Sådan kan du selv være med til at sikre den bedst mulige arbejdstid
Hvis de nye arbejdstidsaftaler skal leve op til sit fulde potentiale på de enkelte uddannelsessteder, er det afgørende, at du som lærer selv byder ind på samarbejdet med ledelsen, som de centrale aftaler lægger op til, understreger Uddannelsesforbundets formand.
Jens Bach
16. august 2021
Lærerne kan være med til at sikre, at de nye aftaler for deres arbejdstid, giver dem den bedst mulige balance mellem forberedelse og undervisning.
Sådan lyder opfordringen fra Uddannelsesforbundets formand, Hanne Pontoppidan.
Først og fremmest betyder det, at lærerne skal være obs på den opgaveoversigt, de skal have fem uger før deres normperiode begynder.
- Lærerne bør sikre, at opgaveoversigten rent faktisk giver de informationer, som man som lærer har brug for – altså om der er balance mellem opgaverne og den tid, der er sat af til opgaverne. Er der balance mellem forberedelse og undervisning på opgaveoversigten? Det skal den enkelte lærer holde øje med, pointerer Hanne Pontoppidan.
Opgaveoversigten
Lærerne får også ret til en drøftelse med ledelsen om opgaveoversigten. Og den bør lærerne ifølge forbundsformanden forberede sig på.
- Det er vigtigt, at man går mere kritisk til opgaveoversigten, end man har gjort tidligere, understreger hun.
Desuden skal lærerne holde øje med, at de rent faktisk bliver inviteret til en revurdering, hvis der kommer større ændringer i deres opgaver inden for en normperiode. Det har de krav på.
Skoleplanen
Det er dog ikke kun egne opgaver, lærerne får øget indsigt i og indflydelse på. De nye arbejdstidsaftaler har nemlig stort fokus på samarbejde mellem ledelse og medarbejdere. Og det gælder også for skolens linje som helhed.
Ledelsen skal, efter at den har talt med tillidsrepræsentanten, nemlig udforme grundridset for en skoleplan for hele skolen. Den skal ledelsen præsentere på et møde med det samlede lærerkorps, som får mulighed for at komme med input til den. Efter mødet med lærerstaben skal ledelsen udforme den endelige skoleplan.
Efter hårde forhandlinger fik lærerne på Vestegnens Sprogcenter et papir om arbejdstid
Der kom for alvor gang i forhandlinger om en arbejdstidsaftale for de tre afdelinger på Vestegnens Sprog- & Kompetencecenter, da møderne ikke længere forgik bag skærme på grund af corona-nedlukningen. En ny aftale har siden august lagt linjen for, hvordan lærernes arbejdstid skal skrues sammen.
Lærerne på Ung Aabenraa har fået mere fleksibilitet og tid til forberedelse
På Ung Aabenraa var det vigtigt for lærerne at få mere selvbestemmelse over, hvor og hvornår de forbereder deres undervisning. Og det har de fået med deres nye arbejdstidsaftale.
Lærerne på Holstebro Ungdomsskole har fået en arbejdstidsaftale med tydelig prioritering af opgaverne
På Holstebro Ungdomsskole har lærerne med deres nye arbejdstidsaftale fået opfyldt deres ønske om mindre tilstedeværelsestid på skolen uden at gå på kompromis med kerneopgaven.
Nye arbejdstidsaftaler giver dig flere rettigheder og øget indflydelse
De nye arbejdstidsaftaler bygger på øget samarbejde mellem lærere og ledelse. Opfyldes formålet og udnyttes mulighederne i aftalerne, vil de også skabe en bedre balance mellem lærernes opgaver og den tid, de har til at løse dem og sikre et rimeligt forhold mellem tid til undervisning og forberedelse, forklarer Uddannelsesforbundets formand.
På disse tidspunkter træder de nye arbejdstidsaftaler i kraft
De nye arbejdstidsaftaler, der skal erstatte den forhadte Lov 409, træder i kraft på forskellige tidspunkter afhængigt af, om du er kommunalt ansat eller arbejder på en statslig uddannelsesinstitution.
Arbejdstidsaftalen har rykket dem tættere på FGU’s DNA
De er stadig ikke i mål med at oversætte den statslige arbejdstidsaftale til lokale forhold. Alligevel mener både medarbejdernes repræsentant og direktøren, at arbejdstidsaftalen har skabt klarhed over de vigtigste arbejdsopgaver på FGU Vestegnen.
- Her får lærerne mulighed for at gå i dialog med ledelsen om, hvor man vil hen med skolen: Hvad vil vi prioritere? Hvad er konsekvenserne af de prioriteringer? Er der faktisk ressourcer nok? Det er skolens samlede virke, som skal til diskussion. Et krav, man skal til stille til en skoleplan, er, om den giver mening for lærerne. Giver skoleplanen gode rammer for undervisningen? Giver den mening i forhold til at sikre rammerne for undervisningen? forklarer Hanne Pontoppidan.
Lærerne bør ifølge hende også bruge møderne til aktivt at spørge ind til ledelsens planer – for eksempel om ledelsen har planer om udviklingsprojekter, som koster ekstra ressourcer i forhold til lærernes arbejdstid.
Input til tillidsfolkene
I det samarbejdsspor, som aftalerne lægger op til, får tillidsrepræsentanterne en central rolle som repræsentanter for lærerne. Udover at være med til at tegne skitsen for skoleplanen skal tillidsrepræsentanten og ledelsen ifølge aftalerne også definere, hvad forberedelse konkret omfatter. Det er ifølge forbundsformanden derfor vigtigt, at lærerne fortæller tillidsrepræsentanterne, hvad deres specifikke behov og ønsker er.
- Et spørgsmål der eksempelvis bør afklares er, om rettearbejde indgår i individuel forberedelse, eller det skal opføres særskilt på opgaveoversigten. Det er jo helt afgørende for, om tiden er tilstrækkelig. Tiden skal matche den beskrivelse, der er, og det som faktisk skal foregå, fremhæver Hanne Pontoppidan.
Arbejdet med at forventningsafstemme ønskerne fra henholdsvis lærere og ledelse betyder endvidere, at det er nødvendigt, at tillidsrepræsentanterne har tid til at forbedre sig til møder med medlemmer og ledelser og få et klart mandat til at indgå aftaler med ledelsen.
