Fokus

For FGU-eleven Hanan lyder mange danske ord ens

På FGU Nord i Gladsaxe har man oprettet et særligt hold for elever med dansk som andetsprog på den almene linje. Men hvorfor er det nødvendigt, og hvad er det ved det danske sprog, som er så svært at lære? To elever giver deres bud.

Hanan Khabazeh er 17 år og har store ambitioner. Hun vil på universitetet og læse sprog, selv om vejen til en boglig uddannelse lige nu kan virke lang.

Hun går nemlig på den forberedende ungdomsuddannelse (FGU) på et hold under den almene grunduddannelse (AGU) for elever med dansk som andetsprog (DSA). 

Det har FGU Nord i Gladsaxe oprettet til de mange elever, der har brug for ekstra sprogtræning og -undervisning. Der er 31 elever på dette særlige AGU-hold og flere andre tosprogede på værkstederne under produktions-grunduddannelsen (PGU). Så i alt har 40-50 FGU-elever blandt skolens 220 elever brug for DSA-undervisning. Og en af dem er Hanan Khabazeh.

- Jeg har ikke trænet sproget. Alt det, jeg nu lærer på FGU, har jeg haft før. Men når jeg ikke træner det danske, glemmer man det lidt, siger hun.

Hanan kom til Danmark med sin familie for syv år siden. Her blev hun først sendt i sprogskolen for børn. Siden tog hun 9. og 10. klasse. Men hun har siden glemt sin grammatik og slås stadig også med vokalerne, forklarer hun. Derfor skal Hanan bruge FGU til at træne og forhøje sine karakterer i dansk og matematik. Målet er nemlig at komme på gymnasiet og siden universitetet.

Når jeg ikke træner det danske, glemmer man det lidt.
Hanan Khabazeh
FGU-elev

Det er på skolen, jeg lærer dansk

Hanan Khabazeh har især brug for at genopfriske og træne den danske grammatik og er i hård træning med navne- og udsagnsord. Men også vokalerne i ordene kan volde problemer.

- Der er mange af de danske ord, der lyder som hinanden. Det kan være sug eller syg. Og så har jeg lidt svært ved at forstå, hvad man mener, siger hun og fortæller, at hun ikke taler så meget dansk i hjemmet eller ser dansk tv:

- Så det er mest her, jeg lærer dansk.

Tina Nagel, der er vejleder på FGU Nord, sidder med ved bordet. Hun forklarer, at det, der ofte også går galt, er den store forskel på talesprog og skriftsprog i dansk. For eksempel siger man sæfølli, men ordet staves og skrives selvfølgelig. Og det er blot ét af flere eksempler.

Du skal have en reel chance for at klare dig.
Tina Nagel
Vejleder FGU

Hanan får ekstra træning i dansk. I det ene af de to valgfag, som FGU-elever kan tage, har FGU Nord valgt at tilbyde ekstra danskundervisning. Det er hun ikke begyndt på endnu og ved derfor ikke, om det også vil være en hjælp.

- Men jeg kan godt lide at lære et andet sprog. Og jeg vil gerne læse mange sprog på universitet, siger hun.

Vejleder Tina Nagel siger til Hanan Khabazeh:

- Når du gerne vil læse videre, er det en god idé, at du får lært rigtig meget sprog og blive rigtig god til dansk. Så har du en god chance for at klare dig med en ny uddannelse. Det tager nemlig lang tid at blive så god til dansk, at man kan følge med i undervisningen på en EUD eller HF og gennemføre hele uddannelsen. Du skal have en reel chance for at klare dig.

Men Hanan, mener du, at FGU er det rigtige sted for dig at træne sprog?

- Ja. Jeg er glad for at være her. Og jeg har fået nogle nye venner. Men måske er det også, fordi det ikke er svært for mig i klassen og i timerne, tilføjer hun.

Den store fejl

Imal Uriaykhail på 19 år går på samme DSA-hold som Hanan og har samme høje ambitionsniveau. Han vil nemlig gerne være politibetjent efter at have taget HF.

Han kom til Danmark med sin far og storebror fra Afghanistan for cirka fem år siden og blev sendt direkte ind i en almindelig 8. klasse. Det gik ikke så godt, siger han og forklarer, at de var en stor gruppe af unge med den samme baggrund:

- Og hvis man er sammen med andre fra sit eget land, kommer man til at snakke sit eget sprog rigtig meget. Det gjorde jeg dengang, og det var min store fejl.

Min fejl var, at jeg ikke snakkede så meget dansk dengang, da jeg startede på FGU.
Imal Uriaykhail
FGU-elev

Hvis du taler sproget, lærer du rigtig meget

Imal Uriaykhail synes i starten, at dansk var et meget svært sprog.

- Men hvis du snakker med andre, kan du lære rigtig meget. Min fejl var, at jeg ikke snakkede så meget dansk dengang, da jeg startede på FGU, siger han.

Han får dog også trænet sit danske på anden måde end i skolen. Dels gennem fritidsjobbet i Lidl, hvor han sidder i kassen. Dels i cricket, som han har spillet, siden han var fem år, og hvor han både er på landsholdet, men også spiller i klub i Køge.

- Og der taler vi kun dansk, understreger han.

Så efter et år med DSA på FGU og praktisk sprogtræning går det rigtig godt. Også med det skriftlige. Imal skriver meget, når han er færdig med arbejdet i Lidl og har løbet de daglige fire-fem kilometer. Og han er også begyndt at læse en del på dansk. Det er han også nødt til, for han skal op til dansk og matematik, fordi han har brug for højere karakterer, når han vil på HF, inden han vil søge optagelse på politiskolen.

- Hvis du ikke har dansk statsborgerskab og pas, kan du ikke blive betjent. Men når jeg er færdig med HF og har arbejdet i tre år, kan jeg gå op til statsborgerskabsprøven, og det skal jeg nok nå, siger han.

Det tager tid at opbygge et solidt aktivt ordforråd.
Tina Nagel
Vejleder

Vil gerne have dansk accent

Hvad er især svært for dig ved at lære dansk?

- Der er nogle ord, som jeg ikke kan udtale, og mange ord, som jeg ikke kan forstå, siger han og forklarer, at han har svært ved at udtale de vokaler, man har på dansk, på den rigtige måde.

- Mange af mine venner er indvandrervenner, så min accent er næsten som en indvandrers. Det vil jeg gerne skifte, så jeg lyder mere dansk, siger han.

Men han har mange, som kan rette ham, hvis han siger noget forkert, fortæller han.  Imal har fået ekstra danskundervisning i et af de valgfri fag på FGU Nord, men skal nu skifte til engelsk, fordi et D-niveau er adgangskrav til HF. Og Tina Nagel siger til ham, at det er heldigt, at han vil på HF. For på nogle skoler kan man vælge HF-enkeltfag i Dansk som andetsprog. Hvis man derimod starter på en erhvervsuddannelse, oplever hun, at det faglige ordforråd kan være rigtig svært for FGU-eleverne, der har haft dansk som andetsprog.

- I danskundervisningen på AGU har mange brug for et generelt dansk. Derfor tænker vi ikke så meget på det før-faglige sprog her. Og når de unge så kommer på erhvervsuddannelsen, har de ikke fået det ordforråd med, der ligger mellem det generelt sproglige og det faglige, siger hun:

- Men læreren kan jo ikke undervise hele klassen i et vvs-, elektriker- eller mekanikerordforråd. Det tager tid at opbygge et solidt aktivt ordforråd, og vi ser, at DSA-eleverne kan have brug for et forlænget ophold på FGU.

Dato
Af
Foto
Mikkel Østergaard