Nye arbejdstidsaftaler giver dig flere rettigheder og øget indflydelse
De nye arbejdstidsaftaler bygger på øget samarbejde mellem lærere og ledelse. Opfyldes formålet og udnyttes mulighederne i aftalerne, vil de også skabe en bedre balance mellem lærernes opgaver og den tid, de har til at løse dem og sikre et rimeligt forhold mellem tid til undervisning og forberedelse, forklarer Uddannelsesforbundets formand.
16. august 2021
De aftaler for lærernes arbejdstid, som Uddannelsesforbundet og de øvrige lærerforbund er blevet enige med kommunerne og staten om, skal afløse den stærkt forhadte Lov 409. Aftalerne bygger på et såkaldt samarbejdsspor. Men hvad betyder det egentlig? Og hvilke rettigheder følger der konkret med de nye aftaler?
Det har Uddannelsesbladet spurgt Uddannelsesforbundets formand, Hanne Pontoppidan, om.
Og svaret fra hende er, at aftalerne sikrer lærerne såvel flere rettigheder som større indflydelse. Men for at lærerne skal få fuldt udbytte af dem, kræver det også, at de sammen med deres tillidsrepræsentant går i dialog med ledelsen.
Øget indsigt
- Aftalerne vil give lærerne indsigt i nogle af de planlægningsredskaber, som ledelserne mange steder tidligere har holdt for sig selv, forklarer Hanne Pontoppidan.
Dermed får lærerne ifølge hende bedre mulighed for at afstemme de forventninger, der er til deres opgaveløsning, større klarhed over, hvor lang tid ledelsen som udgangspunkt forventer, at de bruger på de enkelte opgaver og i sidste ende større indflydelse på tilrettelæggelsen af skolens hverdag.
Sådan blev arbejdstidsaftalerne til
- Ved overenskomstforliget i 2018 for de kommunalt ansatte lærere blev den såkaldte Lærerkommission nedsat. Dens opgave var at udarbejde en række anbefalinger, som kunne danne grundlag for en ny arbejdstidsaftale for lærerne på de kommunale sprogcentre, i ungdomsskolerne og folkeskolen. Efter Lærerkommissionen præsenterede anbefalingerne i 2019, blev der i løbet af 2020 forhandlet en ny central arbejdstidsaftale på plads. Med udgangspunkt i den centrale aftale skal der forhandles en lokal implementering på plads, som enten er trådt i kraft 1. august 2021 eller skal ligge klar til 1. januar 2022. Der kan også indgås en særlig lokalaftale, som supplerer den centrale aftale.
- I OK18-forliget for lærerne i staten blev det aftalt, at de statsansatte lærere skulle have en tilsvarende aftale som de kommunalt ansatte lærere, når den kommunale aftale var på plads. Derfor blev der i forbindelse med OK21 indgået arbejdstidsaftaler for EUD, AMU, FGU, VUC samt andre mindre grupper i Uddannelsesforbundet. Her skal aftalen være implementeret 1. januar 2022 eller 1. august 2022.
- Lov 409 var skrevet, så ledelserne uden dialog og inddragelse af lærerne stort set kunne planlægge som de ville. Det, der er anderledes ved de nye aftaler, er, at det er aftaler, som arbejdsgiverne, og vi er enige om, og at der rent faktisk er skrevet nogle rettigheder ind i dem, påpeger forbundsformanden.
Øget samarbejde
Overskriften for aftalerne er forpligtigende samarbejde. Og ifølge aftalen er ledelserne derfor forpligtiget til at drøfte prioriteringerne for skolen og dermed for lærernes arbejde med lærernes tillidsrepræsentanter. Samarbejdet skal sikre sammenhæng mellem lærernes arbejdstid og opgaver og et rimeligt forhold mellem undervisning og forberedelse.
På nogle skoler er man måske bedre til samarbejde med lærerne end på andre. Hvorfor skulle den her aftale ændre på det?
- Aftalerne løser ikke alle problemer ude i verden. Så der kunne komme skoler, hvor der er udfordringer. Dem må vi se på i fællesskab med de centrale arbejdsgivere. Dér har de her aftaler til gengæld den fordel, at den er indgået i fællesskab mellem netop arbejdsgiverne og os. Og de centrale arbejdsgivere har tilkendegivet, at de ønsker, at det her skal spille derude, og at de vil understøtte, at det kommer til at fungere, pointerer hun.
Øget overblik gennem ny opgaveoversigt
Der, hvor de nye rettigheder i første omgang bliver mest synlige, er i opgaveoversigterne.
Lærernes opgaveoversigter kommer til at se anderledes ud, end dem de har været vant til. Kravene til opgaveoversigten bliver nemlig strammet.
- Mange medlemmer har oplevet, at de har været trængt på tid til forberedelse, og nogle har oplevet, at den individuelle forberedelsestid har været under pres de seneste år. Nu skal ledelserne tage stilling til individuel forberedelse, og de skal sætte timeantal på alle større opgaver, forklarer Hanne Pontoppidan.
Arbejdstidaftalernes indhold
- Lærerne skal have en opgaveoversigt, fem uger før deres normperiode starter. Hver normperiode varer et år, og opgaveoversigten angiver opgaverne, som skal løses i normperioden. Det er forskelligt, hvornår normperioderne begynder, men er ofte i forbindelse med sommerferien eller årsskiftet.
- Der skal sættes tid på, hvor meget tid hver enkelt lærer har til individuel forberedelse, undervisning og alle andre opgaver, som varer over 60 timer inden for normperioden.
- Sker der større ændringer i lærernes opgaver i løbet af et år, har lærerne krav på, at de i fællesskab med ledelsen ser på konsekvenserne af ændringerne. Her kan tillidsrepræsentanten inddrages.
- Hver tredje måned skal lærerne have en opgørelse over, hvor meget arbejdstid de har brugt.
- Der er præcise regler for, hvordan arbejdstiden skal opgøres, så lærerne faktisk får honoreret deres eventuelle overtid korrekt.
- For alle lærere over 60 år bliver der ret til at gå ned i tid og stadig få indbetalt fuld pension.
- Der skal være opmærksomhed på, om forberedelsestiden er rimelig i forhold til undervisningstiden.
- Lærerne skal have mulighed for at samle deres forberedelsestid.
- Synes man, at for meget af forberedelsestiden forsvinder – for eksempel ved, at den bliver delt for meget op eller spist op af andre opgaver – har man mulighed for at bede ledelsen om at skemalægge den.
- Der kan ikke planlægges forberedelse i elevpauser.
- Ifølge de nye arbejdstidsaftale rskal skolernes ledelser udarbejde skoleplaner.
- I første omgang får tillidsrepræsentanterne indblik i grundlaget for planlægningen af skoleåret. Den planlægning skal tillidsrepræsentanterne drøfte med skoleledelserne.
- På baggrund af drøftelsen udarbejder ledelsen et udkast til en skoleplan, som blandt andet indeholder ledelsens prioriteringer, indholdet af diverse opgaver, herunder klasselæreropgaven, og hvad der forstås ved individuel forberedelse på skolen.
- Skoleplanen skal præsenteres for alle lærere på skolen, så lærerne kan kvalificere planen og får mulighed for at stille spørgsmål og komme med forslag.
- Når lederen har samlet al input, udarbejdes den endelige skoleplan.
- Aftalen lægger op til øget fleksibilitet, så lærerne i højere grad får mulighed for at arbejde hjemmefra.
- Hjemmearbejdstiden opgøres. Tillidsrepræsentant og ledelsen skal aftale, hvordan hjemmearbejdstiden opgøres i praksis, så den indgår korrekt i årsopgørelsen.
Kan alle medlemmer nu være sikre på, at de får en opgaveoversigt – hvilket de jo hele tiden har haft krav på – og at de opgaveoversigter rent faktisk er fyldestgørende?
- Mange lærere har syntes, at de opgaveoversigter, de fik med Lov 409, var så intetsigende, at de ikke kunne bruges til noget. Men med de krav, der er til indholdet i de nye opgaveoversigter, så begynder det altså at give mening. Så kommer der tid på, hvor lang tid der skal bruges på de forskellige opgaver, forklarer forbundsformanden.
Øget indflydelse
Lærerne får nogle muligheder, som dog også betyder, at de skal drøfte deres opgaveoversigt med ledelsen, involvere sig mere i skolernes samlede planer og måske til at tidsregistrere mere. Er de nye aftaler mere krævende for lærerne?
Efter hårde forhandlinger fik lærerne på Vestegnens Sprogcenter et papir om arbejdstid
Der kom for alvor gang i forhandlinger om en arbejdstidsaftale for de tre afdelinger på Vestegnens Sprog- & Kompetencecenter, da møderne ikke længere forgik bag skærme på grund af corona-nedlukningen. En ny aftale har siden august lagt linjen for, hvordan lærernes arbejdstid skal skrues sammen.
Lærerne på Ung Aabenraa har fået mere fleksibilitet og tid til forberedelse
På Ung Aabenraa var det vigtigt for lærerne at få mere selvbestemmelse over, hvor og hvornår de forbereder deres undervisning. Og det har de fået med deres nye arbejdstidsaftale.
Lærerne på Holstebro Ungdomsskole har fået en arbejdstidsaftale med tydelig prioritering af opgaverne
På Holstebro Ungdomsskole har lærerne med deres nye arbejdstidsaftale fået opfyldt deres ønske om mindre tilstedeværelsestid på skolen uden at gå på kompromis med kerneopgaven.
Sådan kan du selv være med til at sikre den bedst mulige arbejdstid
Hvis de nye arbejdstidsaftaler skal leve op til sit fulde potentiale på de enkelte uddannelsessteder, er det afgørende, at du som lærer selv byder ind på samarbejdet med ledelsen, som de centrale aftaler lægger op til, understreger Uddannelsesforbundets formand.
På disse tidspunkter træder de nye arbejdstidsaftaler i kraft
De nye arbejdstidsaftaler, der skal erstatte den forhadte Lov 409, træder i kraft på forskellige tidspunkter afhængigt af, om du er kommunalt ansat eller arbejder på en statslig uddannelsesinstitution.
Arbejdstidsaftalen har rykket dem tættere på FGU’s DNA
De er stadig ikke i mål med at oversætte den statslige arbejdstidsaftale til lokale forhold. Alligevel mener både medarbejdernes repræsentant og direktøren, at arbejdstidsaftalen har skabt klarhed over de vigtigste arbejdsopgaver på FGU Vestegnen.
- Der er mere arbejde i det end bare at parere ordrer. Men der er også en meget større tilfredsstillelse. Jeg tror, mange lærere vil kunne huske, hvordan man i gamle dage talte om ”vores skole”. Man havde en høj grad af indflydelse på, hvad der skete på skolen, og hvor man ville man hen med skolen. Der skal vi hen igen, mener Hanne Pontoppidan.
