140120_Sprogcentret_01.jpg
Jens Bach
TEMA: Dannelse i praksis

Sådan arbejder fire for­skellige lærere med dannelse

Lærere arbejder med forskellige elev- og kursistgrupper og dermed med dannelse på mange forskellige måder. Få et indblik i, hvordan det kan foregå på VUC, det merkantile område, FGU og ungdomsskolen.

Dorthe Plechinger

Jens Bach

29. juli 2020

Hvordan arbejder lærerne med dannelse i undervisningen på de enkelte områder i Uddannelsesforbundet – og hvor oplever de især presset på dannelse? Det har vi på Uddannelsesbladet spurgt en række af Uddannelsesforbundets medlemmer om.


VUC

Mahmut Aydin, underviser i matematik og naturvidenskab på AVU-niveau på Aarhus HF & VUC

- Matematikkens berettigelse kommer netop af, at kursisterne skal kunne være i stand til at deltage mere kvalificeret i et demokratisk samfund. Jeg føler, jeg har udrettet noget som lærer, hvis jeg kan få dem til at se nogle sammenhænge i det, der sker i hverdagen og det, de oplever fra medier og til faget. Når man som lærer skaber den sammenhæng, opstår der også meget mere motivation hos kursisten.

- Matematik er et fag, der støtter nogle menneskelige kompetencer. Man kan for eksempel bruge problemløsningsmetoden fra matematik til mere eller mindre alt. Metoden er med til at understøtte kompetencer, hvor man vænner sig til at angribe et problem på en mere konstruktiv, metodisk og systematisk måde, hvor man ikke er følelsesmæssig involveret. Og hvis man skal have mulighed for at deltage i et demokratisk samfund, er der rigtig mange af de informationer, man får, der er baseret på statistik. Så man skal nogenlunde være i stand til at gennemskue, hvad statistiske informationer siger om det samfund, vi lever i.

- Fra jeg startede på VUC for 11 år siden til i dag, er der sket meget med de ressourcer, der er til rådighed for os. Det gør selvfølgelig, at man i undervisningssituationen føler sig mere presset og ofte har fokus på det, man skal nå, fremfor det man gerne vil give kursisterne.

Det merkantile område

Christian Heegaard Helgesen, uddannelsesleder og SPS-vejleder, Lyngby Handelsskole

- Vi savner arketypen, der kan personificere det håndværk, som handelsskoleeleven skal udføre efter uddannelse. Her spiller købmandsskabet som dannelsesbegreb en vigtig rolle. Det handler rigtig meget om elevernes moralske tilgang – om både at tjene penge og bevare kunderne. Den gode købmand er også iværksætter og gerne en smule innovativ. Vi har brug for at skabe nogle elever, der tager deres fag ind og deltager i praksisfællesskab på samme måde som håndværkere. Vi oplever bare, at fagligheden i mindre grad er blevet koblet til praksisfællesskaberne.

- Vi har indsat en klasselærerfunktion. Vi kan simpelthen ikke leve uden en lærer, der tager ejerskab i forhold til de enkelte klasser. Vi lærere har alle erhvervserfaring. Og eleverne skal kunne se nogle forbilleder i klasselærere og lærere, som kan få dem til at følge med.

FGU

Søren Janns, fotolærer på FGU København

- Når de unge arbejder med et praktisk fag, vil mange på et tidspunkt opleve en grad af fordybelse. Derigennem opnår man ikke kun faktuel, faglig viden, men man får også et øget kendskab til sig selv. Og deri ligger en form for dannelse.

- Mange elever oplever gennem værkstedsarbejdet både det at kunne noget og det at opdage nye sider af sig selv. Og hvis man kan blive grebet af det praktiske arbejde med et fag, vil man også få lyst til at holde fast i det og fordybe sig. Så selve faget kan altså blive en motivationsfaktor. Kort sagt ser vi det som dannelse at kunne opleve motivation. På den måde er vores dannelsesbegreb meget bredt.

- I mit eget fag – foto – er der også en række indholdselementer, som kan have en dannelsesfunktion. Du lærer for eksempel om en række fotografiske genrer, som har haft betydning igennem historien og stadigvæk har det i vores egen tid. Det kan give indsigt i historiske og samfundsmæssige forhold. Dannelse er også en del af FGU. Værkstedsfag og almene fag skal integreres med hinanden, og det giver mulighed for, at fagene i fællesskab bidrager til dannelsen.

- Men en del af dannelsesbegrebet kan godt være lidt udfordret i den nye skoleform. Motivation og fordybelse har bedre kår, når man kan arbejde fuld tid med ét fag. Nu skal eleverne mange forskellige ting i løbet af en uge, og det giver ikke den samme koncentration.

Ungdomsskolen

Jeppe Jensen, lærer og vejleder på Nye Veje under Københavns Kommunes Ungdomsskoler

- Vi har en del unge med diagnoser, men vi har også mange, der er kommet bagud i uddannelseskapløbet. På Nye Veje arbejder vi meget med de sociale og personlige kompetencer. Vi er tit nede på meget basale, grundlæggende adfærdsting som for eksempel at lære dem, hvad der skal til for at kunne begå sig på en arbejdsplads. Vi hjælper dem til at finde motivationen frem ved små, sikre sejre.

- Jeg oplever, at der i disse tider er et enormt fagligt pres. Det, der tæller og har værdi, er gennemførelse af det ene og andet og karakterer. Her arbejder vi meget målbevidst med at pege på de sider af dannelsen, der ikke bare kan gøres op i karakterer. Som at komme til tiden. Det kan lyde banalt. Men når man forudsætter det i det almindelige uddannelsessystem, er de på spanden, når de ikke kan.

- Nu, hvor FGU er kommet, er vores mulighed for at sende dem videre, blevet færre. Der er kun én indgang, og nogle af de krav, der bliver stillet, er større end tidligere. Jeg synes ikke, det er dannelse at stille høje faglige krav op.

Del siden på: