Koncentreret lærer med elever i baggrund
Nyhed

Arbejdstids­aftale: Derfor er Uddannelses­forbundets hovedbestyr­else delt

Et lille flertal i Uddannel­ses­forbundets hoved­bestyr­else anbefaler de kommunale sprogskole­lærere og ungdoms­skole­lærerne at stemme nej til den nye arbejds­tids­aftale. Uddannelses­bladet har bedt repræs­en­tanterne for de to lærer­gruppe om at forklare deres anbefaling om et nej og forbundets formand om hendes argumenter for at stemme ja.

Andreas Antoni Lund

Mikkel Østergaard

19. august 2020

Der er uenighed i Uddannelsesforbundets hovedbestyrelse om, hvad man skal anbefale medlemmerne at stemme til den arbejdstidsaftale, som blev forhandlet hjem i sidste uge.

Syv af hovedbestyrelsens medlemmer anbefaler et nej, mens fem medlemmer og en observatør anbefaler forbundets medlemmer at stemme ja.

På nej-siden er hovedbestyrelsens repræsentanter for henholdsvis ungdomsskolelærerne og sprogskolelærerne – de to sektioner, som tilsammen repræsenterer Uddannelsesforbundets omkring 1.050 stemmeberettigede kommunalt ansatte lærere.

De hæfter sig især ved, at der ikke en fast faktor for tiden til forberedelse, og at skolernes ledelser blot vil skulle gå i dialog om fordelingen af tid, men fortsat har sidste ord, når det gælder fordelingen af tid til lærernes forskellige opgaver.

På ja-siden er blandt andre forbundets formand. Hun fremhæver især, at der nu kommer fokus på behovet for individuel forberedelsestid og på lærerens behov for at kunne få overblik over sin tid og sine opgaver. Lærerne skal skriftligt have at vide, hvor lang tid ledelsen ønsker, de bruger på de forskellige opgaver, de skal løse, og hvor meget individuel forberedelsestid de har.

Desuden lægger hun vægt på, at det atter bliver legalt at arbejde hjemmefra, og at ændringer i aften- og weekendarbejde skal varsles fire uger før. Og endelig hæfter hun sig ved, at alle lærere får adgang til en seniorordning, når de fylder 60 år, uanset den offentlige pensionsalder.

Undervisningstid og forberedelsestid

Jan Sylvest Andreasen er formand for Uddannelsesforbundets sektion for ungdomsskolelærere. Overordnet betegner han aftalen, som Kommunernes Landsforening (KL) har indgået med Lærernes Centralorganisation (LC), som ”fluffy”.

Han savner en garanti for, at der ikke er al for stor uligevægt mellem undervisningstid og forberedelsestid.

- Vi skal simpelthen have hegnet forberedelsesfaktoren ind. Vi skal også have indflydelse på opgaveoversigterne, så vi ikke bare får pålagt nye opgaver uden at have indflydelse på det, mener Jan Sylvest Andreasen.

Den opfattelse deles af Jørgen Fick Andersen, der er formand for Uddannelsesforbundets sektion af lærere i dansk som andetsprog og også er medlem af forbundets hovedbestyrelse.

Krav på drøftelser med ledelsen

I den nye aftale har lærernes tillidsrepræsentant krav på at blive inddraget, før skolernes ledelser træffer beslutninger om lærernes arbejdstid – herunder forberedelsestid og opgaveoversigter.

- Men når de drøftelser er ovre, så er der kun én, som bestemmer, hvor skabet skal stå. Og det er lederen. Det er ikke, hvad jeg har stillet vores medlemmer i udsigt. Der er stor forskel på at have reel indflydelse og blot at skulle høres, siger Jan Sylvest Andreasen og tilføjer:

- Reel indflydelse ville være at have en decideret ret til at aftale i hvert fald dele af arbejdstiden, ligesom man i gamle dage havde en pulje til forberedelse, som ikke kunne diskuteres.

Kommunernes økonomi kan få betydning

Jørgen Fick Andersen fra sektionen af lærere i dansk som andetsprog betegner aftalen som ”tandløs”.

- Ledelserne vil kunne gøre, som de kan i øjeblikket, nemlig at drøfte forberedelsestiden. Men når de skeler til deres økonomi, må de konstatere, at der ikke er råd til alt det, som man ønsker. Så ender det med, at lærerne kan ende med at få præcis den samme forberedelses-ressource, som de har nu, vurderer Jørgen Fick Andersen.

Ifølge Hanne Pontoppidan vidste man imidlertid på forhånd, at man ikke ville kunne lande en arbejdstidsaftale, der binder kommunerne på deres økonomi.

Folkeskolen vil løbe med dagsordenen

En anden bekymring, formanden for sektionen af lærere i dansk som andetsprog har, er, at sprogcentrene vil blive overset af kommunerne.

- Det ligger lige for, at kommunerne ikke mener, at lærerne ved sprogskolerne skal have mere forberedelse end folkeskolelærerne, selv om forberedelses-faktoren historisk set har været højere i indvandrer-undervisningen. Kommunerne tænker i folkeskolebaner og har nok at gøre med folkeskolerne, påpeger Jørgen Fick Andersen.

Hvis aftalen skal spille ude på skolerne, skal man have en velvillig leder, en skarp tillidsrepræsentant og en ikke alt for fattig kommune.

- At vi skulle mødes med kommunerne, så de kan fremlægge deres visioner for sprogcentrene, det griner lærerne ad. Kommunernes visioner for sprogcentrene er svære at få øje på, fordi kommunerne over en bred kam ser sprogcentrene som et middel til at få borgerne over på selvforsørgelse hurtigst muligt, uddyber han.

Aftalen giver ifølge Hanne Pontoppidan dog skolernes tillidsrepræsentanterne indflydelse på kommunernes forventninger til kvalitet, og hvordan lærerne løser deres opgaver, ud fra de beløb kommunerne afsætter. I den forbindelse får tillidsfolkene ifølge hende i den dialog for eksempel mulighed for at rejse de problemer, der knytter sig til eksempelvis udlicitering af sprogcentrene.

Bekymring trods gode intentioner om dialog

Jørgen Fick Andersen synes ganske vist, at den nye aftales intentioner om dialog mellem tillidsfolk, ledere og kommuner, er fine. Men han tror ikke, at de fine intentioner vil ændre ved virkeligheden.

- Hvis aftalen skal spille ude på skolerne, skal man have en velvillig leder, en skarp tillidsrepræsentant og en ikke alt for fattig kommune. Og hvis en af de tre ikke er til stede, er vejen banet for, at kollegaernes arbejdsforhold forringes. Jeg har ikke tillid til, at de gode intentioner, man har i toppen af KL, spreder sig ned til de enkelte kommuner, så hurtigt som forhandlerne ønsker. Hvis man havde haft disse intentioner, kunne man have fulgt opfordringerne til at indgå lokalaftaler under Lov 409, sådan som de centrale parter har opfordret til både i 2015 og 2018, siger sproglærernes sektionsformand.

Problemet opstår, hvis man bliver uenig om, hvad man har været i dialog om.

Det er en bekymring, som hans kollega fra sektionen for ungdomsskolelærere, Jan Sylvest Andreasen, deler.

- Problemet opstår, hvis man bliver uenig om, hvad man har været i dialog om. Det bliver vanskeligt at bruge det fagretslige system her, fordi lederen jo kan henvise til de drøftelser, man har haft. At udfaldet af dem ikke er blevet, som man har ønsket, kan man ikke køre en sag på, vurderer Jan Sylvest Andreasen.

Formanden for Uddannelsesforbundet, Hanne Pontoppidan, fremhæver omvendt at aftalen betyder, at både kommuner og skoleledelser skriftligt redegør for deres valg på baggrund af drøftelserne med tillidsrepræsentanten over for den samlede lærergruppe.

Tid til forberedelse får højere prioritet

Overordnet betegner Hanne Pontoppidan aftalen som ”ikke prangende”. Hun er dog ikke enig i vurderingen af, at tillidsrepræsentanterne står uden reel indflydelse, blandt andet fordi kommunerne en gang om året vil skulle stå til ansvar for deres økonomiske prioriteringer på skolerne.

- Tillidsrepræsentanten får sammen med skolens leder mulighed for at gøre indsigelse mod, hvis kommunen for eksempel beslutter en række projekter, som der ikke er råd til, og som tager ressourcer fra skolernes kerneopgave, nemlig undervisning og forberedelse, påpeger Hanne Pontoppidan.

- Hidtil har man først fastlagt undervisningen og derefter andre opgaver. Og den tid, der så var tilbage kunne anvendes til forberedelse. Fremadrettet bliver det sådan, at man skal tage stilling til undervisningen og forberedelsesmængden fra en start af – og den resterende tid skal så prioriteres til øvrige opgaver. Det vil altså give forberedelsen et mere fremtrædende plads end i dag, uddyber hun.

Mulighed for individuel forberedelse

Forbundsformanden anbefaler medlemmerne at stemme ja til aftalen, fordi den ifølge hende kommer til at forbedre deres hverdag.

- Vores medlemmer efterspørger en forberedelses-faktor og et loft over undervisningstimetallet. Det har vi fra forhandlingernes start vidst, at vi ganske enkelt ikke ville evne at komme igennem med, og det har jeg sagt, påpeger hun.

Men frem for alt efterspørger lærerne ifølge forbundsformanden en sikkerhed for, hvor meget forberedelse de har.

Mange ved rent faktisk ikke, hvor meget forberedelsestid de disponerer over, eller også forsvinder deres forberedelsestid til eksempelvis vikartimer.

- Det lyder helt banalt, men mange ved rent faktisk ikke, hvor meget forberedelsestid de disponerer over, eller også forsvinder deres forberedelsestid til eksempelvis vikartimer, pointerer Hanne Pontoppidan.

Medlemmerne har også efterspurgt, at de får tal på opgaveoversigten. At de reelt får indblik i balancen i deres arbejdsopgaver. Og det får de ifølge Hanne Pontoppidan nu.

Krav på varsling fire uger i forvejen

En tredje ret, lærerne ifølge hende i høj grad har efterspurgt, er, at de igen kan forberede sig hjemmefra. Det gør aftalen muligt.

Lærerne får endvidere krav på, at forberedelsestiden skal kunne afvikles sammenhængende, ligesom det præciseres, at elevpauser ikke er en del af forberedelsestiden.

Forbundsformanden fremhæver desuden den nye aftales bestemmelser om varsling for aften- og weekendarbejde.

- Lærerne har lige nu en meget flydende arbejdstid og kan få ændret deres mødetidspunkter med dags varsel. Med den nye aftale skal de varsles herom mindst fire uger forinden. Det giver lærerne langt bedre mulighed for at indrette deres privatliv, påpeger Hanne Pontoppidan.

Nu skal medlemmerne stemme

De af Uddannelsesforbundets lærermedlemmer, som er kommunalt ansatte, kan stemme om aftalen fra 25. august frem til 1. september. Medlemmerne stemmer sammen med de kommunale lærere fra Danmarks Lærerforening. Bliver det samlede resultatet et ja, træder aftalen i kraft. Bliver det et nej, vil forhandlingerne om en ny arbejdstidsaftale, som skal afløse Lov 409, først kunne genoptages ved næste års overenskomstforhandlinger.

I det tilfælde vurderer Jan Sylvest Andreasen fra ungdomsskolerne, at den samlede fagbevægelses kampånd fra overenskomstforhandlingerne i 2018 er intakt.

- Så jeg synes, at det skal have et skud dér, opfordrer han. 

Også Jørgen Fick Andersen fra sprogcentrene er i så fald fortrøstningsfuld. Han vurderer, at der vil komme en såkaldt normaliseringsaftale med månedsnormer, hvis lærernes arbejdstid skal forhandles ved de kommende overenskomstforhandlinger, OK21.

- En månedsnorm vil være så dyr, at vi vil have et godt afsæt for at indgå lokale arbejdstidsaftaler med kommunerne. Det scenarie vil ikke være et dårligere afsæt for lokalaftaler end det forslag, der ligger nu, mener han.

Langt mindre fortrøstningsfuld er forbundsformand Hanne Pontoppidan. Hun vurderer, at næste års overenskomstforhandlinger i forvejen bliver vanskelige.

- Der er i forvejen meget vanskelige forhandlinger næste år, fordi corona-krisen har ramt dansk økonomi hårdt. De andre organisationer vil formentlig have deres opmærksomhed på først og fremmest at sikre en lønudvikling for deres egne medlemmer, så for mig ser det meget svært ud dér at opnå en arbejdstidsaftale, som vil tilfredsstille vore ønsker, vurderer Hanne Pontoppidan.

Del siden på: