Bag om

Kompetenceløft af FGU-lærere: Indflydelse giver større engagement

Det var til eksamen, at det første store FGU-kompetenceløft-forløb om udvikling af praksis for alle medarbejdere på FGU Trekanten gav mening. Det har undervejs vist nogle af de store barrierer på FGU, men kan måske fremover også vise vejen for et videre forløb.

Hvordan skaber man et fælles sprog og ageren, når man er flere uddannelseskulturer, der skal arbejde helhedsorienteret sammen? Og hvordan skaber man følelsen af at være på samme hold, på lige fod og at ville det samme, når man knapt har nået at sige goddag til hinanden og til en spritny skoleform, før et kompetenceforløb går i gang?

Denne kæmpestore udfordring har man arbejdet med i ”Udvikling af FGU-praksis” på FGU Trekanten – det første store kompetenceforløb på FGU om at skabe en fælles professionsidentitet og praksis. Og efter halvandet år kan 77 medarbejdere nu bryste sig af at have fået papir på deres viden i form af ECTS-point i Undervisning og læring-modulet fra diplomuddannelsen i Erhvervspædagogik.

Det hjælper jo ikke, at kun medarbejderne har fået det samme sprog – det skal være hele organisationen, der har.
Birgitte Tremlett
TR på FGU Trekanten

- Udfordringen med at starte en institution samtidig med et kompetenceløft har nok været større end forventet. Det er voldsomt at skulle etablere ny kultur og didaktik og sammensætte nye medarbejdere på én gang og samtidig køre et meget stramt kompetenceforløb, siger Jonna Nøttrup, lektor ved UC Syds efter- og videreuddannelsesafdeling og leder af projektet, og tilføjer:

- Men evalueringerne viser, hvad der er gået godt. Og det kan vi bruge fremadrettet.

”Udvikling af FGU-praksis” på FGU Trekanten skal nemlig køre videre indtil 2023. Hvilken form, det skal have fremover, er dog endnu ikke på plads, og her vil evalueringerne spille ind.

Frustrerende, men spændende

Birgitte Tremlett, tillidsrepræsentant og AGU-koordinator på FGU-Trekanten, ville ønske, at medarbejderne havde været mere involveret i planlægningen af indholdet af kompetenceforløbet, og at også ledelsen havde deltaget. Hendes input til evalueringen var blandt andet, at hun savnede lederne i forløbet.

- Det hjælper jo ikke, at kun medarbejderne har fået det samme sprog – det skal være hele organisationen, der har, siger hun.

Da Birgitte Tremlett blev ansat på FGU, tænkte hun, at det lød virkelig spændende, at værksteds-læreren og almenlæreren skulle arbejde sammen om helhedsorienteret undervisning. Og da hun skulle i gang med kompetenceforløbet, var hun meget positiv over, at det kunne være med til at give de forskellige lærerkulturer det nødvendige fælles fodslag og professionsidentitet. Men der ”er vi langt fra kommet i mål”, siger hun og peger på nogle af de ting, som efter hendes mening har stået i vejen.

Kompetenceforløbet ”Udvikling af FGU-praksis”…

… har fået puljemidler fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet i Undervisningsministeriet, da der ikke er en formaliseret pædagogisk efteruddannelse for FGU-lærerne. Og der har været sat relativt strikte rammer for formålet fra STUK: Puljen skulle bruges til forløb, der udviklede lærernes samarbejde og skabte en fælles kultur, styrke lærernes pædagogisk-didaktiske redskaber og deres viden om og kompetencer til.

Store forskelle i tilgangen

Birgitte Tremlett har selv i sin tidligere uddannelse til dansklærer brugt et helt år på at lære om didaktik og håbede derfor, at hun i kompetenceforløbet ville lære noget andet og mere end den grundlæggende didaktik – noget mere FGU-rettet.

- Men da jeg troede, at nu skulle vi til at arbejde i dybden med teksterne, stoppede didaktikforløbet. Det var megafrustrerende for mig, siger hun og forklarer, at hun i højere grad havde haft brug for at lære mere om, hvordan man differentierer i sin undervisning, da det er noget, FGU-underviserne meget ofte har brug for i forhold til deres FGU-elever.

Alt i alt forhold, man måske kunne have forudset og planlagt ud fra i starten, hvis medarbejderne havde været mere involveret, mener hun.

Stejl læringskurve

Lektor Jonna Nøttrup erkender da også, at evalueringerne viser, at lærerne gerne ville have haft mere indflydelse på, hvilke kompetencer de skulle efteruddannes i.

- De har gjort det tydeligt for både lærerne selv og ledelsen – og også os – hvor stor betydning det har, at lærerne bliver hørt, siger Jonna Nøttrup og forklarer, at det netop er meldinger fra medarbejderne undervejs, der har gjort det muligt at justere forløbet – samtidig med at det har givet en god oplevelse hos deltagerne.

Af samme grund ønskede UC Syd en bred evaluering af forløbet, hvor også medarbejderne fik mulighed for at give stemme til deres oplevelser af det. Og det har skabt en højere grad af engagement i processen og givet vigtige erfaringer, mener hun.

Jonna Nøttrup giver Birgitte Tremlett ret i, at det har været svært at finde et fællesniveau for undervisningen i blandt andet didaktik. Mange almenlærere har til en vis grad oplevet, at det er en repetition af noget, de kendte fra tidligere, mens værkstedslærerne måske har oplevet ”en meget høj læringskurve” – at der er meget nyt, de har skullet lære, som hun siger.

Det gav ingen mening i starten

Enig, lyder det fra Bent Storm, der er praktisk PGU-lærer på FGU Trekanten i Middelfart:

- Det var en stor mundfuld for mig og andre, der er uddannede håndværkere. Det er 42 år siden, jeg har været til eksamen sidst, så det var noget, man skulle finde sig til rette i og finde vejen i. I starten havde jeg enormt svært ved at se, hvad det gik ud på, siger han og forklarer, at han derfor dengang tænkte, at ”det når jeg nok” og lagde læsestoffet væk, fordi det ikke rigtig gav mening for ham.

I starten havde jeg enormt svært ved at se, hvad det gik ud på.
Bent Storm
FGU-lærer Trekanten

- Men så begyndte vi at få nogle teorier på de aktionslæringer, vi var i gang med. Og det var en øjenåbner at finde ud af, at der var nogle, der havde skrevet teorier om det, vi gik og lavede med eleverne til dagligt, siger han og forklarer, at blandt andet forskeren Jan Tønnesvang og hans vitaliseringsmodel, der handler om at motivere eleverne, fik tingene til at falde på plads og gjorde det spændende.

- Så lad os sige, at det endte fint, siger Bent Storm.

Så hænger man lidt i bremsen til sidst

Deltagerne har i evalueringerne især peget på, at de har manglet sammenhængende tid til forløbet. For når efteruddannelsen skal køre, samtidig med at man har elever, er det svært at skifte fokus – og FGU-skolen har mange elevtimer. Birgitte Tremlett fortæller, at medarbejderne for eksempel nogle gange fik to timer om eftermiddagen til at læse tekster eller samarbejde om noget.

- Men inden man får sat sig ind i det, er to timer hurtigt gået, siger hun, der mener, at man i stedet skulle have haft nogle større blokke ad gangen til det.

Bent Storm fra FGU Middelfart er lidt usikker på, om det, at der ikke var tid nok, skyldes, at han ikke brugte tiden godt nok i starten.

- Jeg følte ikke, der var ikke tid nok, men hvor meget ekstra der er brugt, fordi jeg personligt havde svært ved at finde målet med det fra starten, er ikke til at sige, og så hænger man jo lidt i bremsen til sidst, siger han, der tror, at også mange andre medarbejdere har tænkt, at der ikke var tid nok.

Ingen er interesseret i at aflevere noget, der ikke er professionelt, og så tager det tid.
Birgitte Tremlett
TR FGU-trekanten

- Og spørgsmålet er så, hvor meget af sin egen tid, man vil bruge til det? Det er der meget snak om for øjeblikket, tilføjer han.

Den manglende tid var også den største hurdle i forhold til eksamensopgaven. Den tidsramme, der var sat af til den, svarede ikke til 10 ECTS-point, mener Birgitte Tremlett.

- Jeg skrev opgaven på skift med en anden, når vi hver især havde tid. Og vi har brugt aftener og weekender til det, siger hun og forklarer, at ledelsen nok har lyttet, når de har klaget over manglende tid, men måske har manglet forståelse for, at man gerne ville aflevere noget ordentligt.

- Ingen er interesseret i at aflevere noget, der ikke er professionelt, og så tager det tid, siger hun.

En balancegang

Kompetenceforløbet har været inddelt i et fælles forløb fra januar 2020 til marts i år. Herefter har der været fokus på eksamen frem til maj i Undervisning og læring-modulet. Men hensigten har været, at deltagerne undervejs skulle skrive noter og trække på den viden og de aktioner, de har arbejdet med undervejs, og på den måde haft ”mere” tid til eksamensopgaven. Det er dog ikke sket i den udstrækning, som projektleder Jonna Nøttrup havde håbet.

- Set i bagklogskabens klare lys kunne vi måske have været tydeligere i, hvad de kunne bruge forløbet til frem mod eksamen. Omvendt har vi ikke ønsket, at eksamen skulle fylde det hele, for hovedformålet var at udvikle FGU-praksis, siger hun, men tilføjer at man altid kan diskutere den balancegang.

AGU-koordinator Birgitte Tremlett endte dog med alligevel at få en aha-oplevelse med eksamensopgaven. Hun sidder i projektafdelingen og har været med til at udvikle projekter. Og her har de kunnet se, at læringsværktøjerne sagtens kan bruges til projektarbejdet.

- Hvis jeg havde siddet et andet sted på FGU, kunne det have været en opgave om, hvordan læringssproget kom til at hænge sammen med produktionssproget. Det er jo der, det bliver interessant: at finde teorier der kan kædes sammen, så vi kan forstå hinanden, når vi skal planlægge et helhedsorienteret undervisningsforløb på skolen, siger hun.

Når en plus en giver mere end to

Der er ingen tvivl om, at de eksamensgrupper, hvor man er gået sammen i tværfaglige samarbejder, har fået mest ud af det, forklarer lektor Jonna Nøttrup. Hun mener, at det derfor er noget af det, de skal arbejde med fremadrettet: at styrke det tværfaglige teamsamarbejde om nogle konkrete fælles projekter.

- For når de skal løse en fælles opgave tværfagligt, viser det sig, at en plus en giver mere end to – så opnår man synergien, som er hele grundtanken bag FGU, siger hun.

Og Bent Storm er enig. Han skrev eksamensopgave om en aktion – en aktivitetsdag for hele skolen – sammen med en anden PGU-værkstedslærer og en almen AGU-underviser. Det var klart et løft for alle.

- Vi er vidt forskellige personer i forhold til den faglige og teoretiske del. Men vi var gode for hinanden. Jeg blev lettet over at være sammen med en, der havde så nemt ved at sætte ordene ned på papir. Ellers skulle vi værkstedslærere have brugt rigtig lang tid på at skrive det lige så godt. Det er jo de der forskellige kompetencer, vi har. Jeg ved også, at andre, der har arbejdet i tværfaglige grupper, har haft stor gavn af at sparre med hinanden, siger Bent Storm.

Praksisdelen – også værkstedsdelen – skal have mere plads og anerkendelse.
Jonna Nøttrup
Lektor og projektleder

Rart at få rusket op i tingene

Birgitte Tremlett har nok været frustreret undervejs, men føler også at hun har fået vigtig viden med kompetenceforløbet – blandt andet om at det, hun gør, er rigtigt nok. Hun arbejder i forvejen meget aktionslogsagtigt, reflekterende og evaluerende med undervisning: Hvad gik godt, hvad tog eleverne med sig, hvad fungerede, og fik de afsluttet ordentligt?

- Det er 10 år siden, jeg tog min læreruddannelse, og så glemmer man lidt at få evalueret på den rigtige måde. Det er vigtigt at være fælles om at reflektere, for man ser forskellige ting, og de refleksioner er spændende at arbejde med, forklarer Birgitte Tremlett.

Hun har generelt været tilfreds med kompetenceløftet – specielt til sidst da hun fandt ud af, hvad det skulle bruges til, siger hun og tilføjer:

- Men det er meget tydeligt, at vi ikke helt har fundet ud af endnu, hvordan vi gør det her. Og jeg tror, det bliver op ad bakke, til vi får flere ressourcer og tid til at finde ud af, hvordan vi får den helhedsorienterede undervisning til at fungere. Det kommer til at tage tid og ressourcer, inden vi er i mål.

Værkstedspraksis skal have mere opmærksomhed

Og der bliver mere tid til at arbejde med at finde fælles fodfæste. Kompetenceforløbet skal fortsætte efter sommer og køre indtil 2023. Blandt andet er der mange gode bud fra evalueringerne på, hvad lærerne og ledelserne ønsker af indhold at tage afsæt i.

Jonna Nøttrup håber, at de nu er nået så relativt langt med et fælles didaktisk grundlag, at de kan begynde også at give værkstedspraksis mere opmærksomhed.  

- Når vi med kompetenceløft skubber til udvikling af undervisningspraksis og fælles sprog, må vi også spørge os selv, hvad vi skubber til i forhold til professionsidentitet – hvor skubber vi den hen? Og der tænker jeg, at vi må vende blikket mere ind i de kvaliteter, der ligger i den mere helhedsorienterede undervisning, og hvor praksisdelen – også værkstedsdelen – skal have mere plads og anerkendelse, siger hun og oplyser, at det er et vigtigt orienteringspunkt for dem som konsulenter og skal drøftes med skolen i forhold til det videre forløb.

Uanset hvad medarbejderne og skolerne skal arbejde videre med i forløbet efter sommer, føler Bent Storm sig dog langt bedre rustet denne gang.

- Nu skal jeg ikke famle, men tror, jeg bedre forstår, hvad det hele går ud på. Jeg er et andet sted, når vi starter igen, siger han.

Dato
Af
Foto
Jens Bach