Afdelingslederen: ”Nu prøver vi noget helt andet”

På FGU Ringsted har de måttet erkende, at de almene AGU-elever ikke har følt sig som lige så stor en del af fællesskabet, som eleverne på den praktiske linje, PGU. Derfor er man i gang med et nyt tiltag, nemlig AGUpro, hvor pro står for projekt.

- Vi har spurgt os selv, hvorfor AGU-eleverne ikke mødte frem. Vi har gode, dygtige og søde lærere, der møder eleverne, hvor de er, og alligevel er det svært at motivere dem til at komme og indgå i et fællesskab, ligesom PGU-eleverne gør, siger afdelingsleder Maja Larsen fra FGU-skolen i Ringsted.

Ingen kunne svare på, hvorfor fremmødet på AGU var så dårligt, så man valgte at prøve noget nyt. Man spurgte de elever, der kom dag efter dag, hvorfor de kom. Og denne lille ikke-videnskabelige undersøgelse pegede på to ting: Relationen til andre elever og til deres lærer.

- Det er simpelthen det vigtigste for dem. Og det er megasvært af sig selv at komme i kontakt med andre, hvis man er en ung, der ikke har været i skole i flere år, har social angst eller en Aspergerdiagnose. Der er det lidt lettere, hvis man skal lave en stol sammen eller lave mad til resten af skolen hver dag – så bliver man vigtig på en anden måde. Det, er det, vi tror, er essensen, forklarer Maja Larsen.

Produktionen bliver et middel

Fra næste skoleår vil de derfor arbejde med PBL – projektbaseret læring – som er en gennemgående læringsstrategi på både AGU og PGU, hvor man sætter endnu mere fokus på at få praksis ind i undervisningen med den nye AGU-pro-linje.

- Vi tænker, at PBL kan være med til at løse den knude, der er på AGU’en. Omdrejningspunktet er, at eleverne her skal arbejde mere kreativt og eksperimenterende og lave nogle konkrete og autentiske produkter, der skal ud at give værdi for andre.

Det, der skal få også AGU-eleverne til at komme på skolen, er med andre ord, at det betyder noget for andre, det, de gør, og at de producerer noget, der kan bruges af andre.

- Det er den antagelse, vi har, og som vi håber vil give bonus. Produktionen bliver jo bare et middel til at skabe relationer, siger Maja Larsen.

Lærerne skal arbejde mere sammen

AGU- og PGU-undervisningen bliver ikke slået sammen, som på for eksempel FGU Ryomgård-Syddjurs. Men den måde, lærerteamsene er sat sammen på, betyder, at de arbejder sammen.

- Og til næste år vil der være nogle forventninger om, at de har mere fællesskab på tværs af linjerne, forklarer Maja Larsen, der forestiller sig samarbejder om konkrete produkter. For eksempel, at AGU’erne opfinder en prototype af et særligt møbel og dermed naturligt vil være sammen med elever fra Byg, bolig og anlægs-linjen.

- Jeg tror ikke, der er én løsning på, hvordan man laver inkluderende læringsmiljøer, men nu har vi taget nogle initiativer, følger dem og vil evaluere undervejs for at se på, om det gør en reel forskel, eller om vi skal skrue lidt på knapperne igen, siger hun.

De gør også mange andre ting på skolen for at skabe og styrke fællesskaber for FGU som et hele. Eksempelvis har de holdt diskoteksaften og FGU Festival samt er blevet Erasmus-krediteret, så et FGU-hold har været i Polen på udvekslingstur.

- Vi har et lærerkollegie, som gerne vil prøve nye metoder af i forhold til at favne så mange som muligt. Nu er der kommet overskud til at tænke pædagogik og didaktik, og hvordan vi kan forfine og udvikle læringsmiljøet.

Overskuddet skyldes flere ting, forklarer hun. Først og fremmest har alle efter lange nedlukninger endelig været fysisk til stede et helt år. Og så er sårene i forhold til at ”sige farvel til noget kendt, som man var glad for og stolt over, og goddag til noget nyt, som man ikke helt vidste, hvad var eller skulle blive”, også kommet lidt på afstand. Og så har det at arbejde med arbejdstidsaftalen også hjulpet godt på vej:

- Vi har jo skullet udarbejde den for første gang i år, og det har været en rigtig god proces Og rammerne her giver mening for medarbejderne. Så får vi dem med os – og det er egentlig det, der skal til.