udlændige skal begynde deres danskuddannelse, sker der en screening, så de placeres på det undervisningsniveau, som svarer bedst til deres forudsætninger og tidligere skolegang.
Danskuddannelse 1 er for kursister, som ikke kan læse og skrive på deres modersmål, samt latinske analfabeter, som ikke behersker et europæisk skriftsystem. Uddannelsen er opdelt i seks moduler, der hver afsluttes med en test, som skal bestås, før man kan gå videre. Man slutter med en prøve.
Danskuddannelse 2 er for kursister med en kort skole- og uddannelsesbaggrund fra hjemlandet. Uddannelsen er opdelt i seks moduler, der hver afsluttes med en test, som skal bestås, før man kan gå videre. Man slutter med en prøve.
Danskuddannelse 3 er for kursister med en mellemlang eller lang skole- og uddannelsesbaggrund. Det kan være erhvervsuddannelser, en gymnasieuddannelse eller en videregående uddannelse. Uddannelsen er opdelt i fem moduler, der hver afsluttes med en test. Man slutter med en prøve.
Vi mangler lærere
Når der opstår kriser ude i verden, og Danmark skal være med til at hjælpe, er det sprogcentrene, der står forrest. De er som en harmonika, der trækkes ind og ud efter kriser og krige i udlandet, forklarer Lars Nordborg. Og nu er den trukket helt ud igen med tilstrømningen af de ukrainske flygtninge efter nogle år, hvor den har været lukket tæt sammen på grund af færre flygtninge.
Det giver en bedre økonomi til skolerne og dermed mulighed for at oprette bedre hold og et bredere tilbud. Men det giver også nogle ”spændende” udfordringer, som Nordborg kalder det. For det er ikke til at få tilstrækkeligt med lærere, der er uddannet i at undervise voksne i dansk som andetsprog.
- Og i det her tilfælde skulle vi meget hurtigt bruge rigtig mange lærere. Det betyder, at vi nogle gange må tage lærere ind, som ikke er færdiguddannede sproglærere, siger Lars Nordborg.
Han henviser til, at der ifølge bekendtgørelsen på området som hovedregel skal ansættes lærere med uddannelsen i at undervise i dansk som andetsprog. Man kan dog godt blive ansat uden, hvis man tager uddannelsen i løbet af de første ansættelsesår.
Lars Nordborg mener dog, at det giver nogle fordele, at der er en del nyuddannede lærere, som derfor får kontakt til området. Hermed finder de ud af, hvor spændende et felt det er:
- Det vil sige, at vi på sigt også får et større udvalg af lærere at vælge imellem, siger han.
Især i de jyske kommuner
På Vestegnens Sprogcenter, hvor Lars Nordborg selv er forstander, har man fået omkring 400 ukrainske flygtninge. Og det på trods af, at man her dækker mange såkaldte nulkommuner. Det vil sige kommuner, der har mange flygtninge i forvejen og derfor ellers er friholdt fra at tage imod flere. Men det er primært i Jylland og de kommuner, der i forvejen har flygtninge, at de ukrainske flygtninge er kommet til.
Uddannelsesbladet har i mangel på et landsdækkende tal fra Udlændinge- og integrationsministeriet for, hvor mange der er i målgruppen for et tilbud om danskuddannelse, stukket en finger i ”den jyske muldjord” for at høre, hvor mange ukrainske kursister sprogcentrene her har fået, og om de har haft udfordringer med at skaffe uddannede lærere.
Kommer i integrationsprogrammet
I det øjeblik en ukrainsk flygtning søger om opholdstilladelse efter Særloven fra 4. marts i år, kommer vedkommende i integrationsprogrammet. Hvis man er på et turistvisum, er der ingen krav, ligesom man kan rejse ind og ud igen på et tre måneders turistvisum. I det øjeblik man gerne vil have en hjælp fra det danske samfund i form af en ydelse eller lignende, er man en del af integrationsloven og skal deltage i undervisningen i dansk som andetsprog.
Lille ansøgerfelt
Det overordnede billede fra fem af sprogskolerne i Midt- og Syddanmark er helt klart, at der er kommet rigtig mange ukrainske flygtninge. De har haft meget travlt med visitering og placering af dem på de rette uddannelser. Det har også været meget svært at tiltrække lærere med den specialiserede uddannelse i dansk som andetsprog til de stillinger, som derfor har været slået op. Og det selv om der de seneste år har været mange afskedigelser af kvalificerede lærere på grund af mangel på kursister og dårlig økonomi.
Eller – måske – netop derfor.
Et svar, der går igen, er nemlig, at det er en meget usikker branche med konstante ups and downs i fastansættelser og fyringer af lærere, og at det er et job, hvor fleksibiliteten strækkes til det yderste.
Så, som Jacob Gjelstrup, der er tillidsrepræsentant på Sprogcentret Holstebro, siger:
- Det kan godt være, at man har uddannelsen, men man gider ikke komme tilbage til et job, hvor man risikerer at blive fyret efter et år eller to.
På Sprogcentret Holstebro er der kommet 196 ukrainske kursister, hvilket svarer til cirka en fordobling. Der er blevet ansat tre nye lærere:
- Men det var et meget lille ansøgerfelt, vi fik, selv om vi slog flere stillinger op samtidig, siger han, men tilføjer, at de heldigvis fandt tre rigtig dygtige kandidater blandt ansøgerne – kun en af dem har uddannelsen:
- Blandt ansøgerne var der ganske få, der havde uddannelsen og erfaringen. Så vi har fået nye ansigter, men gode ansigter, siger han.
Er der nogen, der kender nogen?
Samme forklaring lyder fra Lasse Tranberg, der er tillidsrepræsentant på Sprogskolen Kolding. Her er efter Særloven kommet 111 ukrainske kursister, der er placeret på danskuddannelseshold. Og heldigvis, for det ville have været kritisk for sprogskolen, hvis de ikke havde fået de ukrainske flygtninge – selv for en by af Koldings størrelse.
- Så lige nu er det rigtig gode tider for os. Det kan jeg også se i mit eget netværk, hvor folk hele tiden spørger, om der er nogen, der kender nogen, der kan arbejde på det og det sprogcenter?
Kolding var selv hurtigt ude med at ansætte tre nye lærere. Og dem, man har ansat, har ikke uddannelsen i dansk som andetsprog, men det var de bedst kvalificerede, forklarer han.
En stor mundfuld
Sprogcenter Vejle har fået 280 ukrainske kursister. Det vil sige, at ukrainerne nu udgør 35 procent af kursisterne og er fordelt på de tre matrikler i Vejle, Fredericia og Give.
- Vi har haft et meget stort boom lige før og under sommerferien og nu. Lærerne har også undervist i sommerferien, da i-kursister ikke må holde ferie, så det har været en stor mundfuld for underviserne og visitatorerne. Og vi har måttet kalde ekstra lærere ind, fortæller Liselotte Egemar, der er tillidsrepræsentant på Sprogcenter Vejle.
Her har man ansat to nye lærere i faste stillinger. Når de slår stillinger op, er der mange kvalificerede ansøgere, men i de akutte situationer har det været meget svært at rekruttere lærere, der er uddannet i dansk som andetsprog – selv om der har været fyringer:
- Mange af dem, vi kontakter akut, er ofte i fast job. De er blevet fyret på et tidspunkt og har fundet andre veje at gå. Vi ved godt, det er et usikkert job, og det vil det altid være. Hvis ukrainerne flytter hjem igen, kan der være flere år, hvor der er stagnation eller nedgang, og så kommer der igen en krise eller krig. Det er da hårdt psykisk at være på en arbejdsplads med de vilkår, siger hun.
Turbulent tid
Sprogcenter Midt er en af de sprogskoler, der har været gennem en ”kæmpe omgang” de senere år, fortæller Dorit Ahler, der er tillidsrepræsentant for Sprogcenter Midt i Herning. Herning Kommune havde tidligere købt deres tilbud om danskundervisning hos Lær Dansk-skolerne, som lukkede ned på landsplan, og derfor stod skolen ”uden navngiven arbejdsgiver” i en periode:
- Og vi vidste ikke, hvad der skulle blive af os. Det fik vi styr på, da vi overgik til Sprogcenter Midt i maj sidste år, men det har været et turbulent år, hvor vi har måttet sige farvel til nogle gode kolleger, siger hun.
Alligevel har det også her været vanskeligt at få fat i på nogle af ”de gamle” lærere til de faste stillinger, selvom udviklingen er vendt. Herning, Ikast og Brande har modtaget 180 ukrainske kursister, siden særloven for de ukrainske flygtninge blev vedtaget. Dermed er der nu 230 ukrainske kursister. Blandt andet fordi nogle af dem er uden for den nye særlov og er her som arbejdstagere. Og det har betydet et stort boost for skolen, som har måttet oprette fem nye stillinger:
- Det har været svært at få kvalificeret arbejdskraft til stillingerne, siger Dorit Ahler, der mener, at en forklaring kan være, at det ikke er et 8-16-job.
Sprogcenter Midt i Herning er nu del af det større Sprogcenter Midt med skoler i Horsens og Skanderborg. Og i Horsens har man lørdags- og aftenhold, og i Herning og Skanderborg har man ”bare” aftenhold:
- Det vil sige, at man som ny medarbejder skal være klar til at give afkald på to aftener om ugen og på lørdage i Horsens. Og det er rigtig svært for mange, siger Dorit Ahler.
Efter ferien er det alligevel lykkedes at få fat på fem lærere. De har fået lærere, der har dansk som andetsprogsuddannelsen, men også lærere, som er villige til at tage uddannelsen, samt en person, som er uddannet inden for voksen- og efteruddannelsesområdet, hvilket hun er glad for.
Midlertidige ansættelser
Der har i dén grad også været tilstrømning til AOF Job og Dansk Sydjylland, oplyser Anja Nielsen, der er tillidsrepræsentant. De har modtaget godt 500 ukrainske flygtninge plus de 100 i ”pipelinen”, der er kommet henvisninger på, og hvor der endnu ikke er kommet papir på, oplyser hun.
Men her har det ikke været svært at få fat på lærere. De har indtil videre ansat cirka 14 nye – men i midlertidige stillinger, da kommunen trækker kursisterne ud af skolen til diverse projekter, ”hvor arbejde vejer mere end sprogskolen”, lyder meldingen fra hende. Men her har de fleste selv kontaktet skolen uopfordret for at blive ansat:
- Og alle har tidligere i deres karriere haft tilknytning til et sprogcenter, siger hun.
