De landfaste skoler kan lære meget om fastholdelse af et skib
Om bord på skoleskibet Georg Stage oplever de unge, at der er brug for dem. Derfor er det usædvanligt få af dem, der hopper over bord – altså i overført betydning – og usædvanligt mange af dem, der kommer videre i uddannelse, når de er gået i land. Det til trods for, at 70 procent af dem tidligere er droppet ud.
Georg Stage
21. april 2021
Det er i sagens natur en større overvindelse at hoppe fra, når man er om bord på et skib, end når man er på land. Men det er nu ikke derfor, at skoleskibet Georg Stage har stor succes med at holde på de unge. Om bord på Georg Stage oplever de unge nemlig at være en uundværlig del af et fællesskab – og det er nøglen til at fastholde dem.
- Unge har brug for nye fællesskaber, når de forlader familien og dermed et fællesskab, som har været givet, forklarer Stina Vrang Elias, administrerende direktør for Tænketanken DEA.
Og ifølge hende er den gamle sejlbåd et skoleeksempel på, hvordan sådanne ungefællesskaber kan skabes.
- De er sammen i en tæt, lille gruppe. De er sammen hele tiden. De er afhængige af hinanden. De er afhængige af, at hinanden har det godt. Og de har nogle praktiske opgaver, de skal løse, fremhæver Stina Vrang Elias.
Alle har en plads
Det er godt nok ikke nødvendigvis de allermest udsatte unge, der får et ophold på Georg Stage, men det er unge, som er faldet fra den lige vej igennem uddannelsessystemet. Og ifølge Camilla Hutters, leder af Nationalt Center for Erhvervspædagogik, er Georg Stage et godt eksempel på et forløb, der formår at fastholde selv unge, som måske ikke har haft de bedste oplevelser med uddannelsessystemet.
Også hun hæfter sig ved, at det om bord er opgaverne, der er i fokus. De unge skal sætte sejl, vedligeholde skibet og tilberede mad, når de tager på togter. Alle har en plads, og det er vigtigt, at alle byder ind.
- Det virker, som om det giver de unge noget, at de oplever, at de kan noget, og at de indgår i arbejdsfællesskaber og sociale fællesskaber. Det kan altså et eller andet for mange unge, pointerer Camilla Hutters.
Behøver faste rammer
Et andet greb, som skoleskibet lykkes med, er ifølge Camilla Hutters at kræve disciplin og skabe faste rammer ombord.
- Mange unge har brug for at komme ind i nogle sammenhænge med strukturerede rammer for at finde ud af, hvem de er, og hvad de er gode til og måske komme ud over egne grænser, forklarer hun.
På de formelle uddannelser er der ifølge hende ofte for meget fokus på at tilegne sig et fagligt pensum og ikke så meget fokus på personlig udvikling og dannelse.
Otte ud af ti kommer videre
70 procent af Georg Stages elever er droppet ud af mindst en ungdomsuddannelse, og de fleste har kun grundskolen bag sig, når de går ombord, viser en analyse Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har foretaget af, hvordan Georg Stages elever har klaret sig de seneste 15 år.
Indsatsen for at fastholde udsatte unge i uddannelse har slået fejl
Det er stærkt bekymrende, at så få udsatte unge får en uddannelse og efterfølgende et job, konkluderer Statsrevisoren. Årsagerne er dels for mange overgange i uddannelsessystemet, dels for mange ansvarlige myndigheder, forklarer eksperter.
Sådan spotter du vaklende elever og kursister
Træn dit øje i at fange signaler hos den enkelte elev og kursist. Det er den grundlæggende metode i projektet "At blive på sporet".
Træn dit blik for elever der vakler på frafaldets kant
Det er muligt at fange signalerne hos elever, der vakler mellem at fortsætte ungdomsuddannelsen eller ej – hvis man som lærer eller vejleder træner sit blik for det. Det er erfaringen i projektet ”At blive på sporet” om EUD, VUC og FGU.
Analysen viser også, at Georg Stage-besætningen i de fleste tilfælde kommer videre. Unge, der som 25-årige ikke har fået en ungdomsuddannelse, har ellers generelt svært ved at få en uddannelse og ved at klare sig på arbejdsmarkedet.
Men blandt Georg Stages elever får otte ud af ti en uddannelse og fire ud af ti får en videregående uddannelse.
