ChatGPT som elev i ungdomsskolen
Vi har ladet ChatGPT besvare et spørgsmål, som er en del af de undervisningsforløb, der leder op til eksamen i samfundsfag i Ungdomsskolen.
Til eksamen trækker elever et emne fra et af disse undervisningsforløb og skal så forberede sig til en mundtlig eksamen. Vi undersøger her, om eleven vil kunne bruge ChatGPT som hjælp til sin forberedelse af eksamen.
Vi gav ChatGPT dette spørgsmål:
Hvordan sikrer man politisk lighed?
Undersøg Nozicks idé om minimalstat og herunder lige mulighedsbetingelser. Undersøg Rawls idé om egalitarisme og herunder uvidenhedens slør.
Diskuter fordele og ulemper ved henholdsvis minimalstat og egalitarisme. Du må gerne inddrage, hvilken af de to tilgange synes du har haft mest indflydelse i Danmark.
Derefter spurgte vi ind til kilderne bag dens information, da det vil være relevant for eleven at få den viden til det videre arbejde frem mod eksamen.
Se herunder, hvad den svarede.
ChatGPT's besvarelse
”Jeg vil gerne hjælpe med at besvare din opgave.
Spørgsmålet om, hvordan man sikrer politisk lighed, er et centralt spørgsmål inden for politisk teori og filosofi. Der er flere forskellige teoretiske tilgange til at opnå politisk lighed, herunder minimalstat og egalitarisme.
Robert Nozicks idé om minimalstat argumenterer for, at den eneste rolle, som staten bør spille, er at beskytte individuelle rettigheder mod overgreb fra andre individer eller grupper. Dette indebærer, at staten ikke bør blande sig i økonomien eller forsøge at skabe lige muligheder for alle borgere. Ifølge Nozick er politisk lighed ikke et mål i sig selv, og det er ikke statens opgave at sikre den. I stedet mener han, at lige muligheder vil opstå naturligt gennem markedskræfterne og den frie konkurrence.
På den anden side argumenterer John Rawls for en egalitær tilgang til politisk lighed. Rawls mener, at samfundet bør være organiseret, så alle har lige muligheder for at opnå deres livsmål, uanset deres baggrund eller økonomiske status. Han udviklede idéen om "uvidenhedens slør", som indebærer, at beslutningstagere bør træffe beslutninger uden at kende deres egen eller andre borgers baggrund eller position i samfundet. Dette skal sikre, at beslutningerne er retfærdige og tager hensyn til alle borgere.
Fordelene ved minimalstat er, at den giver borgerne større frihed og autonomi, og at det kan føre til større økonomisk vækst og velstand. På den anden side kan minimalstat føre til øget ulighed og manglende muligheder for de mindre privilegerede i samfundet.
Egalitarisme kan føre til større social retfærdighed og mere lige muligheder for alle borgere, men det kan også føre til mindre frihed og mindre incitament til at arbejde hårdt og opnå succes.
I Danmark er der traditionelt set en stærk tilbøjelighed til en egalitær tilgang til politisk lighed. Vores velfærdsstat er et eksempel på dette, hvor der er et højt niveau af social sikkerhed og en stærk offentlig sektor. Dog er der også en tradition for at værdsætte individuel frihed og autonomi, som også er en væsentlig del af minimalstatens tilgang.
I sidste ende afhænger valget af politisk tilgang til lighed af samfundets værdier og prioriteringer”
Spørgsmål til ChatGPT:
Tak. Hvor har du viden og informationerne fra?
”Som en AI-assistent er min viden og information baseret på den store mængde tekst, som jeg er blevet trænet på. Jeg er trænet på en række forskellige kilder, herunder bøger, artikler, aviser, magasiner og akademiske publikationer fra forskellige områder, herunder politisk teori, filosofi og samfundsvidenskab. Jeg bruger også de seneste forskningsartikler og publikationer til at holde mig opdateret og give den mest præcise og relevante information til mine brugere”.
Spørgsmål til ChatGPT:
Kan du indsætte link til kilder, som er brugt i opgaven?
”Som en AI-assistent kan jeg desværre ikke indsætte links til kilder direkte, da jeg ikke har adgang til internettet og kun kan bruge min forudgående viden og hukommelse til at besvare spørgsmål. Men jeg kan give dig nogle henvisninger til nogle relevante kilder, som kan hjælpe dig med din opgave:
- Robert Nozick, Anarchy, State, and Utopia (1974).
- John Rawls, A Theory of Justice (1971).
- Dworkin, R. (1981). "What is Equality? Part 1: Equality of Welfare". Philosophy & Public Affairs, Vol. 10, No. 3, pp. 185-246.
- Arneson, R. (2002). "Luck Egalitarianism and Prioritarianism". Ethics, Vol. 112, No. 2, pp. 215-243.
- Roemer, J. (1998). Equality of Opportunity (Cambridge, MA: Harvard University Press).
Disse kilder kan give dig mere detaljeret information om de teoretiske tilgange til politisk lighed og deres fordele og ulemper”.
Lærerens dom
Vi har spurgt Isabel Berg, underviser i historie og samfundsfag i heltidsundervisningen i Albertslund i ungecenter, hvordan hun vil bedømme ChatGPT’s tekst. Hun har desuden fået teksten vurderet af en censor også.
- Redegørelsen er dækkende, og begreberne er korrekt anvendt. Alle dele af spørgsmålene er besvaret, også den frivillige del. Dog kunne eleven have anvendt eksempler for at styrke forklaringen om fordele og ulemper ved henholdsvis minimalstat og egalitarisme.
Både jeg og censor er enige om, at hvis ordlyden var en del af den mundtlige præsentation ved samfundseksamen med en relevant sammenhæng til kilder, metode og produkt (eksamen består af flere dele, red.), så ville karakteren lægge middel til højt. Censor sagde 10.
Et lidt andet aspekt er, at ChatGPT jo på få sekunder kan give en rammesætning og agere tovholder for projektet. Den kan skabe et overblik, som normalvis vil tage lang tid for grundskoleelever at nå frem til.
Skinner det igennem, at teksten er skrevet af en chatbot?
- Det vil skinne igennem, at der har været hjælp på. Formuleringerne er for korrekte for en elev i aldersgruppen. Hvis oplægget blev præsenteret ordret, ville skriftsproget også afsløre det. At hjælpen direkte er fra ChatGPT er ikke synligt.
Har undervisere i ungdomsskolen grund til at frygte for elevers snyd med ChatGPT?
- Der er flere indgangsvinkler. ChatGPT kan ses som en tovholder – en bibringer af overblik og struktur på et emne. Men eleven er stadig nødt til at dykke videre ned i skolearbejdet, fordi ChatGPT kun giver det overordnede rammearbejde.
Hvis eleven ikke er gået dybere ned i materialet og forståelsen af det, vil uddybende spørgsmål under eksaminationen være tæt på ubesvarlige. Spurgte man i dette tilfælde eleven: Hvis minimalstaten blev indført, hvilke grupper i samfundet vil så kunne få det svært? Så vil det være vanskeligt at svare, hvis eleven blot har tillært sig ChatGPT’ens ordlyd.
Der er risiko for snyd til samtlige eksamener, hvor IT og adgang til nettet anvendes. Vi finder elever, som via ur får adgang til ekstratelefoner i tasker (efter, at de har afleveret ‘den normale’ mobil til eksamensvagter) og derigennem får kommunikeret til en person uden for lokalet, som laver teksten og sender retur, så eleven kan downloade den fra ur til eksamensdokument.
Her vil ChatGPT gøre det sværere at opdage snyd, for måden, vi har spottet det på tidligere, er ved blandt andet at observere. Har eleven pludselig tre siders tekst efter ikke at have skrevet noget den første 1,5 time, så tyder det på snyd. ChatGPT’s hastighed fjerner den ‘forsinkelse’.
Man må ikke være i tvivl om, at elever, som vil og kan snyde, ofte er langt længere fremme i opfindsomhed og udstyr, end skolerne er gearet til. De systemer, der tjekker plagiat, tager noget snyd, men man skal ikke ændre meget på indholdet af ChatGPT, før det ikke kan spores.
En anden nuance er, at vores kontrolmulighed over for elevers skriftlige eksamensopgaver er sænket – hvis ikke de facto fjernet – idet man via eksamensbestemmelserne har fjernet lærerens adgang til eksamensbesvarelser og dermed også mulighederne for at se, om indholdet er langt væk fra elevens normalniveau, eller om sproget er markant anderledes end sædvanligt.
Kan du se potentiale i at inddrage ChatGPT eller andre AI-redskaber i dit arbejde?
- Hvis man lærer eleverne værktøjet, så vil de anvende det, ikke mindst fordi det jo er det, de har lært.
Ja, ChatGPT kan gøre en del afleveringer og besvarelser lettere for eleven. Det gør dog ikke eleven dygtigere, da det jo egentlig ikke er produktet og eksamenskarakteren, som er det vigtige – men det indhold, den proces, den viden og dannelsesudvikling, som sker undervejs inde i eleven.
Måske man hellere skulle revidere, hvordan, hvornår og hvorfor man anvender karakterer og eksamener. Måske endda overveje, om man vil have kompetencetjek for videre uddannelse på en helt anden måde?
I opstartsperioden, da ChatGPT lige var kommet ud, sad vores lærerkollegie til en sparring på et kommunalt tiltag. Vi havde fået konkrete spørgsmål og lod ChatGPT lave svaret. Vi har heldigvis en ledelse med god humor.
Jeg ville ikke selv anvende ChatGPT i min forberedelse til elever. Jeg faciliterer ikke viden – jeg underviser, og det betyder øvelser, praksis, humor og en hel række andre præsentationselementer, som AI ikke kan…. endnu.
