Bæredygtighed på FGU-skemaet: ”Det er meget op til den enkelte lærer”
Martin Monsrud Düring, naturfagslærer på FGU Sydøstjylland, ville ønske, at der kom et krav oppefra om, at man skulle undervise i bæredygtig udvikling på FGU. Det bliver for tilfældigt, når det er den enkelte lærer, der selv skal tage initiativ til det, mener han.
Privat foto
5. september 2021
Klima, bæredygtighed og biologi har altid været en naturlig del af Martin Monsrud Dürings liv. I hans familie er der flere biologer, han spiser selv 97 procent økologisk, og han underviser i naturfag på FGU Sydøstjylland – ligesom han har en ”nørdeklub” med sin fætter om sommerfugle.
- Det kan også noget i undervisningen at have fokus på bestemte dyr og for eksempel bevarelse af sommerfuglene, siger han, men tilføjer at der bare skal meget til at fange målgruppen på FGU ind i emnet.
Martin Monsrud Düring efterlyser derfor, at der bliver sat lige så målrettet ind på undervisning i bæredygtighed for FGU-eleverne som på folkeskoleområdet, og at der afsættes midler og formes kampagner til denne målgruppe.
- Hvis man gjorde det, ville man få de unge med. Det er jo dem, der skal være med til at redde verden, siger han.
Skrald kan noget
Martin Monsrud Düring og hans biologihold har arbejdet med at samle skrald ind. De koblede sig på Danmarks Naturfrednings kampagne og tog ud for at samle cigaretskod og andet skrald i naturen. Og det var en god oplevelse – som han gerne prøver igen. Mere overordnet kørte det dog ikke særlig smurt: Der var ikke nok poser til alle til at samle skrald i, og det var svært at finde ud af, hvordan man skulle gebærde sig, hvad resultatet var, og hvad det hele skulle bruges til. Det håber han bliver anderledes næste gang.
Martin Monsrud Dürings tip
Martin Monsrud Düring savner godt undervisningsmateriale til bæredygtighedsundervisningen på FGU. Men han anbefaler de otte videofilm i Plastic Change på YouTube, der dels viser konsekvenserne af plastikaffald – blandt andet i dyr – dels hvad der kan gøres ved det. De gjorde stort indtryk på FGU-eleverne.
Det er de unge, der ofte demonstrerer for et bedre klima. Er det også jeres elever, der bekymrer sig?
- Det er en meget sårbar gruppe, vi har med at gøre her, så det er ikke altid, de har en holdning til den slags. Men hvis det handler om, hvad skrald kan gøre – blandt andet ved dyr – kan man fange deres interesse, siger Martin Monsrud Düring og fortæller, at de under skraldprojektet så videoer med dyr, der fik plastik i deres mavesæk, og hvilke konsekvenser det havde.
- Det påvirkede dem meget. Men de føler også, at de er meget små i den store verden, og at de ikke selv kan gøre så meget, siger han, og tilføjer, at der dog er nogle af eleverne, der vælger økologisk mad, og nogle der har nævnt, at de aldrig mere kan finde på at smide skrald.
Vi skal have besøg og mere ud
Eleverne har arbejdet med projektet under corona, og jo mere samfundet åbner op, des bedre mulighed er der for at komme ud eller få oplægsholdere ind på skolen og fortælle om bæredygtighed.
- Det ville batte, hvis man kunne få besøg eller komme ud til virksomheder, der arbejder med bæredygtighed. Dermed ville eleverne kunne skrive artikler og gøre det mere anvendelses- og praksisorienteret i forhold til at lave portefolio-produkter med opgaver, der tager udgangspunkt i bæredygtighed, mener Martin Monsrud Düring.
Kunne du forestille dig et krav om at undervise i bæredygtighed fra politisk hold?
- Jeg synes, det kunne være fint med en rettesnor. Det kan give en masse ballade med politikere, der siger, at lærerne skal have metodefrihed og også frihed til at vælge områder – og at mange vil stå af, hvis de blev tvunget til at undervise i det. Men jeg tror, at den rette vej er at gøre det mere oppefra, så det bliver en form for pensum, siger Martin Monsrud Düring.
Kun ildsjælene underviser i en grøn og stabil fremtid
Den politiske vision fra FN’s verdensmål om at skabe en bæredygtig verden, hvor klimaet og kampen mod ulighed står højt, har endnu ikke for alvor forplantet sig i uddannelserne i Danmark. Derfor er der behov for reel politisk prioritering, hvis undervisningen af børn, unge og voksne skal medvirke til at indfri de 17 verdensmål.
Hent hjælp til bæredygtig pædagogik
Det er forskellige organisationer, der kan hjælpe med at gøre uddannelsesinstitutioner mere bæredygtige.
Bæredygtig undervisning: ”Verdensmål 4 er simpelthen skrevet til VUC”
HF & VUC Fyn er som det eneste VUC certificeret som CHORA 2030-skole, men flere er på vej. Rektor Stig Holmelund Jarbøl fortæller her, hvorfor det giver mening.
Bæredygtighed på EUD-skemaet: ”Vi sakker bagud, hvis vi ikke er skarpe på den bæredygtige udvikling”
Det giver i alle henseender mening at have bæredygtighed som del af undervisningen – både i forhold til dannelse, fagprofessionalisme og konkurrenceevne, mener Mikkel Roskjær Andersen, der er snedkerfaglærer og digital konsulent på erhvervsskolen NEXT.
Bæredygtighed på Daghøjskole-skemaet: ”Det skal være helt dagligdags enkelt”
Det er vigtigt at få FN’s verdensmål ned på et plan, hvor deltagerne kan være med og føle, at de kan gøre noget, siger underviser Else Præst, der har haft stor succes med flere bæredygtighedsprojekter på Aarhus Daghøjskole – Kompetencehuset i Aarhus.
Bæredygtighed på VUC-skemaet: ”Jeg forsøger at forbinde bæredygtighed med kursisternes hverdag”
Margit Ingtoft fra VUC Lyngby har selv taget initiativ til at tage emnet bæredygtighed op i sin undervisning, fordi hun brænder for det. Hun finder selv materiale til at få emnet ned på jorden, men efterlyser godt undervisningsmateriale fra forlagene.
Bæredygtighed på Ungdomsskole-skemaet: ”Når vi taler mad, kommer de op på barrikaderne”
Det er naturligt for Søren Varbæk Martinsen, der er uddannet biolog, at undervise Dagklassen på Albertslund Ungdomscenter i bæredygtighed og vandmiljø. Men det kan være op ad bakke at fange elevernes interesse i de 7., 8. og 9. klasser, han underviser – og at finde godt undervisningsmateriale.
Forbund: Gør bæredygtighed obligatorisk i alle uddannelser
Både af faglige og dannelsesmæssige grunde bør elever og kursister lære om bæredygtig udvikling på uddannelserne. Det kan blive en ny mulighed for at tiltrække nye elevtyper til for eksempel erhvervsuddannelserne, men er også afgørende nødvendigt i forhold til alle andre uddannelser, mener Uddannelsesforbundets formand, Hanne Pontoppidan.
Profilinterview: Glem ikke bæredygtigheden i de merkantile uddannelser
De merkantile uddannelser er forudsætningen for, at bæredygtigheden kommer ud at leve i butikkerne, virksomhederne og samfundet. Derfor undrer det underviser Peter Lenarth Landergren fra Business College Syd-Mommark dybt, at de ser ud til at blive overset i politiske udspil.
I modsat fald bliver det fortsat enkeltstående lærere som ham, der selv skal tage initiativ og skal synes, det er en god idé at arbejde med bæredygtighed – for ellers sker der ingenting.
- Og det er meget op til den enkelte lærer nu. Jeg har kolleger, der slet ikke interesserer sig for det her – og så lærer eleverne aldrig noget om bæredygtighed, siger han.
Men der står jo bæredygtighed i bekendtgørelserne for mange fag på FGU. Er det ikke nok?
- Nej, for meget af det står der jo bare, og så er det op til lærergruppen at få det ind og få signaleret, at det handler om det, siger Martin Monsrud Düring.
