Der er både praktiske forhold og organisatoriske barrierer, der forhindrer EUD-lærerne i at bruge deres viden fra diplomuddannelsen i praksis, forklarer lektor Henriette Duch.
I dybden med

Flere veje til at sætte viden fra diplomuddannelsen i spil

Erhvervsskolelærere på diplomuddannelse oplever en række barrierer for, at deres viden bliver brugt. Men barriererne bliver mindre, hvis lærere og ledelse samarbejder og fører en tæt dialog om uddannelsen. Der findes dog ikke universalløsninger, viser forskningsprojekt.

Kommer det eleverne direkte til gavn, at du tager din Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik? Måske hjælper det netop dine elever, men du har nok også en kollega eller to, der har lidt svært ved at få sat deres viden i spil.

De er langt fra alene, for det er en udfordring for nogle undervisere på erhvervsuddannelserne. Det stod klart, da Henriette Duch skrev sin ph.d., som hun forsvarede i 2017, der netop handler om diplomuddannelsen.

- Det var tydeligt, at lærerne gerne ville udnytte deres uddannelse mere. Men de oplevede en række barrierer. De sagde: ”Vi kan ikke komme til det, fordi”… og så fulgte forskellige forklaringer. Det var både praktiske forhold og organisatoriske barrierer, siger lektoren, der forsker i professionsdidaktik på VIA i Aarhus.

Der findes ikke et quick fix, men det er muligt at komme længere.
Henriette Duch
Lektor

Nyt projekt skal skabe bedre strukturer

Derfor har hun nu i et nyt projekt fulgt tre skoler, som netop arbejder med at skabe strukturer, hvor det bliver nemmere for lærere, som er på diplomuddannelse, at komme til at dele og udvikle deres viden.

- Er det muligt at gøre noget ved det, eller er det bare et vilkår? Det korte svar er, at man godt kan arbejde med udfordringerne. Der findes ikke et quick fix, men det er muligt at komme længere, siger hun og glæder sig over, at tre skoler har søgt midler til projektet og inviteret hende indenfor for at blive klogere på emnet.

Vil have ledelsens opmærksomhed

Henriette Duch har systematisk spurgt undervisere, hvilke barrierer de oplever for at komme til at gøre, hvad de vil på baggrund af uddannelsen, og interviewet lederne om det samme. Bagefter har hun spurgt begge parter, hvordan de kan samarbejde om at gøre noget ved det.

Barriererne er i en del tilfælde forholdsvis simple og meget konkrete. Det handler om at have adgang til et egnet lokale til at udføre et eksperiment i, at vide et stykke frem i tiden, hvilke hold man skal undervise, så man kan planlægge sit arbejde, eller at komme til at samarbejde med en kollega om observationer i undervisning eller interview med elever.

Det ser ud til, at vi kan komme videre, når skolerne går ind i det.
Henriette Duch
Lektor

Ledelsens opmærksomhed er vigtig

Mens de praktiske ønsker varierer fra skole til skole og fra lærer til lærer, efterspørger lærerne helt generelt ledelsens opmærksomhed og interesse for, hvad de laver på uddannelsen. Det gælder både før, under og efter uddannelsen.

- Mange af lærerne ønsker en dialog med ledelsen om, hvad skolen er interesseret i, at de dykker ned i, så de kan være med til at udvikle skolen. Det giver dem en fornemmelse af, at deres indsats batter noget, fortæller Henriette Duch.

Er opmærksomheden til stede, kan den bidrage til, at lærernes viden kommer videre.

- Det kan blive sat i system, at lærerne på teammøder fortæller om, hvad de beskæftiger sig med og måske få kollegernes input til det, eller de kan få mulighed for at formidle det til kollegerne, når de har skrevet en opgave, så det også bliver båret ind i det fælles arbejde. Det ser ud til, at vi kan komme videre, når skolerne går ind i det, siger Henriette Duch.

Tre veje til at bringe viden videre

Alle tre skoler kom netop videre, for på baggrund af interviewene med lærere og ledere besluttede de, hvor de hver især ville gøre en indsats.

Gode råd til læreren

Det er afgørende, at ledelsen bakker op, men den enkelte lærer kan også gøre noget. Her er tre gode råd:

  • Skab plads til at diskutere med kolleger

Sæt diplomuddannelse på som et fast punkt på teammøderne. Tal blandt andet om, hvem der er i gang med hvad, og hvordan det kan understøttes i teamet. Ellers drukner diplomuddannelsen let i driftsopgaver.

  • Skab mulighed for at bruge din viden i organisationen

Forsøg at skabe rum til at samarbejde med kolleger, så den diplomstuderende ikke er alene med projektet. Involver både teamet og personalelederen, så projektet bliver sat på dagsordenen i organisationen.

  • Husk dit eget medansvar

Den studerende har selv et medansvar for at italesætte diplomuddannelsen i forhold til ledelsen og kolleger. Det arbejde kan man med fordel tage på sig, og det må meget gerne ske gennem hele processen, fordi det bliver sjovere og mere meningsfuldt, når man kan bruge sin diplomuddannelse til noget i praksis.

På en af skolerne har chefniveauet været involveret. Her har man arbejdet med at udvikle procedurer, så ledelseslaget under og medarbejderne har haft skabeloner for, hvordan den direkte leder kan støtte medarbejderen.

Det handler om, hvordan medarbejderne taler om uddannelsen, hvornår de skal tale om det, hvad medarbejdere og skolen stiller op med eksamensopgaven, når den er færdig, og hvordan man har mulighed for at formidle den.

Dialog på flere niveauer

- Det lyder umiddelbart meget hierarkisk, men reelt viste det sig, at der var meget dialog og interaktion på både chef-niveau og mellem medarbejdere og ledere om, hvordan man kan komme til at bruge skabelonerne, fortæller Henriette Duch.

Mens den første model som udgangspunkt kunne ligne top-down, men faktisk endte med en ligeværdig dialog, tog arbejdet på en anden skole mere udgangspunkt i ”midten” af organisationen. En mellemleder på skolen er meget optaget af dialog med medarbejderne og af at facilitere den. Det var udgangspunktet.

- Hun er rigtig dygtig til det. På skolen skabte de en løbende dialog om, hvad medarbejderne er i gang med. Her har man ikke så meget brug for skabeloner, men både mellemledere og lærere rejste en problematik om, hvordan man får viden løftet til toppen af organisationen, fortæller Henriette Duch.

Denne model kan nemlig føre til andre barrierer, hvis dele af medarbejderne oplever, at der er mangel på fokus, og at der ikke bliver afsat tid til videndeling, fordi den øverste ledelse ikke er involveret.

Ledere kan uddannes til dialogen

- Ikke alle mellemledere kan det her. Det kræver pædagogisk viden, faglig forståelse, og at man kan gå ind i noget af det faglige omkring diplomuddannelsen, siger Henriette Duch og tilføjer, at der nu er oprettet et modul, der hedder Pædagogisk arbejde på erhvervsrettede uddannelser, så ledere netop kan blive kvalificerede til at tage dialogerne med medarbejderne.

På den tredje skole har udgangspunktet været hos den enkelte lærer, som har fået tæt støtte af en intern konsulent til at integrere den nye viden i undervisningen.

Det har fungeret godt, men også her har lærerne oplevet, at det var svært at få ledelsens bevågenhed og at få sat den nye viden i spil andre steder i organisationen. Denne oplevelse er på trods af, at ledelsen prioriterer området højt, forklarer Henriette Duch.

Der er et potentiale, men man skal holde fokus.
Henriette Duch
Lektor

Ledelsen skal invitere

Med andre ord er der både fordele og ulemper ved de måder, skolerne griber det an på.

- Uanset, hvordan man vælger at organisere det, vil der være forskellige styrker og svagheder. Andre skoler vil kunne lade sig inspirere af de tre modeller. Hvilken model, der passer, afhænger af, hvor meget styring skolen vil have, og så skal de være opmærksomme på fordele og ulemper ved hver tilgang, siger Henriette Duch.

Ved at arbejde med en af modellerne kan det til gengæld lade sig gøre at udvikle både den enkelte lærers undervisning og bidrage til, at det samme sker med organisationen.

- Når man tager det alvorligt, at ledere og medarbejdere har to forskellige vinkler, og man prøver at bruge erfaringerne til at få det bedste ud af det, kan man udvikle noget sammen. Der er et potentiale, men man skal holde fokus, siger lektoren.

Om projektet

Tre erhvervsskoler har deltaget, og forskningen har VIA University College stået for. Skolerne er anonymiserede i forskningsprojektet, og derfor er skolernes navne heller ikke med i denne artikel.

Vil du gå mere i dybden? 

Projektet er blandt andet beskrevet i antologien ”Professionelle læringssamarbejder. På langs og på tværs i ungdomsuddannelser”, udgivet af Dafolo.

I antologien ”På diplom. At lære som voksenkan du læse om udfordringer ved at være studerende på diplomuddannelsen. Bogen er udgivet af Gyldendal.

Du kan finde andre forskningsartikler og rapporter om emnet på ucviden.dk. Søg for eksempel på Henriette Duch.

 

Stiller krav til lærerne

Det stiller krav til medarbejderne og kræver, at de er opmærksomme på, at det, de arbejder med i diplomuddannelsen, gerne skal bidrage med noget til praksis:

 – Man skal opnå og udvikle noget, som har en værdi i praksis. Man skal italesætte det for kolleger og ledelse og få diskuteret det, der er i spil, siger hun.

Læreren kan prøve at skabe rum til at samarbejde med kolleger – for eksempel i teamet eller med kolleger, der også er i gang med studiet – så det ikke alene bliver et projekt, man selv er i gang med. Samtidig er det en fordel at sætte temaet på dagsordenen i organisationen ved at involvere sin personaleleder.

- Så får lærerne en fornemmelse af, at det kommer til at gøre gavn i organisationen.

Interesse er vigtig opgave for ledelsen

Ledelsen skal på den anden side hele tiden have fokus på, hvem der for eksempel er i gang med deres afgangsprojekt, og hvordan ledelsen kan understøtte, at medarbejderne når frem til målet og bidrager til den pædagogiske udvikling, siger Henriette Duch.

Hun understreger, at uanset hvordan man griber det an, er en af ledelsens vigtigste opgaver at vise interesse.

- Videndelingen har ikke så gode vilkår, hvis læreren selv skal banke på døren ind til lederen og sige: ”Jeg har lavet et projekt. Kan vi ikke bruge det til noget?” Det er væsentlig bedre, hvis lederen inviterer læreren ind for at fortælle om projektet, og om hvordan skolen kan arbejde videre med det, siger lektoren fra VIA UC.

Dato
Foto
Helene Bagger