Uddannelsesforbundet danner en politik om dannelse
I slutningen af sidste år besluttede Uddannelsesforbundet sig for at sætte ord på, hvad dannelse på dets områder dækker over og kan bruges til. Se, hvad forbundet er kommet frem til, at dannelse er, og hvordan det er kommet frem til det.
Kaare Smith
28. juli 2020
Forbundet danner politik
Uddannelsesforbundets hovedbestyrelse har arbejdet på en dannelsespolitik siden juni 2019, idet den er enig om, at ”der er tale om en ’brændende platform’, hvor den omfattende læringsmålsstyring i skole- og uddannelsessystemet har ædt sig ind på og ser ud til at have fortrængt dannelsen som et mål i sig selv.”
Som følge heraf vedtager hovedbestyrelsen et politikpapir, der indkredser en fælles forståelse af dannelsens uddannelsespolitiske betydning og værdi.
Hovedbestyrelsen er også enig om, at forbundets dannelsespolitik skal ligge så tæt på lærernes praksis i hverdagen som muligt. Den beslutter derfor at gå i dialog med og teste politikpapiret af på forbundets medlemmer.
Forbundet planlægger og indkalder til medlemsmøder i Aarhus, Odense, København og Roskilde.
Der gennemføres for-interviews med repræsentanter fra dansk som andetsprog, ungdomsskolen, erhvervsskoleområdet og FGU.
Medlemsmøderne i Aarhus, Odense, København og Aalborg afholdes med to punkter på dagsordenen: Hvorfor dannelse? Og hvordan dannelse på dit område?
Konsulent i Uddannelsesforbundet Gry Søegaard, der deltog i forarbejdet til dannelsespolitikken, for-interviewene og medlemsmøderne, referer:
- Der er overraskende mange fællestræk i det, medlemmerne giver udtryk for på tværs af forbundets uddannelsesområder. Der er fuldstændig enighed om, at dannelse er afgørende at sætte på dagsordenen. Og der er en stærk sult efter at få lov til at tale om og sætte spot på dannelsens betydning for uddannelserne, og hvordan der arbejdes med dannelse ude på skolerne.
- Dannelse vedrører jo netop noget af det særlige, vore lærere kan og gør, når de underviser. Det at flytte mennesker er faktisk noget af det, der er drivet i arbejdet for mange lærere og undervisere. Og derfor er det i virkeligheden også det, som lærerne oplever er under pres, når der fra politisk side er foretaget stramninger, der efterlader lærerne med mindre rum til at arbejde med elever og kursisters dannelse i.
Hovedbestyrelsen orienteres om medlemsmøderne.
Corona-nedlukningen betyder, at arbejdet med dannelsespolitikken bliver sat på pause.
Forbundet samler op på bidragene fra medlemsmøderne og interviewene og indarbejder bidragene i en tilføjelse til politikpapiret.
Hovedbestyrelsen ventes at vedtage en tilføjelse til politikpapiret, hvori der blandt andet står, at fagligheden bør styrkes og nuanceres, og at uddannelse og undervisning skal styrke deltagelse, nysgerrighed, kreativitet, kritisk tænkning, selvstændig stillingtagen, empati, tillid, mod, lyst, gensidig respekt og ansvarlighed.
”Vi bør sikre mulighed for en undervisningspraksis, der sætter elever og kursisters deltagelse i spil. Det vil ikke alene understøtte læring, men også elever og kursisters demokratiske dannelse”, påpeger hovedbestyrelsen i politikpapiret.
Dannelsen er under angreb
Dannelsen er under stærkt pres i uddannelsesverden. Men hvad er dannelse overhovedet på de erhvervsrettede og almene forberedende forløb – og hvordan modarbejdes det af mål- og rammestyring, mangel på tid, test og standardiserede digitale forløb?
Dannelse på FGU'en
Hvis man lykkes med at skabe en lyst hos eleven til at fordybe sig i faget, bliver han eller hun motiveret. Og med motivationen og fordybelsen følger dannelsen, siger Søren Janns, som underviser i foto på FGU København.
Dannelse på VUC'erne
Kursister kan i høj grad blive dannede gennem matematik. Og Mahmut Aydin fra Aarhus HF & VUC føler, at han udretter noget som lærer, hvis han kan få dem til at se sammenhænge mellem faget og deres hverdag. Men ressourcerne er blevet presset de seneste ti år.
Dannelse på det merkantile EUD
De merkantile elever oplever at være i skole, og så oplever de, at man taler om, hvad det vil sige at være ude i virkeligheden. Der mangler arketyperne som i de praktiske erhvervsuddannelser – og dermed et meget vigtigt element for dannelsen, mener Christian Heegaard Helgesen fra Lyngby Handelsskole.
Dannelse på ungdomsskolen
På afklaringsforløbet Nye Veje under Københavns Kommunes Ungdomsskoler arbejder man med det helt basale som at lære eleverne at komme til tiden og fungere i et fællesskab på en arbejdsplads. Men man arbejder også med at gøre dem til kritiske samfundsborgere på andre måder, fortæller lærer og vejleder Jeppe Jensen.
