160120_UCHolstebro_42.jpg
Jens Bach
Tema: Dannelse i praksis

Dannelsen er under angreb

Dannelsen er under stærkt pres i uddannelsesverden. Men hvad er dannelse overhovedet på de erhvervsrettede og almene forberedende forløb – og hvordan modarbejdes det af mål- og rammestyring, mangel på tid, test og standardiserede digitale forløb?

Dorthe Plechinger

Jens Bach

31. juli 2020

Dannelse kan forklares på mange filosofiske måder, men det kan også oversættes til noget meget jordnært, når det for eksempel gælder de erhvervsrettede uddannelser.

- Den dannede håndværker interesserer sig ikke kun for at bygge et hus, men også for hvilke materialer huset bygges med – om de er bæredygtige – og om de er produceret under ordentlige arbejdsbetingelser.

Det forklarer filosof og lektor i pædagogik fra Syddansk Universitet ph.d. Dion Rüsselbæk Hansen.

Han er en af to eksperter, Uddannelsesbladet har bedt give deres bud på, hvad dannelse er på de erhvervsrettede og alment forberedende uddannelser, og hvorfor og hvordan dannelse kan komme under pres med den måde, uddannelsesverdenen fungerer på lige nu.

Når mester er rollemodel

For Dion Rüsselbæk Hansen handler dannelse overordnet om ”at blive mere end sig selv nok, og at man er i stand til at overskride sit eget begrænsede blik for at kunne forstå sig selv på nye måder”. Og det kan en dygtig mester på erhvervsrettede uddannelser for eksempel sætte en i stand til – hvis ellers den mester er sin rollemodel-person ”værdig”:

- Det er den mester, der gerne vil lave et fagligt, sagligt stykke arbejde og vække drømme hos folk i stedet for at lave noget halvfærdigt og argumentere for, at det er godt nok. Det er en, der kan komme ud over sig selv, siger Dion Rüsselbæk Hansen og tilføjer, at hele rollemodelbegrebet i faglig og erhvervsmæssige uddannelser efter hans overbevisning er ufatteligt vigtigt.

- For det er jo det, vi spejler os i. Og det er sådan en måde, man kan arbejde med dannelse på på EUD: Hvad betyder det, at man arbejder på den måde, man gør, og at vi har med mennesker at gøre, som forventer, at vi leverer saglig, faglig kvalitet? Hvordan gør vi det, og hvordan forholder vi os til det? spørger han eksemplificerende.

Når lærerne vækker kursisterne

Så det er ikke bare mester, men også lærerne, som har en vigtig rolle i dannelsesprocesserne. På de erhvervsrettede uddannelser såvel som på de mere alment forberedende.

Jeg har set rigtig mange eksempler på, at en smittende og engageret lærer pludselig kan vække en kursist uden de store uddannelseserfaringer ved at introducere nogle interessante digte, tekster eller fagområder.

Dion Rüsselbæk Hansen har især sin viden om Uddannelsesforbundets områder fra sin forskning af lærerroller på VUC, hvor han har set, hvordan der arbejdes med mangfoldige elevgrupper. Og da dannelse er at få adgang til ”en stor kulturel skat”, er lærerens rolle i forhold til at åbne døren dertil afgørende.

- Mange har meget negative forventninger til visse grupper i samfundet – at de ikke skulle være i stand til at blive dannet, læse eller forstå dette og hint. Men jeg har set rigtig mange eksempler på, at en smittende og engageret lærer pludselig kan vække en kursist uden de store uddannelseserfaringer ved at introducere nogle interessante digte, tekster eller fagområder, de ikke før kendte til eller fandt vedkommende, fortæller Dion Rüsselbæk Hansen.

- Pludselig begynder kursisten at tænke: Hvad er min rolle i alt det her? Hvordan kan jeg forstå den verden, jeg er en del af? Hvad kan fagene og arbejdet med forskellige sager betyde i den forbindelse? uddyber han.

Dannelsens største fjender

Mens nysgerrighed, refleksion, kritisk sans og dét at kunne se ud over sig selv og dermed forstå sig selv bedre er dannelseselementer, som lærere kan sætte i gang, er faste måltal, mangel på tid, rammestyring og test de rene stopklodser.

Det forudsætter nemlig, at der er faste endemål og endegyldige svar.

- Med læringsmål tror vi, vi ved, hvilken vej andre skal gå: De skal bare gå den vej, vi har brolagt for dem. Men det er en forfaldstanke. Og det er ikke dannelse. For der er ikke noget endemål for dannelse. Dannelse er hele tiden at være nysgerrig på livet og på sig selv og andre, siger Dion Rüsselbæk Hansen.

Du må ikke være for kreativ

Også lektor emeritus Lejf Moos fra Danmarks Pædagogiske Universitet, der er redaktør på antologien ”Dannelse – kontekster, visioner, temaer og processer”, ser de største bremseklodser for dannelsesprocessen i den mål- og rammestyring og testkultur, der har oversvømmet uddannelsesverdenen det seneste årti.

Han mener, at det mest tydelige billede på det kan ses på folkeskoleområdet, hvor der med reformen i 2013 blev indført centrale, nationale og meget detaljerede mål samt test – samtidig med den internationale PISA-måling.

- Det er opstramninger, ensliggørelse og kontrol af uddannelserne, som meget let kan komme til at spænde ben for en dannelse. Det er med til at forhindre dannelse – både det kreative, den kritiske tanke og eftertanke, påpeger han.

Det handler om relationer

For Lejf Moos handler dannelse i høj grad om den personlige udvikling – at eleverne eller kursisterne udvikler kompetencer til at kunne opfatte verden, tingene og andre mennesker omkring sig – og at de også kan se sig selv i det. Men det er svært at gennemføre et dannelsesprojekt under de nuværende styringsvilkår, mener han.

- Man hører jo ikke politikere snakke om skolens formål mere – de snakker om skolens mål. De siger ikke, hvad funktionen af det skal være – og det er her, at dannelsen kommer ind: Skolens funktion er at støtte de unge mennesker i at kunne leve i et samfund og videreudvikle det. Men det er meget bredere og svært at måle på, forklarer Lejf Moos.

Og de ting bliver ifølge ham forstærket af digitalisering og læringsplatforme. Man lægger undervisningsmaterialer ud, som eleverne skal arbejde individuelt med, og læreren skal faktisk kun fungere som konsulent. Det er ikke læreren, der skal komme med noget stof.

Så det er læreren som person, der giver dannelsen?

- Det er jo ikke givet, at dannelsen kommer der. Men helt enkelt handler det om mødet mellem lærer og elever omkring et stof. Læreren møder ikke eleverne som bare Thomas, Søren eller Thilde. Han møder dem som elever. De skal mødes om et stof, som de skal arbejde med. Det er i de relationer og kommunikationen, der sker noget, som kan blive til del af en dannelsesproces, forklarer Lejf Moos.

Gift for dannelsen

Relationerne og kommunikationen mellem lærer og elever har dog været under pres og prøvelse i corona-krisen. Og for dannelsen har corona-tiden været både god og skidt, mener Dion Rüsselbæk Hansen.

- Det gode er, at mange af os er begyndt at tale meget om dannelse og tale det op som et vigtigt aspekt af vores uddannelsessystem. Corona-krisen har også lært os at se verden mere bredt end rent instrumentelt og reduktionistisk, siger Dion Rüsselbæk Hansen. 

Han nævner blandt andet den måde, folk har håndteret krisen på ved at tage et personligt ansvar og begrænse sig selv og udfoldelserne – kort sagt udvist samfundssind – hvilket er positivt i et dannelsesperspektiv.

Fordi vi tror, vi kan digitalisere og standardisere stort set alle forhold, er det ikke ensbetydende med, at det kan lade sig gøre.

- Det negative er, at vi også har set mange uddannelsesinstitutioner, som – fordi man har kunnet lave de her digitale uddannelsesløsninger, instrumentelle tiltag og standardforløb – tror, at det betyder, at man sagtens kan undervise og gøre dit og dat uden at mødes. Det, mener jeg, er ren gift for dannelsen. For her opererer man ikke med nysgerrighed, men med klare målbare mål, hvor man skal nå det hele, siger han og tilføjer:

- Fordi vi tror, vi kan digitalisere og standardisere stort set alle forhold, er det ikke ensbetydende med, at det kan lade sig gøre. For det kan det nemlig ikke.

Del siden på: