ai-generated-ga7dabfab5_1920.jpg
Tema: Kunstig intelligens i undervisningen

ChatGPT som EUX-elev

Vi har sendt ChatGPT til eksamen. Læs her, hvordan den klarede en skriftlig eksamensopgave på merkantil EUX.

Mette Jensen

ThankYouFantasyPictures/Pixabay

Vi har bedt ChatGPT løse en danskopgave fra EUX-uddannelsen, hvor opgaven var at skrive et essay.

Med udgangspunkt i Svend Brinkmanns tekst ”Tillykke med friheden. Men husk, at livet handler om andet og mere end dig selv” fik ChatGPT følgende opgave:

Skriv et essay om talen som genre. I dit essay skal du blandt andet diskutere, hvad der kendetegner den gode tale. Inddrag tekstgrundlaget og andre eksempler på taler. I dit essay skal du skrive om og reflektere over emnet på en undersøgende og nuanceret måde.

Din fremstilling skal indeholde både konkrete eksempler og betragtninger på et højere abstraktionsniveau. Dit essay skal være kendetegnet ved en klar kompositorisk idé samt en selvstændig og sproglig bevidst stil. Du skal anvende relevant danskfaglig viden og forholde dig til væsentlige elementer i tekstgrundlaget.

Herefter blev teksten indsat:
Svend Brinkmann: ”Tillykke med friheden. Men husk, at livet handler om andet og mere end dig selv”
.

Opgaven var en del af den merkantile studentereksamen i maj 2022 – dansk niveau A. Oprindeligt bestod tekstgrundlaget af tre taler. I dette forsøg er dog kun inddraget Svend Brinkmanns tekst.

ChatGPT's besvarelse:

Talen som genre har eksisteret siden antikken og har altid været brugt som et redskab til at påvirke og overbevise et publikum. Taler kan have mange formål, og det afhænger af talerens intention, hvilken type tale der holdes. En af de mest kendte typer af taler er politiske taler, som kan have til formål at overbevise vælgere, inspirere til handling eller indgyde håb. Men taler kan også være af mere personlig karakter, som når en student holder en tale ved sin dimission.

En god tale er kendetegnet ved at være velstruktureret og have et klart budskab. Talen skal have en indledning, hvor taleren præsenterer sig selv og sit emne og skaber interesse for sit publikum. Derefter følger hoveddelen af talen, hvor taleren uddyber sit budskab og giver eksempler og argumenter for at underbygge sit synspunkt. Til sidst afsluttes talen med en afrunding, hvor taleren opsummerer sit budskab og eventuelt opfordrer publikum til handling.

En anden vigtig faktor i en god tale er talerens evne til at engagere sit publikum. Det kan opnås ved at bruge en personlig og autentisk tilgang, hvor taleren viser følelser og viser, at emnet ligger tæt på hjertet. Det kan også være en fordel at inddrage publikum i talen ved at stille spørgsmål eller bede om deres mening.

Tekstgrundlaget, en tale af Svend Brinkmann, viser, at en tale kan have til formål at give et budskab og en opfordring til handling. Brinkmann opfordrer de nyuddannede studenter til at tage ansvar for deres liv og ikke kun fokusere på sig selv, men også på andre og samfundet som helhed. Han bruger eksempler og argumenter for at underbygge sit synspunkt og slutter af med en opfordring til at beskytte menneskets iboende værdighed og drage omsorg for vores omgivelser.

Et andet eksempel på en god tale er Martin Luther Kings tale "I Have a Dream". Talen blev holdt under borgerrettighedsbevægelsen i 1963 og har siden været en ikonisk tale om ligestilling og retfærdighed. King bruger en stærk billedsprog og viser sin passion for emnet for at engagere sit publikum. Han formulerer sit budskab på en måde, som er let at huske og gentage, hvilket har gjort talen til en klassiker.

Sammenfattende kan det siges, at talen som genre er en stærk form for kommunikation, som har været brugt i mange århundreder. En god tale skal have et klart budskab, være velstruktureret og engagere sit publikum. Eksempler som Svend Brinkmanns tale og Martin Luther Kings "I Have a Dream" viser, hvordan en god tale kan påvirke og inspirere sit publikum og skabe forandring i samfundet. Talens styrke ligger i dens evne til at engagere og bevæge mennesker, og derfor er den stadig en vigtig del af vores samfund i dag, både i politik, erhvervslivet og i personlige sammenhænge. Det er vigtigt at lære kunsten at tale godt, så vi kan udtrykke vores ideer og overbevisninger på en effektiv og inspirerende måde, og dermed skabe forandringer og gøre en forskel.

Lærerens dom

Vi har spurgt Ane Stine Klein Knudsen, underviser og læsevejleder ved Skive College, hvordan hun vil bedømme ChatGPT’s tekst:

- Efter min overbevisning løser den ikke opgaven.

Der er ikke tale om et essay, som er karakteriseret ved, at forfatteren går ind i en debat eller en samtale med sig selv, hvor der argumenteres for og imod, og forskellige meninger diskuteres.

Teksten er redegørende og konkluderende fremfor debatterende, og den efterlader ikke læseren med mulighed for at reflektere videre over emnet.

Ane_EUX.jpeg
Ane Stine Klein Knudsen, underviser og læsevejleder ved Skive College.
Ane Stine Klein Knudsen, underviser og læsevejleder ved Skive College.

I et essay bevæger man sig fra det konkrete til det abstrakte plan, men her forbliver teksten på det konkrete plan.

Besvarelsen er ikke tilstrækkelig tekstnær. For eksempel skriver den, at ”han bruger eksempler og argumenter for at underbygge sit synspunkt…”, men der er ingen konkrete eksempler fra teksten i form af citater eller henvisninger, og disse bliver ikke sat i spil. Den refererer til tekstgrundlagets indhold i meget overordnede træk.

Eksemplet med Martin Luther King-talen er relevant og velvalgt, men igen er emnet for overfladisk behandlet. Den skriver for eksempel ”King bruger en stærk billedsprog…”, men der er ingen eksempler herpå.

Essaygenren kalder ikke på en sammenfatning til sidst, men har derimod ofte en åben slutning, som inviterer læseren til selv at reflektere over emnet.

I eksemplet ovenfor skriver den en stærk billedsprog. Det er en af få fejl. Ellers er sproget stort set korrekt og velformuleret, men det er ikke hverken levende eller personligt.  

I konklusion – nej, den formår ikke at skrive en tekst på et højere abstraktionsniveau. Der mangler elementer af diskussion, refleksion og personlig tone for at ramme essaygenren.

Skinner det igennem, at teksten er skrevet af en chatbot?

- Ja og nej. Det skinner igennem, at den ikke er skrevet af en 16-årig elev, hvis sprog er anderledes levende og personligt – og ofte fejlbehæftet.

Har undervisere på merkantile uddannelser grund til at frygte for elevers snyd med ChatGPT?

- Nej, set med mine øjne kræver det stor viden om emnet og stor dygtighed til at formulere de rigtige spørgsmål til chatbot’en for at få et output, som er brugbart uden revision.

De dygtige elever i dansk ”slår” ChatGPT, fordi de netop evner at reflektere, analysere og diskutere, hvorimod ChatGPT  endnu – fortrinsvist redegør. Den formår ikke at forholde sig kritisk og undrende, hvilket netop er de egenskaber, som vi gerne vil lære vores elever.

Kan du se potentiale i at inddrage programmet i din egen forberedelse eller i undervisningen af kursisterne?

- Jeg ser et potentiale i at anvende ChatGPT i undervisningen til blandt andet at få hul på et emne. Dens output om taler er brugbart som et grundlag at skrive en essay-opgave ud fra, men eleven skal selv arbejde aktivt med at nærlæse teksterne og udvælge de relevante synspunkter, som skal sammenholdes og diskuteres.

Jeg har endnu ikke forsøgt mig med den i min egen forberedelse, men det vil jeg gerne prøve af fremadrettet.

Der er ingen tvivl om, at AI er kommet for at blive, og jeg er imod et forbud. Jeg vil hellere lære eleverne at anvende den korrekt. Jeg har bedt to elever om at se på teksten om taler fra ChatGPT og give feedback. De var overraskede over, hvor velformuleret den er, men de påpeger de samme fejltyper, som jeg. Den er ikke tekstnær nok, og den formår ikke at hæve sig over det redegørende niveau.

Del siden på: