Her har lederen uddelegeret faglige beslutninger til alle lærerne

Ansvaret for den pædagogiske udvikling ligger hos én cirkel af lærere. Ansvaret for elevernes videre færd står en anden cirkel for. En tredje gruppe lærere tager beslutningerne om årets fællestur i telte.

Siden november 2021 har lærerne på UCS10, der 10. klassecenteret i Skanderborg Kommune, organiseret sig på en ny måde i forhold til ansvarsfordelingen af det pædagogiske og didaktiske arbejde med de mere end 300 elever. Der er dannet 13 såkaldte cirkler, som hver består af to til fire lærere. De lærere har – indenfor nogle overordnede rammer – ansvaret for at planlægge og træffe beslutninger indenfor det felt, som de er ansvarlige for.

Den retning, cirklen udstikker, gælder for hele skolen. Det har flere fordele. En af dem er, at de enkelte lærere ikke skal sidde til så mange fællesmøder, hvor de ikke nødvendigvis går op i alle emner.

- Det giver os mulighed for at arbejde med det, vi brænder for, siger Janni H. Juul, der er med i cirklerne ”Events” og ”Karrierekanonen”. 

Lederen vil have lærere til at vælge

Inspirationen til den anderledes struktur fik skolens leder, Anders Jepsen, da han hørte oplægget ”90 procent ledelsesløs organisation”. Han vurderede, at der var lavthængende frugter på UCS10.

- Meget af det passede til skolen og den måde, jeg gerne vil lede på. Det handler om, hvordan vi kan få så mange som muligt med til at træffe beslutningerne, uden at vi skal bruge al vores tid på møder. Det kræver, at det ikke er konsensusbeslutninger,” siger lederen.

Anders Jepsen har regnet ud, at lærerne tidligere brugte cirka 2,5 timer om ugen på møder, hvor alle var til stede. Det kan blive omkring 80 timer på et år på møder, som nogle gange var gode, men langt fra altid førte nogle steder hen, fortæller han. 

Hjørneflag om retten til beslutninger

Den nye struktur krævede forarbejde. Det foregik blandt andet, da ledelse og lærere i november 2021 brugte to hele dage sammen med en konsulent. Man skulle finde ud af, hvilke cirkler der skulle dannes, hvem der skulle med i dem, og hvad de helt præcist skulle bestemme og ikke bestemme.

Fra begyndelse har det stået klart, at selvom lærerne bestemmer indholdet i de 13 cirkler, er der stadig ledelse på skolen. Først og fremmest er der sat såkaldte hjørneflag ned. De markerer den ramme, lærerne i hver cirkel træffer beslutninger indenfor.

- Det er vigtigt, at skolen har en overordnet retning og strategi. Den indebærer blandt andet, at vi ikke siger nej til nye elever, selvom skolen er vokset meget, og at vi holder fast i vores skemastruktur, fortæller Anders Jepsen og giver et eksempel på, hvad en cirkel kan bestemme og ikke bestemme.

- Man kan ikke sige, at kollegerne skal ændre deres arbejdstidsorganisering, men er man med i cirklen, der står for skituren, kan man godt sige, at alle skal være aktive på turen fra klokken 10 til 16. 

Må æde andres beslutning

Planen var egentlig, at strukturen i begyndelsen bare skulle prøves af i det små, men begejstringen var stor, så lærerne kastede sig ud i det stort set fra begyndelsen. Hurtigt fandt de ud af, at hver enkelt lærer maksimalt kan være med i to cirkler, ellers bliver det for svært at få møderne i kalenderen. I forhold til indholdet er lærerne efter et år ved at have vænnet sig til, at de på nogle områder træffer beslutninger, som kollegerne skal rette sig efter, og at de selv skal rette sig efter kollegernes beslutninger.

- Vi kan altid give input til de andre cirkler, men vi må nogle gange æde, at beslutningen ikke bliver den, vi selv ville have truffet, fortæller lærer og tillidsrepræsentant Mette Danielsen, som er med i henholdsvis Personaleplejecirklen og Studieturscirklen.

Det oplevede underviserne for nylig på en tur med overnatning i telte. Vejret var dårligt, og det var vådt, så om morgenen var det fristende for lærerne at være søde ved eleverne og lade dem ligge et par timer ekstra i soveposerne.

- Tidligere ville vi måske lige have vejret stemningen, og så ville konklusionen måske have været, at eleverne skulle blive liggende. Men det kunne vi ikke, for det var besluttet, at de skulle op på et bestemt tidspunkt, fortæller Anders Jepsen og uddyber, hvorfor det gav god mening at jage eleverne ud i regnen.

- I cirklen havde lærerne forholdt sig til, hvad de ville med turen. De havde spurgt sig selv, om det skulle handle om, at eleverne skulle have det godt, eller at de skulle udfordres lidt. De ville udfordre dem, så de havde vurderet, at eleverne kunne holde til at være våde. De kunne godt klare sig udenfor, når de havde udsigt til at komme ind i en tør bus klokken 14, siger han.

Uenighed holdes professionelt

Når medlemmerne af en cirkel orienterer de øvrige lærere om en beslutning på større møder, kan der stadig være uenighed. Der er et system for, hvordan det skal håndteres.

- Hvis der er uenighed, bliver beslutningen ikke skudt til hjørne, og man venter heller ikke på, at jeg byder ind. I stedet kommer beslutningen tilbage til cirklen, som så forholder sig til, hvad kollegerne mener, hvorefter lærerne i cirklen træffer en beslutning, fortæller Anders Jepsen.

Indtil videre har det ikke ført til uvenskab, at lærere på nogle områder træffer beslutninger på kollegernes vegne.

- Vi er ærlige og kan være fagligt uenige, men vi ved godt, det er det faglige, vi er uenige om. Derfor bliver vi ikke uvenner, siger Janni H. Juul. 

Mere dybde end praktik på møder

Generelt giver arbejdet i cirklerne mulighed for at bore sig ned i de enkelte områder, fortæller Janni H. Juul, som blandt andet er med i en cirkel, der har fokus på elevernes videre færd i uddannelsessystemet. Her har hun været med til at ændre i tidsplanerne for, hvornår lærerne skal vurdere, om eleverne er uddannelsesparate, ligesom der er sket ændringer i forhold til samarbejdet med UU og forældrene.

- Tidligere spurgte en kollega måske på et møde, om nogen havde styr på aftalerne med UU. Det var der ikke altid, og ofte blev vi enige om at gøre nogenlunde ligesom året før. Nu tager vi mere ansvar, fordi det netop er vores ansvar. Vi forholder os i god tid til, hvordan det gribes bedst an, siger Janni H. Juul og nævner endnu en fordel.

- Vi behøver heller ikke bekymre os om, hvorvidt andre har husket, hvad de skal, i de cirkler vi ikke selv er med i. Det er deres ansvar, og de nok skal finde ud af det, siger hun.

De mere fokuserede møder har ført til, at emnerne har flyttet sig væk fra at handle om at aftale praktiske ting.

- Der er flere pædagogiske diskussioner, og de har mere dybde end tidligere, fortæller TR Mette Danielsen.

Netop diskussionerne kan lærerne dog blive bedre til.

- Alle er passionerede og har faglig stolthed, så vi har tendens til at mene, at det, vi selv siger, er klogt. Vi er også vant til at sige, hvad vi mener om de forskellige emner – nogle gange flere gange. Derfor øver vi os stadig på at blive skarpere på kun at sige vores mening, når det er relevant, siger Mette Danielsen. 

Mere tid til ledelse

Selvom inspirationen til den nye struktur kom fra et oplæg, der hed "90 procent ledelsesløs organisation" har det ikke været meningen, at der skulle være mindre ledelse på skolen.

- Jeg kalder vores nye organisering for "mer-involvering", da lærerne nu er endnu mere involveret i beslutningerne i dagligdagen. Det er i høj grad lykkedes. Mange beslutninger, som ofte skulle træffes i plenum – eller af mig, fordi teamet var uenige, træffes nu af cirklerne. Det er en kæmpe styrke, siger Anders Jepsen

Lederen kan mærke, at han har fået mindre travlt med at forberede og følge op på møder. Til gengæld har han fået mere tid til at lede.

- Jeg har fået tid til at påtage mig opgaver, jeg ikke kunne nå at løse før, siger han, inden Janni H. Juul supplerer:

- Din dør har altid stået åben, og det er også sådan, du er som leder, Anders. Du har bare mange gange haft så travlt, at du ikke har været på kontoret. Det er anderledes nu, siger hun.