Fra den anden side af skærmen
Samme aften, som statsminister Mette Frederiksen meldte ud, at skolerne skulle lukke, og lærere og elever arbejde hjemmefra, fik 18-årige Ruben Kjærskov og de øvrige elever besked fra deres lærer: De skulle tage ud på deres lærepladser torsdag, og i løbet af dagen ville de få besked om det videre forløb.
- Jeg tænkte, at nå, de lukker nok undervisningen i næste uge. Men pludselig begyndte det at gå stærkt for alle rundt om os, og så blev det allerede i samme uge. Vores lærer Allan (faglærer Allan Jon Kristensen, red.) gav os torsdag besked på, at der ville komme undervisning derhjemme fra fredag, og at vi skulle sætte os ved vores computer og være klar på det, fortæller Ruben Kjærskov.
Ruben Kjærskov er dermed en af de elever, som lige nu mærker corona-virussens konsekvenser for undervisningen. Han er i gang med hovedforløb 1 på eux’ el-linje på Roskilde Tekniske Skole, men skal indtil foreløbig den 13. april have undervisning online i stedet for at komme på skolen eller lærepladsen. Det har han det ret blandet med.
- Jeg synes, det er lidt irriterende ikke at kunne gå i skole på den måde, at man ligesom tager hjemmefra om morgenen. Men jeg har lavet noget a la arbejdet på computer før – eller i hvert fald brugt nogle af redskaberne. Da jeg gik i folkeskolen, brugte vi rigtig meget det, der hedder Microsoft Teams, og det bruger Allan nu til at snakke med os og lægge ting op på, siger han, men tilføjer:
- Jeg ved, at mange af dem, jeg går i klasse med, synes, det er irriterende, at vi skal gå hjemme. Nogle af dem har lidt svært ved at arbejde på computer. Det er ikke noget, der har interesseret dem før. Og en del af dem købte en ny computer, da vi skulle til at blive hjemme.
Digital undervisning begynder med godmorgen
Hvornår og hvordan starter din dag foran computeren?
- Det kommer lidt an på, hvilke fag jeg har. I dag var det klokken 8. Så sætter jeg mig til computeren og sørger for, at jeg er klar. Jeg går ind på noget, der hedder Discord, som er et program, hvor vi kan snakke sammen. Og så skriver læreren ellers godmorgen, og så er vi i gang.
For eksempel kan læreren fortælle, hvad de skal lave i timen, hvad planen er, og hvad de skal nå, forklarer han. Og efter at læreren har holdt sit oplæg, bliver klassen inddelt i grupper. Når man er færdig her, bliver halvdelen af klassen kaldt sammen for at snakke om opgaven sammen, og så arbejde man videre derfra.
- Vi har fuldt skema, så i dag har jeg haft engelsk og matematik og el-fag sidst. Og her forklarer Allan det nye hjemmefra, så det er kun, hvis vi har brug for ham, at vi tager fat i ham.
Fungerer gruppearbejdet?
- Det er jo ikke, ligesom når man sidder over for og kan se hinanden i øjnene. Men ja, ellers fungerer det fint. Vi kan jo sidde og snakke med hinanden i mikrofonerne. Jeg får lavet det, som læreren siger, der bliver også gjort plads til pause, og det er lidt andet, end hvad det plejer at være. Jeg kan nok holde koncentrationen i halvanden time, og så skal der en pause til. Her passer et modul meget fint.
Det lyder, som om det ikke har været den store udfordring for dig?
- Jo, når der skal forklares noget, er det ikke altid lige let. Man kan ikke på samme måde stille spørgsmål, når man er så mange, og det kan også være svært at snakke sammen i en gruppe, når der er mange.
Uafklaret hvordan eksamen skal foregå
Halvdelen af hovedfagseleverne skal til eksamen i april. En eksamen, hvor der også indgår en praktisk opgave, og som tæller for 20 procent af svendeprøven. Der er endnu ikke kommet en løsning på, hvordan den praktiske del skal kunne klares digitalt, og det er Ruben Kjærskov ikke specielt nervøs for, men som han siger:
- Jeg synes mere, det er en underlig følelse i forhold til, hvad vi fik at vide i starten af året: At denne eksamen skulle bruges til at vise, hvor langt vi var, og om det var okay at sende os ud. Og hvis vi ikke klarede den, kom vi ikke videre, fik vi at vide. Det bliver måske lavet om nu. Men der er jo ikke noget at gøre ved, hvis det bliver sådan, så… Forhåbentlig løber det her ikke indtil sommer. For jeg tror ikke, at folk kan holde til at blive hjemme så længe, siger Ruben Kjærskov.