Forbund: Gør bære­dygtighed obligatorisk i alle uddannelser

Bæredygtighed kan være svaret på, hvordan vi får flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse. Efter Uddannelsesforbundets formands mening er der nemlig ingen tvivl om, at det vil tiltrække et segment af unge, som måske i højere grad vil bidrage til en forandring af samfundet.

- Hvis man hyper erhvervsuddannelserne på bæredygtighed, er det helt bestemt en måde at gøre dem mere tiltrækkende på i forhold til nye grupper af unge, som ellers ville have valgt en gymnasial uddannelse, siger Hanne Pontoppidan.

Hun advarer dog mod, at politikerne blot gør det til en del af formålsparagraffen for uddannelserne. Det flytter ingenting, siger hun med henvisning til den nyeste lovgivning om FGU.

- Her er bæredygtighed skrevet ind i formålsparagraffen, men jeg er ikke sikker på, at det flytter noget som helst. Det kunne lige så godt ikke have stået der. Derfor tror jeg, det skal være meget mere operationelt, håndgribeligt og præcist, og derfor vil jeg helt ned i bekendtgørelserne, hvor der skal være nogle faglige mål, der handler om det, hvor det giver mening og kan kobles til den øvrige undervisning, siger hun.

Uddannelserne er helt centrale

Hanne Pontoppidan understreger dog, at man ikke skal gøre det til en obligatorisk del af uddannelserne, ”bare for at få fat i flere erhvervsskoleelever”.

- Vi står simpelthen med det problem, at hvis vi gerne vil overlevere en verden til vores børn og børnebørn, er vi nødt til at tage skeen i den anden hånd. Der er alle uddannelser – også erhvervsuddannelserne – helt centrale, siger hun og peger på, at der derfor både er et fagligt og dannelsesmæssigt aspekt i undervisning i bæredygtig udvikling.

Rent fagligt ligger det lige for at undervise i bæredygtig udvikling på erhvervsuddannelserne – mekanikerne skal lære at reparere elbiler i stedet for benzin- og dieselbiler, og EUD-elever skal generelt lære at genanvende materialer, sortere affald, vælge det ene materiale frem for det andet samt lære arbejdsprocesser om, hvor meget – eller lidt – vand man for eksempel bruger i en proces. Men en central placering i bekendtgørelserne til erhvervsuddannelserne vil give bæredygtighed en reel forankring på skolen – uanset hvor i landet skolen er placeret, hvem der leder stedet, eller hvilken viden og interesse læreren har, mener hun.

- Jeg synes, at det er afgørende, at alle elever på erhvervsuddannelserne i Danmark skal kunne stole på, hvad der sker, når de vælger en uddannelse. Ellers bliver man måske i den ene ende af landet uddannet rigtigt grundigt med et miljøperspektiv i sin mureruddannelse, mens man i den anden ende af landet ikke gør, siger hun og slår fast, at hvis man får det ind i undervisningsplanerne:

- Så er vi der, hvor vi med sindsro kan sige til de unge: ”Hvis du tager en erhvervsuddannelse, så får du også både viden og kunnen om bæredygtighed og mulighed for at medvirke til forandringen”.

Et politisk ansvar

Lærere er lige så forskellige som folk er flest. Det betyder, at nogle er meget interesserede i og har stor viden om bæredygtighed, mens andre tænker, om det ikke er lidt ”opreklameret”:

- Så hvis vi overlader det til den enkelte lærer, vil nogle sætte fuldt skrald på bæredygtigheden, mens andre kun gør det, når det er fagligt nødvendigt. Derfor synes jeg, at politikerne har et ansvar for at sikre, at det fremgår af bekendtgørelserne, hvad der undervises i, hvilke mål der skal opnås, og at bæredygtigheden er en del af det, siger Hanne Pontoppidan, der ved, at det kræver efteruddannelse af mange lærere, og den skal sikres, slår hun fast:

- Det er skolernes ansvar at sørge for, at uddannelsen kan opfylde de mål, der står i bekendtgørelsen. Så igen: For at sikre det skal bæredygtighed skrives ind centralt, siger hun og peger på, at det også er nødvendigt i forhold til udvikling af relevante undervisningsmaterialer. De private virksomheder eller forlag udvikler det, de er forholdsvis sikre på at kunne afsætte. Så hvis skolerne bliver forpligtet til at undervise med bæredygtighed som mål, får lærerne flere og bedre materialer at arbejde med og kan dermed lettere forberede undervisningen.

Dannelse er stjerneafgørende

Bæredygtigheden har dog i høj grad også et dannelsesaspekt. Udover at lære, hvorfor bæredygtighed er vigtigt, og hvordan vi skal tage det alvorligt, skal man – som dannede, kritiske borgere – også lære at forholde sig reflekteret til, hvordan vi behandler naturen og verden, mener Hanne Pontoppidan. Og det gælder for alle uddannelser. Men, tilføjer hun, interessen for bæredygtighed har dog ligesom så meget andet en social slagside.

- Derfor skal vi i samfundet i højere grad begynde at tale om bæredygtigheden som en naturlig del af dannelsesaspektet og også have fokus på den sociale slagside, der ligger i forståelsen for bæredygtighed. Det er vigtigt, at man ikke er blind for, at de uddannelser, der retter sig mod de kortest uddannede, også har en tilgang og et ansvar i forhold til bæredygtighedsaspektet. Det vil sige sikre, at det også her er noget, der bliver annammet af kursister og elever og taget ind, så det reelt er adfærdsændrende:

- Det skal der nogle holdningsændringer til, og derfor er dannelsesaspektet så stjerneafgørende, og derfor vil for eksempel VUC også spille en central rolle i hele omstillingen til et bæredygtigt samfund, siger Hanne Pontoppidan.