OBU-undervisning: Vi skal i princippet sælge et produkt til folk, som de ikke vil have

Undersøgelsen fra EVA viser helt overordnet, at i alt 47.500 af de ordblinde har brugt tilbuddet om OBU gennem en tiårsperiode: Men mens tallene peakede fra 2010 til 2013, skete der noget i 2013, der betød et brat fald i tilgangen og en stædig nedgang siden. Faldet skyldes især, at det er de kortuddannede mænd, der melder fra: I 2013 deltog 6.400 mænd på OBU, og i 2019 deltog 3.600.

Den deskriptive undersøgelse fra EVA skal give et overblik, som der skal bygges videre på med mere kvalitative undersøgelser. Den giver ikke forklaringerne på, hvad nedgangen kan skyldes, og heller ikke om det er en succes, at en femtedel trods alt har deltaget. Man ved nemlig ikke, om der er forskel på omfanget af ordblindhed i forhold til for eksempel alder, uddannelse eller region – og hvor godt indsatsen dermed har virket i forhold til disse enkelte grupper. 

Men ét ved man nogenlunde sikkert fra forskningen: Alt tyder på, at det i højere grad er hos mændene, at ordblindhed forekommer, forklarer Yakub Bas fra EVA. Og det vil sige dem, der ikke mere møder op til OBU.

Det er som at gå til fitness

Marie Wolter Bertelsen er uddannelsesleder for ordblindeområdet på HF og VUC Roskilde og den faglige frontfigur i en aktuel tv-serie om ordblindhed på DR. Hun repræsenterer den største OBU-afdeling på et VUC i Danmark og har helt unikt fået en lederstilling på området, ligesom hun har været med ”hele vejen”, som hun siger. Hun tror, at en af forklaringerne kan være, at især ledige og kortuddannede mænd er drevet af ”den ydre motivation”. Det vil sige at få et arbejde.

- Det er da påfaldende, at det især er mændene, der er forsvundet fra OBU-området, for det er jo ikke fordi, der er færre ordblinde i dag end i 2013, siger hun, der tror, at det netop skyldes den ydre motivation, som er, at du ved, du ikke får noget job, hvis du ikke går til OBU, eller hvis sagsbehandleren sender dig til OBU med armen om på ryggen:

- Så hvorfor gå på OBU, når man nu har fået et arbejde? Det er som at gå til fitness: Vi gør det jo ikke, medmindre vi er ved at dø af en blodprop, siger hun og peger på det samme som Yakub Bas: at der derfor kan være en vis sammenhæng med, at de mænd, der fik armen vredet om bag ryggen i 2013 på grund af økonomien, nu har fået arbejde, og ”så går det jo meget godt”.

Hanne Pontoppidan, formand for Uddannelsesforbundet, mener, at når kortuddannede mænd i højere grad er drevet af den ydre motivation – altså ønsket om job – er det virksomhederne og arbejdsgiverne, der er nødt til i højere grad at komme på banen.

- Alle er jo enige om, at det er nødvendigt at hæve de basale kompetencer for kortuddannede. Så hvis de ikke deltager i uddannelserne, fordi de er i arbejde, bør arbejdsgiverne påtage sig et bredere ansvar for de ansattes kompetencer, og FVU og OBU-undervisning kan være en nødvendighed i forhold til at passe sit job, siger hun.

OBU er ingen guldfugl

Men økonomien er også et issue i forhold til OBU. Det er generelt blevet en dårlig forretning at tilbyde OBU. Det er ikke særligt motiverende for VUC’er og deres driftsoverenskomstparter i forhold til at gøre en særlige indsats for at skaffe kursister.

- OBU har aldrig været en guldfugl, men det løb lige rundt, da vi havde det højere taxameter, siger Marie Wolter Bertelsen fra HF og VUC Roskilde.

Hun forklarer, at taxameteret blev sat ned med cirka 32 procent over night i 2017. Baggrunden var en omdiskuteret spørgeskemaundersøgelse fra Undervisningsministeriet til VUC’erne om omfanget af indmeldte kursister til OBU. Og da man her mente, at undersøgelsen viste, at VUC’erne reelt havde for mange på OBU-holdene i forhold til det, taxameteret var udregnet til, satte man det ned og fortsatte med det tællesystem, der altid har været uligt de andres. Udgangspunktet er, at man ikke får penge, når kursisten for eksempel har en sygedag og er fraværende.

- I dag står vi med en økonomi, hvor ikke et eneste VUC eller AOF kan få det til at løbe rundt alene med ordblindeundervisning, siger hun og forklarer, at på HF og VUC Roskilde synes en samlet ledelse, at det er et vigtigt område, og at der er prestige i at lave god OBU-undervisning.

Et produkt de ikke vil have

Volumen på OBU er her stor nok til at kunne differentiere hold, så de bliver mere homogene, og derudover er en del af indsatsen at give ”helt vild god service” for den enkelte ordblinde, for at vedkommende skal synes, ”det er fedt at gå der”.

- Det gør så ondt i sjælen at erkende, at man som ordblind skal gå til specialundervisning, så det er meget bevidst hos os at gøre det nemt og lækkert at gå på OBU. I princippet er vi i gang med at sælge et produkt til folk, som de i virkeligheden ikke vil have. Og det virker, forklarer Marie Wolter Bertelsen.

Så der er ikke noget økonomisk incitament til at tilbyde OBU?

- Nej. Intet. Realiteten er, at jo flere OBU-hold, vi har, des større underskud. Og hvor skulle penge til at betale for en konsulent, der laver opsøgende arbejde for OBU-undervisningen på arbejdspladserne, komme fra? De penge kan kun komme fra HF- og AVU-holdene, som nu også bløder på grund af faldende kursisttal, siger Marie Wolter Bertelsen.

Videre som voksen

Uddannelsesforbundet har netop sammen med Gymnasieskolernes Lærerforening og lederorganisationen Danske HF & VUC beskrevet deres visioner for fremtidens. Her handler et af områderne om at sikre en bedre økonomi for OBU-området. Det fremhæves, at ordblindhed er en ”funktionsnedsættelse, der kræver mere fokuserede undervisningsforløb med kun få kursister på hvert hold”.

- Jeg ved ikke, hvorfor OBU-udbyderne skal straffes på den måde med lavere taxametre og et anderledes tællesystem for kursister end på andre uddannelser. Det tvinger jo skolerne til at udbyde hold af en vis størrelse for at sikre, at det enkelte OBU-hold ikke giver underskud, og at alle kommer hver gang, siger Hanne Pontoppidan og forklarer, at den nedsatte takst betyder, at det kun er økonomisk rentabelt at udbyde OBU, hvis holdet er fyldt. Nogle kursister har dog brug for at få eneundervisning eller undervisning på meget små hold, hvilket ganske enkelt ikke er muligt med den nuværende finansiering.

I visionspapiret ønsker man også, at tælleprincipperne for OBU skal ændres og være som på for eksempel FVU. På FVU får man tilskud efter fremmødet 20 procent inde i forløbet. På OBU får man det efter det reelle fremmøde af kursister. 

- Men vi ved, at der er stort frafald på kurserne, og det er tilskuddet meget påvirket af, selv om omkostningerne er de samme. Det er ikke rimeligt, siger Hanne Pontoppidan.