Bæredygtig undervisning: ”Verdensmål 4 er simpelthen skrevet til VUC”
HF & VUC Fyn er som det eneste VUC certificeret som CHORA 2030-skole, men flere er på vej. Rektor Stig Holmelund Jarbøl fortæller her, hvorfor det giver mening.
HF & VUC Fyn
2. september 2021
Der er flere grunde til, at HF & VUC Fyn valgte at tage verdensmålene med ind i sin strategi for uddannelsesinstitutionen, men en meget vigtig grund er denne:
- Verdensmål 4 er simpelthen skrevet til VUC. Vi skal netop sikre, at alle kan få adgang til uddannelse, siger rektor Stig Holmelund Jarbøl fra HF & VUC Fyn og tilføjer, at han også er meget glad for den sidste sætning i målet, der handler om at fremme alles adgang til livslang læring:
- For som voksenuddannelsesaktører skal vi netop være en skole, der sikrer denne adgang. Faktisk oplever jeg, at medarbejderne synes, at verdensmål 4 er en fantastisk indgang – det kunne ikke blive skrevet bedre til et VUC.
Så derfor er HF & VUC Fyn nu blevet en CHORA 2030-skole som det foreløbigt eneste VUC. CHORA 2030 er et certificeringssystem, der har de 17 verdensmål som overordnet ramme. Og en skole kan melde sig til at blive certificeret, hvis man gerne vil skubbe undervisningen, medarbejderne og skolens drift i en mere bæredygtig retning. Det kræver, at man har en handlingsplan for, hvordan man helt konkret vil arbejde med verdensmålene, og den har HF & VUC Fyn længe været i gang med.
Vældig ambitiøse mål
CHORA 2030 viste sig at være det redskab, som HF & VUC Fyn havde brug for, da man gerne ville udvide sin strategi for 2019-2022. Strategien hedder overordnet Fælles fokus på læring og havde i forvejen tre ben: Høj trivsel hos medarbejdere og kursister, Markante faglige mål og det at gøre VUC-sektoren mere synlig for omverdenen. Udvidelsen med verdensmål kom derfor til at hedde: Gør din verden bedre:
- Vi ville gerne gøre kursistens verden bedre og gøre kursisten bevidst om, hvordan han eller hun kunne gøre sin verden bedre. Verdensmålene skulle indgå i vores strategi i en læringsdimension, og den handler om, hvordan vi får gjort vores kursister til verdensborgere, fortæller Stig Holmelund Jarbøl og tilføjer, at han godt ved, det lyder ”vældig ambitiøst”:
- Det, vi mener med det, er, at kursisterne bliver opmærksomme på, at de er en del af verden, og at det er nødvendigt for alle, at vi tager ansvar over for verden, siger han.
Vigtige spørgsmål
CHORA 2030-certificeringen har tre spor: Et undervisningsspor, et værdi- og driftsmæssigt spor og et mere organisatorisk – hvordan koordinerer, inddrager og kompetenceudvikler man, og hvordan bakker organisationen op om det. Og alle spor er dels rettet mod udvikling af undervisningen, dels hænger de tre spor sammen, da man ikke kan tænke det ene uden det andet.
- Problemet er, at når man går i gang, bliver det hurtigt et: Hvorfor gør vi ikke også det og det? Det er ikke nok at have solceller på taget, vi bliver også nødt til at have affaldssortering eller tænke rygning på vores skoler med. Det fører en masse gode spørgsmål med sig, som vi bliver nødt til at tage stilling til, forklarer Stig Holmelund Jarbøl.
Og netop udvikling er et af kodeordene for certificeringen. Skolen har lavet en baseline for, hvor langt de er på de enkelte områder, og hvad de vil arbejde med og udvikle inden for de tre spor: pædagogikken, som aktører og i organisationen:
- Men vi ville ikke have et certificeringssystem, hvor man skal afrapportere, hvor langt vi er i forhold til nogle mål – vi vil bruge det som redskab til at udvikle os ud fra vores baseline. Så det, at vi arbejder med det, er basis for at blive certificeret, siger Stig Holmelund Jarbøl.
En hjælp og ikke en byrde
Helt konkret arbejder blandt andet lærerne nu med bæredygtigheden i undervisningen, hvor det er naturligt. Det kan være engelsklæreren, der tager udviklingsmålene ind, når man taler om teksterne og samfundsfagslæreren, der bringer det ind i undervisningen om internationale samarbejdsorganisationer. Området er også blevet en del af skolens evalueringssystem, hvor kursisterne bliver spurgt, om de føler, at skolen arbejder med verdensmålene, og om de selv bliver mere bevidste om det.
- Det er en måde at synliggøre, at vi tager det alvorligt, og at der bliver arbejdet med det, siger rektoren for det fynske HF og VUC.
Kun ildsjælene underviser i en grøn og stabil fremtid
Den politiske vision fra FN’s verdensmål om at skabe en bæredygtig verden, hvor klimaet og kampen mod ulighed står højt, har endnu ikke for alvor forplantet sig i uddannelserne i Danmark. Derfor er der behov for reel politisk prioritering, hvis undervisningen af børn, unge og voksne skal medvirke til at indfri de 17 verdensmål.
Hent hjælp til bæredygtig pædagogik
Det er forskellige organisationer, der kan hjælpe med at gøre uddannelsesinstitutioner mere bæredygtige.
Bæredygtighed på EUD-skemaet: ”Vi sakker bagud, hvis vi ikke er skarpe på den bæredygtige udvikling”
Det giver i alle henseender mening at have bæredygtighed som del af undervisningen – både i forhold til dannelse, fagprofessionalisme og konkurrenceevne, mener Mikkel Roskjær Andersen, der er snedkerfaglærer og digital konsulent på erhvervsskolen NEXT.
Bæredygtighed på Daghøjskole-skemaet: ”Det skal være helt dagligdags enkelt”
Det er vigtigt at få FN’s verdensmål ned på et plan, hvor deltagerne kan være med og føle, at de kan gøre noget, siger underviser Else Præst, der har haft stor succes med flere bæredygtighedsprojekter på Aarhus Daghøjskole – Kompetencehuset i Aarhus.
Bæredygtighed på VUC-skemaet: ”Jeg forsøger at forbinde bæredygtighed med kursisternes hverdag”
Margit Ingtoft fra VUC Lyngby har selv taget initiativ til at tage emnet bæredygtighed op i sin undervisning, fordi hun brænder for det. Hun finder selv materiale til at få emnet ned på jorden, men efterlyser godt undervisningsmateriale fra forlagene.
Bæredygtighed på FGU-skemaet: ”Det er meget op til den enkelte lærer”
Martin Monsrud Düring, naturfagslærer på FGU Sydøstjylland, ville ønske, at der kom et krav oppefra om, at man skulle undervise i bæredygtig udvikling på FGU. Det bliver for tilfældigt, når det er den enkelte lærer, der selv skal tage initiativ til det, mener han.
Bæredygtighed på Ungdomsskole-skemaet: ”Når vi taler mad, kommer de op på barrikaderne”
Det er naturligt for Søren Varbæk Martinsen, der er uddannet biolog, at undervise Dagklassen på Albertslund Ungdomscenter i bæredygtighed og vandmiljø. Men det kan være op ad bakke at fange elevernes interesse i de 7., 8. og 9. klasser, han underviser – og at finde godt undervisningsmateriale.
Forbund: Gør bæredygtighed obligatorisk i alle uddannelser
Både af faglige og dannelsesmæssige grunde bør elever og kursister lære om bæredygtig udvikling på uddannelserne. Det kan blive en ny mulighed for at tiltrække nye elevtyper til for eksempel erhvervsuddannelserne, men er også afgørende nødvendigt i forhold til alle andre uddannelser, mener Uddannelsesforbundets formand, Hanne Pontoppidan.
Profilinterview: Glem ikke bæredygtigheden i de merkantile uddannelser
De merkantile uddannelser er forudsætningen for, at bæredygtigheden kommer ud at leve i butikkerne, virksomhederne og samfundet. Derfor undrer det underviser Peter Lenarth Landergren fra Business College Syd-Mommark dybt, at de ser ud til at blive overset i politiske udspil.
Er der ingen, der har følt det som bare endnu et krav, der bliver trukket ned over hovedet på dem?
- Vi arbejder meget med, at vores strategi ikke skal ses som en byrde, men som en hjælp til den dagligdag, vi har, og at vi kan tale om de samme ting, siger Stig Holmelund Jarbøl og forklarer, at man i den første strategiperiode har arbejdet på at få et fælles sprog for de otte afdelinger med de 400 ansatte og en fælles udviklingsretning, så man kan tale sammen på tværs. Dermed kan man inspirere og hjælpe hinanden, når der for eksempel skal udarbejdes forløb.
- Det skal tænkes ind i det, vi i forvejen løser på skolen, og altså være et naturligt element i undervisningen. Og lektionerne skal alligevel laves – derfor kommer målene ind i det tankesæt, mener Stig Holmelund Jarbøl.
Vi kan gøre en stor forskel
Arbejdet med certificeringen har ført noget andet med sig: Den handlingsplan, der var udgangspunktet, blev også sendt til UNESCOs verdensmålsskoler. Så nu er HF & VUC ligeledes blevet medlemmer der – og det kan bruges i forhold til de internationale projekter, skolen er med i.
Og også kursisterne synes for nogles vedkommende, at det er virkelig vigtigt at arbejde med verdensmålene, og for andre, at det er motiverende. Men der er kursister, der synes, det er for meget. Et af målene i 2020 var at lave røgfri skole ud fra verdensmålet om sundhed:
- Vi har store grupper af rygere blandt vores brugere, så det er klart, at sådan et mål giver udfordringer, siger Stig Holmelund Jarbøl og forklarer, hvorfor det alligevel giver mening: Den største risikofaktor for levetiden er rygning, men den næststørste er manglende uddannelse:
- Så tænk, hvis vi kan påvirke de to største risikofaktorer på samme tid? Så gør vi virkelig en forskel, siger rektor Stig Holmelund Jarløv.