Fokus

FGU'erne udfordres af optag af flere tosprogede elever end ventet

Flere unge end antaget har vist sig at have store sprogproblemer, når de begynder på FGU. Det stiller ekstra krav til eleverne og planlægningen af undervisningen. FGU-institutionerne takler udfordringen på forskellige måder.

Det har været en problemstilling lige fra starten på FGU, at der er en større gruppe af unge med anden etnisk baggrund og sproglige barrierer end forudset.

- Det er min største udfordring. Havde vi vidst, at der kom så mange, og hvordan det lå med kompetenceudviklingen af lærerne, og om for eksempel værkstedslærerne var klædt på, var det noget andet, siger Cristina Bratu.

Hun underviser i dansk som andetsprog (DSA) på FGU i Vendsyssel, skolen i Hjørring. Cristina Bratu understreger, at udfordringen ikke gælder alle de tosprogede elever, for nogle klarer sig fint.

Man har ikke taget højde for sprogindlæringen og tiden til det.
Jeanné Vetling
vejleder på FGU Nord

I en modulopgave på diplomuddannelsen Pædagogik og læring med fokus på dansk som andetsprog har hun beskæftiget sig med forarbejdet til FGU. Her ser det ikke ud til, at der har været taget højde for, hvor stor en gruppe af FGU-eleverne, der har behov for intensiv sprogundervisning. Det afspejles blandt andet i lærerplanerne for de enkelte fag. Der er ganske vist læreplaner for DSA på FGU, men der mangler faglige mål på det introducerende niveau. Det er et problem, at der blot står, at man skal gøre eleverne klar til at få udbytte på G-niveau, mener Cristina Bratu.

Hvor stort er problemet?

På landsplan varierer tallet meget for, hvor mange elever der har vist sig at have brug for undervisning i DSA. En undersøgelse, som FGU Danmark foretog i slutningen af november 2020, viste, at det i alt handlede om 1.362 elever blandt de i alt 22 FGU-institutioner, der havde svaret. På 20 af institutionerne var der etableret DSA-hold – i gennemsnit fire hold – viser undersøgelsen. 

I Hjørring var der fra starten af FGU cirka 30 procent af de unge elever, der havde brug for DSA-undervisning. Så der blev straks oprettet DSA som et selvstændigt fag til den gruppe af elever. Siden er der afprøvet flere modeller her.

Dansk som andetsprog i FGU…

… består af til dels fagets egen faglighed og den praksis, der kan arbejdes med i faget. Faglighed kan rumme både teori, viden, faglige problemstillinger, færdigheder eller noget alment dannende. Fagets forskellige emner skal indgå i konkrete praksisser på AGU og i et samspil med de faglige temaer og værkstedsproduktionen på produktionsgrunduddannelsen (PGU). Det særlige for faget er synergien mellem disse to aspekter, og formålet er, at eleven både skal tilegne sig de faglige elementer i faget og blive i stand til at anvende disse i en konkret dagligdags eller erhvervsmæssig kontekst, fremgår det af undervisningsvejledningen for DSA.

Cristina Bratu mener, at koden til dels er knækket på den almene grunduddannelse på FGU (AGU), ved at give DSA-eleverne ekstra undervisning i dansk. Men det volder problemer på produktionsgrunduddannelsen (PGU). For skal de unge i sprogundervisningen lære fagsproget på det værksted, hvor de arbejder, eller skal de lære at tale og skrive et korrekt dansk? Og hvis det handler om fagsproget, skal Cristina Bratu både kunne favne sproget på for eksempel tømrer-, murer- og køkkenholdet?

Trods udfordringerne mener Christina Bratu, at FGU kan magte opgaven, for de unge befinder sig på det rigtige sted – i et ungemiljø – der skal bare være tilstrækkelig tid i nogle rimelige tempi.

FGU er ikke lavet til dem

Jeanné Vetling er vejleder på FGU Nords Gladsaxe-afdeling, hvor det primært er de nyankomne unge fra den store flygtningestrøm i 2015, der går i sprogklasserne.

- FGU er ikke lavet til dem. De er ikke tænkt godt nok ind i lovgivningen. Man har ikke taget højde for sprogindlæringen og tiden til det, siger Jeanné Veltling.

Flere fakta om eleverne er på vej

Ved redaktionens afslutning er den planlagte følgeforskning om de første år på FGU endnu ikke udkommet. Evalueringsinstituttet EVA forventes at komme med fakta om elevsammensætningen sidst i 2020. Her kommer der blandt andet fokus på:

  • Hvor mange elever der er påbegyndt FGU fra start til september 2020.
  • Sociodemografiske faktorer – herunder andelen af elever med ikke-vestlig baggrund.
  • Uddannelsesrelaterede faktorer.
  • Indikatorer for særlige udfordringer.

Der vil også – delvist – blive opgjort, hvor mange der har modtaget specialundervisning, ikke er vurderet uddannelsesparate i 9. klasse samt andelen af tidligere STU-elever. Der vil dog ikke være data for andelen med ordblindhed eller læsevanskeligheder.

Hun har sammen med sin vejlederkollega en fortid som vejleder på sprogcentre. Derfor kan de screene elevgruppen. Men hvis de er i tvivl om, hvorvidt de er dygtige nok til dansk, er der ikke mange andre muligheder. Det er en gruppe, der mangler tilbud til, mener Jeanné Veltling.

Det, der især giver problemer, er, at elever med sproglige udfordringer skal nå det samme som de andre elever med hensyn til genrer og lignende. På FGU Nord har man derfor valgt at tilbyde ekstra danskundervisning som valgfag. Men Jeanné Vetling tror, at der enten skulle være en mulighed for forlængelse, så eleverne kom på højde med de andre elever, før de afslutter FGU. Eller også peger hun på, at der skal være et tilbud til dem, inden de kommer til FGU, så de alle har mulighed for at komme på niveau til FGU-start.

Kræver en længere øvebane

Gitte Hagelskjær Svart er leder af Ungeporten på Bornholm, der er den kommunale ungeindsats i kommunen, der målgruppevurderer og visiterer til blandt andet FGU. Hun har også her oplevet udfordringen med, at nogle unge ikke har været sprogligt klar til at komme på FGU’en. Men generelt er FGU en ny institution, og hvad skal sådan en størrelse rumme, spørger hun:

- Det tror jeg, at man rundt omkring i ungeindsatserne i landet kan være i tvivl om og bøvler lidt med: Hvor er top og bund i den her målgruppe?- Det tror jeg, at man rundt omkring i ungeindsatserne i landet kan være i tvivl om og bøvler lidt med: Hvor er top og bund i den her målgruppe?

Gitte Hagelskjær Svart vil ikke forholde sig til, om man vil kunne forlænge FGU-tiden for DSA-eleverne. Det er en meget sammensat og uhomogen gruppe, og det er meget individuelt, om man skal forlænge.

- Vi kommer ikke til at forlænge, medmindre der er særlige overvejelser om, at lige præcis det her vil føre til, at det næste skridt bliver taget, siger hun og understreger, at man ikke skal glemme, at varigheden af FGU skal være så kort som mulig.

- Det spiller jo fallit, hvis gennemsnitsvarigheden er to år. FGU’en er lavet til at være så kort som mulig, så man lige præcis når sine mål, påpeger hun.

Dato
Af
Foto
Jens Bach