Vores præstationer topper ved 20-21 grader, siger professor Jørn Toftum, som er ekspert i indeklima. Derfor vil det nok ikke påvirke specielt meget at sænke temperaturen til 19 grader.
Artikel

Sådan kan det påvirke indlæringen, når temperaturen sænkes

Når temperaturen sænkes til 19 grader, kan det få konsekvenser for elevers og kursisters koncentration. Professor Jørn Toftum giver her sine råd til, hvordan du sikrer det bedste indeklima i klasselokalet vinteren over.

Offentlige bygninger herunder skoler og uddannelsesinstitutioner skal fra den 1. oktober sænke temperaturen til 19 grader.

Det bringer temperaturen et nøk ned under det interval på 20-24 grader, som man normalvis anbefaler ved stillesiddende, indendørs arbejde.

Elever i klasselokaler med ventilationsanlæg scorer højere i nationale tests, end de skoler, hvor man skal åbne vinduer for at få luftet ud.
Jørn Toftum
professor DTU

Præstationsevne topper ved 20-21 grader

Det vil sandsynligvis komme til at føles køligt - og for nogle også ubehageligt - at give og modtage undervisning de kommende måneder. Men ifølge Jørn Toftum, professor ved Center for Indeklima og Energi ved Danmarks Tekniske Universitet (DTU), bør de køligere rammer alene dog ikke give anledning til bekymring i forhold til elevers og kursisters præstationer.

- I forhold til de sammenhænge man kan se mellem temperatur og præstation, så topper præstationen faktisk ved 20-21 grader. Altså ligger præstationen i den lave ende af det interval, man anbefaler ved stillesiddende arbejde. Så det er ikke fordi, at 19 grader er så meget under det, siger Jørn Toftum.  

Han fremhæver dog, at temperaturer kan føles meget forskelligt fra person til person. Der kan være elever og kursister, som vil føle sig genereret af, at der er koldt i klasselokalet. Her er det bedste råd at opfordre dem til at have lidt ekstra varmt tøj på eller med i tasken.

- 19 grader er jo ikke en ekstrem temperatur. Det er ikke sådan, at vi er i risiko for forfrysninger og den slags ting. Men selvfølgelig, når man sidder stille i længere tid ad gangen, så forsvinder varmen fra kroppen. Kroppen afgiver varme, og er det koldt i omgivelserne, så kommer man af med mere varme, end man producerer. Derfor bliver man kold. Tager man mere tøj på, svarer det til, at man isolerer huset. Varmetabet bliver lavere.

Sådan sikrer du, at elever og kursister kan holde varmen

Fingre og næsetip er de steder, vi først bliver kolde.

Fryser elever eller kursister i løbet af undervisningen, så tag en aktiv pause, hvor de får pulsen op og varmen tilbage i kroppen. Afhængig af deres alder og fysiske form kan det være alt fra en løbetur op og ned ad gangen eller op og ned ad en trappe, hvis skolen har sådan en, men det kan også være øvelser på stedet som armsving eller hop på stedet.  Fysisk aktivitet vil sætte energiomsætningen i vejret, hvilket danner varme i kroppen.

Kilde: Jørn Toftum

Professor advarer mod mindre udluftning

Selvom menneskets præstationsevne skærpes i let køligt rum fremfor i et lummert lokale, så kan Jørn Toftum godt være bange for, at temperatursænkningen på skolerne ender med at få en negativ indvirkning på elevernes koncentration og dermed læring.

Det vil være tilfældet, hvis det køligere indeklima resulterer i mindre udluftning. 

- I skoler, som ikke har styret ventilation, er det i forvejen svært at få åbnet vinduerne om vinteren. Når den kolde luft udefra kommer ind, så er der tit nogen tæt på vinduet, der synes, det er for koldt, og som derfor lukker vinduerne igen. Og så bliver der aldrig rigtig luftet ud. 

- Det kan vise sig at være den negative sideeffekt af, at temperaturen bliver lavere. Altså, at der så er endnu mindre sandsynlighed for, at vinduerne bliver åbnet.

Sådan sikrer du en god udluftning

  • Udnyt pauserne til at få tømt klasselokalet.
  • Åbn alle vinduer på vid gab.
  • Luk igen efter fem minutter.

Når vinduerne kun er åbne i fem minutter, når vægge, loft og gulve ikke at blive kølet ned. Det er kun luften i lokalet, der bliver skiftet ud, og fordi varmekapaciteten i luft er lav – det vil sige, at ikke skal ret meget varme til at varme luft op – så vil lokalet relativt hurtigt være tilbage på 19 grader.

Kilde: Jørn Toftum

Gammel luft påvirker præstationer

Har din skole ikke et ventilationsanlæg, der sikrer ind- og udblæsning af luft eller som minimum blot udsugning af gammel luft i lokalet, så er det værd at få hyppig udluftning ind blandt de faste, daglige rutiner.

Få eleverne og kursisterne ud af klasselokalet i pauserne, og åbn så vinduerne på vid gab i fem minutter, inden du lukker igen, lyder Jørn Toftums råd.

- Vi ser, at særligt, når mange elever sidder tæt, og der ikke er ventilation i lokalet, jamen så bliver der ret hurtigt – ofte i løbet af et kvarter – en meget høj CO2-koncentration i rummet. Vi indånder jo ilt, og udånder CO2. Derfor bruger man CO2-koncentrationen i rummet som et mål for den forurening, der er af luftkvaliteten. 

- I vores seneste store undersøgelse af indeklima i skoler kunne vi ikke vurdere, hvad temperaturudsving betyder for indlæring eller koncentration, fordi temperaturerne lå i et relativt snævert interval. Men lige præcis med luftkvalitet har vi målt store forskelle på skoler med ventilation og skoler uden. Elever i klasselokaler med ventilationsanlæg scorer højere i nationale tests, end de skoler, hvor man skal åbne vinduer for at få luftet ud. Vi ser også, at luftkvalitet betyder noget, når vi planter opgaver som en del af skolearbejdet og måler præstationen ud fra det, forklarer Jørn Toftum.

Eksperiment afslørede negativ CO2-effekt

Sammen med kollegerne på DTU har Jørn Toftum af flere omgange undersøgt indeklima og luftkvalitet på landets folkeskoler, hvor omkring 40 procent ikke har et ventilationsanlæg installeret. Blandt andet var han med til at gennemføre Masseeksperimentet 2021 som blandt andet testede, hvordan manglende udluftning påvirkede elevernes koncentration.

- Den ene dag bad vi eleverne gøre, som de plejer. På forsøgets andendag skulle de sørge for at komme ud af klassen i frikvartererne og få lokalet luftet godt igennem. Vi kunne se, at de præsterede dårligere i koncentrationstesten, når de gjorde, som de plejede. Altså blev inde og ikke fik luftet ud. 

- Deres præstationer dalede 6 procent, og det passer meget godt med det, vi har set i andre sammenhænge. Man vil typisk kunne hente mellem 5-10 procent ved at have et indeklima med en bedre luftkvalitet. 

Psykisk diagnose kan forstærke indeklimafaktorer

På DTU har man for nylig påbegyndt et forskningsprojekt, der skal se nærmere på, hvordan autister oplever indeklimafaktorer. Og netop elever og kursister med diagnoser, der medfører koncentrations- eller indlæringsvanskeligheder, kan det som underviser være værd at have et ekstra øje for de kommende måneder.

- De her stimuli fra indeklimaet som lys, farver, temperaturer og støj kan opleves meget forskelligt. Jeg kan forestille mig, at der er noget adfærd eller nogle ting, man i højere grad skal være opmærksom på, når det bliver køligere indenfor, og udluftningen måske ikke er så god, siger Jørn Toftum som dog fremhæver, at man reelt ikke ved, om psykiske diagnoser fx skaber en særlig sensitivitet i forhold til faktorer i indeklimaet.

- Den viden, vi har om indeklima i dag, bygger på testpersoner, som er unge i starten af 20’erne ofte universitetsstuderende uden nogle særlige handicaps. Det er de standardpersoner, vi designer bygninger efter i dag.

- Vi er nu begyndt at brede paletten lidt ud. Blandt ved at undersøge autisme. ADHD kunne også være en af de faktorer, man i fremtiden tager fat i.

Dato
Af
Foto
Colourbox