Lauge Sams Granerud kører matematikken ind med praksis
Lauge Sams Granerud er oprindelig uddannet møbelsnedker og arbejdede som svend i faget. Men han var samtidig aktiv i frivilligt arbejde med at hjælpe unge, som havde ”lidt ondt i matematikken og det danske”. Og pludselig gik det op for ham, at det var dét, han stod op for om morgenen.
- Og så tænkte jeg, at jeg lige så godt kunne blive god til at undervise, siger Lauge Sams Granerud, som derfor uddannede sig til folkeskolelærer.
Om Lauge Sams Granerud
Lauge Sams Granerud er uddannet folkeskolelærer og faglærer, underviser i matematik, byggeri og samfund og er samtidig mentor for elever med diagnoser, hvor han underviser murere, struktører, tømrer, snedkere og tagdækkere på Roskilde Tekniske Skole. Han er frikøbt til at skrive videnspakker for Nationalt Center for Udvikling af Matematikundervisning, der udgives på Matematikdidaktik i fire år.
Da man begyndte at snakke om EUD-reformen og de nye grundforløb, tændte denne pædagogiske vinkel på EUD ham imidlertid så meget, at han søgte ind som faglærer på Teknisk Skole i Roskilde. Her arbejder han nu primært med at undervise i matematik, byggeri og samfund og er samtidig mentor for elever med diagnoser.
Ved siden af er han frikøbt i fire år til at lave videnspakker om matematikdidaktik i et topkompetent selskab i Nationalt Center for Undervisning i Matematik, NCUM. Her er nedsat en gruppe, der tager udgangspunkt i den tilgang til undervisningen, som særligt de praktisk orienterede elever på EUD har brug for.
- Langt de fleste tømrerelever orker ikke at høre mere om A, B og C, når de skal lære om den klassiske pytagoras-trekant. Men hvis vi siger, at vi skal regne spærlængden ud, og hvor spærret skal være, er der en anden interesse. Og samtidig er vi tættere på noget, der både er helhedsorienteret og tæt på elevens interesse, siger Lauge Sams Granerud og fortæller med et lille grin, at når eleverne møder ham første gang, tror de ofte, at han er endnu en skolelærer i rækken, og tænker: ”Fuck, sikke en hippierøv”, fordi han er langhåret.
- Så siger jeg til dem, at det er fagligt det her. Det, vi skal nu, er at blive gode til at bygge ting, og hvis vi bliver dygtigere end det, er det fedt. Det er for at tage trykket fra det, forklarer Lauge Sams Granerud.
Hurtigt i gang med det sjove
Et eksempel på en hands on-tilgang til matematikken er, når eleverne skal arbejde med en særlig P2-beklædning på og i et hus. Her kan algebra og ligningssystemet bruges: En murer har for eksempel den regel, at når hun lægger fliser, skal den række, der ligger langs kanten af et rum, være en halv flise eller derover. Men fliser har forskellige størrelser. Så hvordan regner man nemmest ud, hvor stor flisen i siden skal være? Her tager Lauge Sams Granerud altid fysisk fliserne med ind i undervisningslokalet, så eleverne har dem i hænderne, når han underviser.
- Og så spørger jeg dem, om de helst vil lægge alle fliserne ud i rummet for at finde ud af, hvor stor fladen er i alt – eller om de vil regne på det, så de kan komme hurtigere i gang med alt det sjove, siger han og tilføjer med at grin: ”Jeg ved godt, hvilken løsning jeg selv ville vælge”.
Et dilemma at finde tilgangen
Det lå absolut ikke i kortene, at Lauge Sams Granerud skulle være en ekspert i matematikdidaktik. I folkeskolen fik han at vide, at han aldrig ville blive til ”noget, så derfor skulle han være håndværker”.
- Men jeg ville da virkelig selv sætte stor pris på, hvis min tømrer havde godt styr på geometrien, siger han nu, men ved også hvad dilemmaet kan være: Hvis man beder en af de gamle ”tømrerdrenge” om at putte det, han laver, på formel, er han ofte ikke i stand til det.
- Men i praksis kan han løse det mest komplicerede geometriske matematik overhovedet. Du skal bare ikke fortælle ham, at det er matematik. Det er noget, der er indlejret i langt de fleste fag – og hvorfor ikke forstørre og belyse det?
Så det er dét, Lauge Sams Granerud arbejder med i ekspertgruppen i NCUM – at forstørre og belyse hvilken tilgang til matematik og hvilket sprog man skal have for det i forhold til de praktisk orienterede elever på EUD.
En fisks evne til at klatre i træer
Gruppen i NCUM har også udgivet videnspakker om andre særlige områder på EUD. For eksempel test. For giver det mening i forhold til denne gruppe at teste dem skriftligt, spørges der i videnspakken: Er det ikke mere relevant at teste en EUD-elev i også en praktisk situation?
- Det svarer lidt til at bedømme en fisk på dens evne til at klatre i træer. Hvis man gør det, får man også et resultat derefter, siger Lauge Sams Granerud og forklarer, at de fleste af os kan huske, at A² plus B² er lig med C², men vi kan ikke relatere det til noget konkret:
- Men når jeg går på mit værksted, er det, jeg skal lave, meget virkeligt og konkret. Og det er det også for elever, der skal lære det. Så vi skal derhen, hvor det er virkeligt for dem og giver mening.
Til dem med den mere abstrakte tilgang
Udfordringen med matematikdelen på grundfagsforløbet er, at langt de fleste lærere, der underviser i de boglige fag, enten har et enkelt linjefag i matematik eller er uddannede folkeskolelærere. Det vil sige, at de kommer fra en verden, hvor man oftest introducerer et emne abstrakt, forklarer Granerud.
På erhvervsskolerne møder de imidlertid nogle elever, som grundlæggende har brug for praktisk undervisning – også i de teoretiske fag. Og her kan det være svært at finde ud af, hvordan man griber det an, når man ikke kender håndværket.
- De kan være enormt dygtige lærere, men har bare ikke erfaringen eller håndelaget fra det praktiske og har ikke prøvet de forskellige discipliner. Så det handler om at hjælpe dem til nogle teknikker og metoder til at finde opgaver, der motiverer eleverne, men som også er faglige og helhedsorienterede, siger han om målet med videnspakkerne: Disse lærere skal klædes på til at lave praktisk anvendeligt matematik, der samtidig sætter eleverne i stand til at lave alment generisk matematik.
- Ved at forklare geometrien med udgangspunkt i et fagligt sprog samt rutiner og praksis kan man give eleverne en mere almen forståelse af matematik i stedet for omvendt. Pointen er, at for de fleste EUD-elever er deres læring tæt forbundet til deres fag, og det gælder også på grundfag.
NCUM står for…
… Nationalt Center for Undervisning i Matematik. Her arbejder man for ”en engagerende, ambitiøs og tidssvarende matematikundervisning” – det vil sige et forsøg på at skabe netværk, viden, kontakt og en form for institution, der forholder sig til matematik. Der udgives to videnspakker hvert halve år, og arbejdet skal fortsætte de næste fire år:
I den ekspertgruppe for erhvervsuddannelserne, som Lauge Sams Granerud er medlem af, sidder også:
- Bettina Dahl Søndergaard, D. i matematikdidaktik og lektor ved Aalborg Universitet
- Lena Lindenskov, lektor ved Aarhus Universitet, didaktikuddannelserne, DPU
- Kees Hoogland, professor ved HU University of Applied Sciences Utrecht
Gruppen undersøger, hvad der er af viden på området, men taler også med forskellige lærere og elever for at finde ud af, hvilke emner og udfordringer de sidder med.
- Vi går ikke hen til faglæreren eller eleven og spørger: ”Hvad det er for noget matematik, I bruger?”, men: ”Hvad laver I?”. Og så tager vi udgangspunkt i en faglig disciplin og en praksis eller metode eller en bestemt måde at anvende et materiale på og viser, hvordan man kan undervise i en bredere vifte af matematiske discipliner, forklarer Lauge Sams Granerud.
- Vi prøver at afdække hele faget og fokusere det til elevens verden, som er erhvervsskolerne, og strikke opgaver sammen, så det danner bro til faglighed og giver eleverne inspiration til anvendelse af matematikken i deres praksis, siger han om videnspakkerne.
En nedadgående spiral
NCUM har indtil videre også skrevet en videnspakke om motivation, selvtillid og selvværd – eller selfefficacy, der handler om at tro på sig selv gennem bekræftelse. Mange EUD-elever har dårlig selfefficacy i forhold til at gå i skole. Og hvis de vedblivende for bekræftelse i, at de for eksempel ikke kan finde ud af matematik, så lærer de mindre og mindre.
- Men hvis man tænker undervisningen som en opadgående spiral, vil de små sejre betyde, at de kører op ad spiralen og udvider den cirkel af kompetencer, de har, siger Lauge Sams Granerud.
En lønseddels matematik
Hvad skal jeg bruge det til? Det er det klassiske spørgsmål, en elev i matematik stiller læreren. Og det er et enormt rimeligt spørgsmål, mener Lauge Sams Granerud, der gerne vil give eleverne forståelsen af, at matematik både kan give dem faglige redskaber, men også mere almene, som de har brug for til at se nyheder eller læse deres lønseddel. Også her handler det dog om at have den praktiske tilgang til mere abstrakte koncepter.
- Mange af de her drenge er mere optaget af at få et godt liv, end præcist at blive uddannet tømrer, smed eller murer. Så deres lønseddel er oftest af stor interesse. Her introducerer jeg brøker og procenter og for eksempel hvor store andele af lønnen, der går til pension, brutto og netto og den slags, siger Lauge Sams Granerud.
