Fokus

Krig på skoleskemaet?

Det er forskelligt, hvor meget krigen i Ukraine fylder rundt om i klasseværelserne. Her får du to læreres erfaringer.

Isabel Berg

Underviser i historie og samfundsfag i heltidsundervisningen i Albertslund i ungecenter:

- Jeg har løbende talt med eleverne om situationen i Europa. De havde derfor et vidensbagtæppe da krigen var under opsejling. Da vi rammer uge 8, beslutter jeg sammen med min makker, at vi ikke vil lave undervisningsforløb om krig, hvilket er modsat af, hvad vi normalt ville gøre ved store samfundsbegivenheder. Som lærere synes vi, at eleverne i forvejen er eksponeret fra alle sider. Derfor har vi valgt, at de her skal have muligheden for et frirum.

Jeg giver dem klare svar, men på en skånsom måde.
Isabel Berg
Underviser heltidsundervisningen

- Jeg åbner undervisningen med at give plads til deres spørgsmål. De har hver uge haft spørgsmål, særligt til propaganda, masseødelæggelsesvåben, hvordan vi ser tingene og udviklingen. I starten havde de for eksempel hørt i medierne, at vi var halvvejs på vej på en atomkrig. 

- Jeg giver dem klare svar, men på en skånsom måde. Jeg har fokus på at passe på dem følelsesmæssigt, at besvare spørgsmål med henvisning til fakta og derefter flytte deres bevidsthed. Når de har stillet de spørgsmål, de vil, går jeg videre til undervisningen, som så har fokus på et helt andet emne.

- Den reaktion, jeg har oplevet indtil videre, blandt eleverne er en nysgerrighed på det, der sker i Ukraine. Den nysgerrighed får dem til at søge viden meget konkret. Jeg har endnu ikke oplevet følelsesreaktioner eller en opførsel, der pegede i retning af ubehag som sådan. 

For eleverne er Ukraine langt væk.
Shahin Fayaz
Underviser FGU

Shahin Fayaz

Underviser i matematik, samfundsfag og identitet og medborgerskab på FGU Aarhus Vest:

- Jeg oplever ikke, at krigen i Ukraine fylder meget hos mine elever. Da Taliban belejrede Kabul, og vi så indslag fra lufthavnen, blandt andet klip af en baby, der blev løftet over hegnet, så gjorde det et tydeligt indtryk på dem. De var meget optagede af det. Men det er ikke det samme med Ukraine. 

- Måske har det noget at gøre med, at en del af mine elever har mellemøstlig baggrund og arabiske rødder. Andre konflikter fylder mere hos deres forældre. Og det er måske andre nyheder end Danmarks Radio, som er på skærmen. Det betyder selvfølgelig noget, hvad man præsenteres for derhjemme.

- Jeg har aktivt bragt krigen op i undervisningen og blandt andet vist dem indslag fra TV Avisen og forskellige klip på YouTube, som vi har talt om sammen. For eleverne er Ukraine langt væk. Jeg har vist dem, hvor det ligger på verdenskortet, men det er meget fjernt fra deres egen lille verden, kan jeg mærke.

- Enkelte gange har det fanget deres interesse. Da vi  talte om Dan-Bunkering, der er anklaget for at sælge jetbrændstof til russerne, som blev brugt i krigen i Syrien, synes de, det var langt ude, at et dansk selskab kunne gøre det. Eller da vi snakkede om den vakuumbombe, Rusland har udviklet, og den risiko den udgør for civile.

Savner relevant materiale

- Jeg oplever generelt, at de unge mennesker, jeg har i undervisningen, som er 16-18 år, har svært ved at sætte sig ind i det, der foregår for øjeblikket. Jeg savner noget materiale, der kan gøre det forståeligt og vedkommende for dem. Nyhedsindslag er formidlet i et sprog, som er alt for avanceret for dem. Det er voksensnak. De forstår det ikke.

- Jeg vil også forsøge at tage medier og fake news i forbindelse med krigen op med dem. Går det godt, kan det måske give anledning til at snakke om menneskerettigheder og Genevekonventionen.

Dato
Af
Foto
Pixabay